Nørre Åby Station er en jernbanestation i Nørre Aaby.
Den har to spor med hver sin perron, og tidligere hørte også stationsbygningen til, men denne er i dag solgt fra. Stationen ligger ved den nordvestfynske jernbane og har Kauslunde Station som nærmeste station til den ene side og Ejby Station til den anden side.
Nørre Åby Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype | Trinbræt | ||
Adresse | Jernbanevej 4B 5580 Nørre Åby | ||
Kommune | Middelfart Kommune | ||
Jernbane | Den fynske hovedbane | ||
Nabostationer | Ejby Station, Kauslunde Station | ||
Forkortelse | Na | ||
Afstand | 200,0 km fra København H | ||
Perron(er) | 2 | ||
Perronspor | 2 | ||
Arkitekt | Heinrich Wenck | ||
Transport | |||
Operatører | DSB | ||
Togforbindelser | Regional | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
I forbindelse med stationen ligger den gamle stationsbygning, som blev opført i 1910. Bygningen er i tre etager med tilhørende pakhus. I stueetagen kan man stadig se den gamle ventesal, billetsalg m.m.
Bygningen er tegnet af Heinrich Wenck, som på daværende tidspunkt stod bag størstedelen af stationsbygningerne i Danmark. I øvrigt er Nørre Aaby stationsbygning en af de mest velbevarede stationsbygninger fra denne tid og er derfor fredet.
I oktober 2020 blev stationsbygningen, efter at have stået forladt siden 2008, solgt til de nuværende ejere. I løbet af vinteren og foråret gennemgik bygningen en større renovering, hvorefter der blev holdt en åbningsfest den 20. maj 2021. Bygningen fungerer i dag som café, restaurant og spillested, hvor det er muligt at afholde private arrangementer, konferencer m.m.
På den nordøstlige side af stationen ud mod Rønnevej finder man opholdsområdet og legepladsen "Sidesporet". Dette projekt opførtes på et uudnyttet areal, som tidligere var en skaterbane, i samarbejdet med Lokale- og Anlægsfonden og Realdania. Området opfordrer til leg og bevægelse, især hos den yngre del af brugerne.
Nørre Åby
Foregående station | DSB | Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|
mod Fredericia | Regionaltog Fredericia - Odense | mod Odense |
9°52′16″Ø / 55.46000°N 9.87111°Ø
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Nørre Åby Station, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.