Marie Kruses Skole: Dansk privat gymnasium og grundskole i Farum
Marie Kruses Skole er et privat gymnasium og grundskole.
Grundskolen blev oprettet af Marie Kruse i 1869 og var i begyndelsen en pigeskole med adresse i København. Marie Kruses Skole har flere gange flyttet adresse til nye lokaler i København og på Frederiksberg, da skolen hurtigt blev populær og fik brug for flere kvadratmeter - blandt andet Absalonsgade 3 og Frederiksberg Allé 16. I 1908 blev studentereksamen indført på Marie Kruses Skole, og i 1965 åbnede skolen dørene for drenge, og skolens tid som pigeskole var slut. I 1971 flyttede Marie Kruses Skole til Farum, hvor skolen ligger i dag.
I bogen Ej at synes ... af Bent Essinger beskrives Marie Kruse som en flittig og samfundsengageret sjæl, som ud over at grundlægge og bestyre Marie Kruses Skole involverede sig aktivt i flere foreninger bl.a. Foreningen til Lærerinders Understøttelse, Forenede Pigeskoler i København og Frederiksberg og Sønderjysk Samfund.
2012- Carsten Gade (Ferieorlov: Medio januar, 2018 til 1. juni, 2018, konstitueret rektor: vicerektor Anders Lytzen Lassen).
I 2017 var der flere udskiftninger i ledelsen af Marie Kruse Skole. Vicerektor Søren Helstrup stoppede 1. februar 2017 for at blive rektor på Ordrup Gymnasium. Uddannelseschef Anne Kirstine Frandsen overtog samtidig stillingen som vicerektor, men fratrådte igen den 1. juli 2017. En tidligere underviser på skolen, Anders Lytzen Lassen, tiltrådte den 1. august, 2017 som ny vicerektor efter en kort ansættelse som pædagogisk leder på Egedal Gymnasium i perioden siden 1. marts 2016.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Marie Kruses Skole, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses. ®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.