Den kongelige statholder var kongens stedfortræder i hertugdømmerne Slesvig (≈ Sønderjylland) og Holsten.
Statholderens opgaver var at varetage kongens interesser og føre tilsyn med hertugdømmernes embedsmænd og retter. De førte også tilsyn med vej-, dige- og møntvæsen.
Statholdere blev for første gang indsat i 1545, et år efter den 1544 stedfundne landsdeling mellem Christian 3. og hans brødre Adolf af Gottorp og Hans den Ældre. I de første årtier var statholderens område begrænset til hertugdømmernes kongelige dele. Først efter den Store Nordiske Krig forenedes Sønderjyllands gottorpske områder igen med de kongelige. De gottorpske områder i Holsten fulgte i 1773. Mens den danske konge i Slesvig var hertug (lensmand) og konge (lensherre) i samme person, var han og hans statholder i Holsten underlagt den tyske kejser.
Under landsdelingerne blev overordnede beslutninger, som gjaldt hertugdømmerne som helhed, truffet en såkaldt fællesregering. I 1648 oprettede Frederik 3. et regeringskancelli i Glückstadt, og statholdere førte nu også tilsynet over hertugdømmernes kanslere (senere blev kancelliet delt i et sønderjysk kancelli i Slesvig by og et holstensk, som forblev i Glückstadt). Fra 1731 residerede de kongelige statholdere på Gottorp Slot i Slesvig by. Embedet bestod med mindre afbrydelser frem til 1848.
Kongelige statholdere i Slesvig og Holsten:
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Statholder (Slesvig og Holsten), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.