Radiofyr er en radiosender, som er placeret på en kendt position, hvorfra der bliver sendt periodiske radiosignaler med en forud specificeret frekvens og evt.
en kode i f.eks. morse, som identificerer fyret. Med en retningsbestemt antenne, en pejleantenne, kan retningen til radiofyret bestemmes.
Eksempelvis kan placeringen af to eller tre radiofyr på forskellige positioner anvendes i radionavigationsammenhæng. Radiofyr anvendes både inden for søfarten og inden for luftfarten.
Ved krydsregistrering af udsendte frekvenser og deres faser kan en decca- eller loran-modtager bestemme modtagerens nøjagtige position.
Til brug for fly har man (ud over GPS-systemet) to systemer til radionavigation: Ikke-retningsbestemte radiofyr samt retningsbestemte VHF-radiofyr.
Et radiofyr (som i princippet kan være enhver radiosender med en veldefineret position og en fast, uforanderlig sendefrekvens) udsender et signal som i flyet modtages af et instrument kaldet ADF (for Automatic Direction Finder; engelsk for "automatisk retnings-finder"): Dette instrument viser retningen til den modtagne sender relativt flyets retning: Er senderen lige ret forude, peger viseren på ADF-instrumentet lige opad; er senderen direkte til venstre for flyet, peger viseren til venstre osv.
Det såkaldte VOR-system (for VHF Omnidirectional Range) bygger på særlige radiofyr, hvis signaler varierer med den kompasretning i forhold til fyret hvorfra man modtager dem. Dette system kan bruges på flere måder:
Radiofyr kan også være mobile og endda være i bane om Jorden. Et Global Navigation Satellite System (GNSS) anvender flere satellitter med radiofyr og atomure. GNSS anvendes til bestemmelse af positionen i 3D. Et eksempel på et GNSS er GPS.
Spire Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Radiofyr, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.