Minimalløn er, sammen med det beslægtede begreb mindsteløn, et centralt begreb i den danske lønstruktur, der fastsættes ved overenskomsterne, ikke mindst på LO/DA-området.
De to begreber angiver den laveste løn, som en arbejdsgiver/virksomhed må udbetale til en medarbejder, der er dækket af den pågældende overenskomst.
Begrebet bør ikke forveksles med en lovfæstet minimumsløn, som eksisterer i bl.a. USA og de fleste andre EU-lande, men ikke i Danmark.
På det private manuelle danske arbejdsmarked findes der fire lønsystemer:
Forskellen på minimalløn og mindsteløn kan synes beskeden, og både i den arbejdsretlige faglitteratur og i overenskomsterne er der uklarhed over, hvordan man skelner mellem minimalløn og mindstebetaling. I praksis bruges begreberne således ofte synonymt. Minimalløn er den ældste betegnelse, mens begrebet mindstebetaling siden har udviklet sig fra minimallønssystemet. Der er den principielle forskel, at minimallønnen skal forstås som en grundløn, der tages udgangspunkt i ved lokale forhandlinger, og som lokale tillæg så typisk vil supplere. Mindstelønnen skal ikke på samme måde forstås som en naturlig grundløn, men udgør blot en absolut nedre grænse for, hvad arbejdsgiverne skal betale for en times arbejde på det givne sektorområde.
Ansatte på virksomheder, som ikke er omfattet af en overenskomst, har kun krav på den løn, der er anført i deres ansættelseskontrakt eller på tilsvarende vis aftalt. Dette betyder at man i Danmark ikke har en lovbestemt minimumsløn, som det kendes fra mange andre lande, altså en alment gældende minimumsaflønning for en arbejdstime.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Minimalløn, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.