Super-G

Superstorslalom eller Super-G ((engelsk): Super Giant Slalom) er en konkurrencedisciplin i alpint skiløb.

Sammen med det hurtigere styrtløb udgør det fartdisciplinerne i modsætningen til de tekniske storslalom og slalom. Disciplinen debuterede som officiel World Cupkonkurrence ved Worldcupsæsonen i 1983 og det blev for første gang en disciplin ved verdensmesterskaberne i 1987. Året efter blev det også en olympisk disciplin ved Vinter-OL 1988.

Super-G
Østrigeren Jessica Depauli under Super-G konkurrence i Lackenhof i 2010.

Historie

Super-G var i World Cup-sæsonen 1982 en testdisciplin med to løb for mænd og to løb for kvinder, resultaterne talte ikke i den samlede World Cup. Det første officielle World Cup løb i Super-G blev afholdt i december 1982 i Val-d'Isère i Frankrig; vinderen var Peter Müller fra Schweiz. Det første officielle kvindeløb blev gennemført en måned senere i begyndelsen af januar 1983, det blev afholdt i Verbier i Schweiz. Den første vinder var Irene Epple fra Vesttyskland og Cindy Nelson fra USA vandt den efterfølgende dag på en anden bane. Disse to løb var de eneste for kvinder i 1983-sæsonen, mændene havde tre løb. Disciplinen blev ikke accepteret overalt gennem sine første år, bl.a. blev den i december 1982 boykottet af den to gange alpine-mester Phil Mahre.

Gennem de første tre sæsoner blev Super-G resultaterne indregnet i Storslalom-konkurrencen. I 1985 opnåede den separat status som World Cup-disciplin med fem løb for mænd og kvinder. De første mestre var Markus Wasmeier og Marina Kiehl, begge fra Vesttyskland.

Første verdensmesterskab i disciplinen var i 1987 i Crans-Montana i Schweiz. Schweizerne Pirmin Zurbriggen og Maria Walliser blev de første verdensmestre. Det første OL-guld blev vundet af Franck Piccard fra Frankrig og Sigrid Wolf fra Østrig ved vinter-OL 1988 i Calgary.

Top-skiløbere

Hermann Maier fra Østrig betragtes som den mest vindende super-G-skiløber, med 24 World Cup-sejre og fem verdensmesterskaber.

Aksel Lund Svindal fra Norge kendes som den næstmest vindende med 11 World Cup-sejre. Svindal vandt olympisk guld i super-G ved vinter-OL 2010. Pirmin Zurbriggen er nummer tre med 10 World Cup-sejre. En anden notabel super-G-skiløber er Kjetil André Aamodt fra Norge, som har vundet tre guldmedaljer i super-G ved vinter-OL, henholdsvis i 1992, 2002 og 2006. Aamodt har også vundet fem World Cup-løb. Marc Girardelli fra Luxembourg har vundet ni World Cup-løb i super-G.

På kvindernes side har Lindsey Vonn fra USA vundet 20 World Cup-løb. Katja Seizinger fra Tyskland har vundet 16 World Cup-løb. Renate Götschl fra Østrig har vundet 17 World Cup-løb i super-G.

Udstyr

For at forbedre sikkerheden indførte FIS fra sæsonen 2004 en minimumsskilængde på 205 cm for mænd og 200 cm for kvinder.

Kilder

Eksterne henvisninger

Tags:

Super-G HistorieSuper-G UdstyrSuper-G KilderSuper-G Eksterne henvisningerSuper-G19831987Alpint skiløbSlalomStorslalomStyrtløbVinter-OL 1988

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Teenage Mutant Ninja TurtlesJannik SinnerDanske SpilHugormSacha Baron CohenConor McGregorAlmindelig borebilleStine PilgaardKrønikenFascismeAnne HathawayJørgen BuckhøjErik Skov PedersenBauhaus (byggemarkedskæde)DannebrogordenenPierre Emile HøjbjergThomas MogensenDanmarks største øerRegnar LodbrogKaren BlixenStoicismeVendsysselThomas KoppelTroels Lund PoulsenKoppel (polsk-jødisk familie)Céline DionDanmarkSøstrene GreneFårThorColin FirthKnud RomerAskeonsdagNovo HoldingsMatt O'RileyHolstebroUKSovjetunionenSvogerJennifer LopezLeif PanduroSelina JuulUgandaMadonna (entertainer)WikiFreddie MercuryGilliEmma WatsonTessa (rapper)Carl 16. Gustav af SverigeMorten BruunBrandenburger TorHorsensTroels Trier (musiker)Francis Scott Key BridgeAleksandr LukasjenkoPatrick SwayzeRolf SørensenDansk (sprog)Marsvin (hval)Wiki CommonsTobias RahimBarkley MarathonsDanmarks fodboldlandsholdsspillereRigshospitaletRød glenteGrævlingKristina DjarlingDanmarks rigeste personerCand.mag.Birgitte PriceJantelovenJapanGeneration ZShu-bi-duaKlub 27🡆 More