En Overenskomst på arbejdsmarkedet er en kollektiv aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation.
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Arbejdsretlige overenskomster kan tillige indgås lokalt mellem en eller flere virksomheder på arbejdsgiverside og lokale afdelinger af fagforbundet eller en medarbejderklub på den enkelte virksomhed.
Den fulde - og korrekte - betegnelse er kollektiv overenskomst, idet ordet overenskomst i sig selv blot betyder "noget som man er blevet enige (kommet overens) om". Det som først og fremmest adskiller kollektive overenskomster fra andre kontrakter, er det forhold, at en gruppe arbejdstagere - typisk organiseret i en fagforening - kan indgå en aftale, som også har betydning for andre ansatte indenfor samme faggruppe. Overenskomster indeholder regler for løn- og arbejdsforhold for de berørte ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening. Overenskomsterne suppleres på en lang række områder af lovgivning om arbejdsmiljø, ferie, dagpenge ved sygdom og barsel m.v.
De fleste overenskomster indgår i et hierarki, hvor det højeste niveau er "hovedaftaler", der indeholder de mest fundamentale regler for indgåelse, opsigelse og fornyelse af overenskomster. Et væsentligt moment i disse hovedaftaler er, at en opsagt overenskomst løber videre uanset opsigelsesvarslet er udløbet, indtil der enten træder en konflikt i kraft eller aftalen er fornyet.
80 % af alle danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst. 100 % af lønmodtagerne er dækket i den offentlige sektor og 71 % den private sektor.
Eksempler på hvad en overenskomst kan indeholde af aftaler:
Der er ikke krav til aftalens indhold, bortset fra at den skal vedrøre arbejdsretlige forhold. En overenskomst kan således godt kun vedrøre enkelte områder (fx forhandlingsret, samarbejdsspørgsmål, tvistløsningsmetode). Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om ansættelsesvilkår, der bestemmes ved lov eller fastsættes i henhold til lov.
Der er i Danmark ingen generel lønmodtagerlov, hvorfor overenskomster i mange sammenhænge er afgørende for hvilke rettigheder lønmodtagere har.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Overenskomst, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.