Subskription

Denne artikel omhandler subskription på bøger. For subskription på aviser og tidsskrifter se abonnement.

Oprindelsen til subskriptionen er ikke kendt, men den har som den lignede prænumeration eksisteret siden 1700-tallet. I modsætning til prænumeration behøvede købere ikke at forudbetale det bestilte værk.

Subskription i Danmark blev først udbredt i 1800-tallet, da de danske forlæggere nåede en sådan størrelse og kapital, at det ikke var nødvendigt med forskud til trykningen af bøger. I begyndelsen af 1800-tallet var det ikke unormalt, at en forfatter eller forlægger kunne annoncere, at en bog ville blive solgt med halvdelen som prænumeration og halvdelen som subskription ved udgivelsen. I modsætning til prænumerationen blev subskriptionstagernes navne ikke altid trykt i bøgerne. I Johan Herman Wessels Samlede Skrifter 1787 er trykt lang liste med subskribenter.

Fænomenet bestod langt ind i 1900-tallet, hvor forlagene kunne tilbyde subskribenterne større værker hæftevis, efterhånden som de blev trykt, billigere end bogladeprisen. I Den fuldkomne Fisker,København 1943, er en trykt liste med de 1000, der har sikret bogens udgivelse.

I dag eksisterer fænomenet fortrinsvis i forbindelse med akademiske festskrifter, hvor kollegaer til den hædrede kan tilmelde sig og sikre udgivelse, og hvor den trykte liste i værket fungerer mere som en gratulantliste end en egentlig subskribentliste. Mange litterære selskaber bringer fortsat lister over mæcener, der har sikret trykningen af en bog.

• Prænumeration

• Otto Andersen, Prænumerationens velgerninger og vildfarelser i: Tidsbilleder fra boghandelens verden, Haase, 1965.