Ordrup Gymnasium: Gymnasium i Gentofte, Kbh

Ordrup Gymnasium er et gymnasium med ca.

800 elever i Ordrup i Gentofte Kommune.

Ordrup Gymnasium
Generelle informationer
Type Gymnasium
Sted Ordrup, Danmark
Grundlagt 3. november 1873; 150 år siden (1873-11-03)
Tidligere navn Ordrup højere Almenskole
Ordrup Latin- og Realskole
Ordrup Opdragelses- og Undervisningsanstalt
Rektor Søren Helstrup
Elever 807 (skoleåret 2022-2023)
Eksterne henvisninger
www.ordrup-gym.dk
CVR-nummer 29546614 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Ordrup Gymnasium ligger i Region Hovedstaden
Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasium i Region Hovedstaden

55°45′35.74″N 12°34′32.54″Ø / 55.7599278°N 12.5757056°Ø / 55.7599278; 12.5757056 12°34′32.54″Ø / 55.7599278°N 12.5757056°Ø / 55.7599278; 12.5757056

Skolen blev grundlagt som kostskole under navnet Ordrup Opdragelses- og Undervisningsanstalt af H.C. Frederiksen (1840-1921), kaldet "Friser" (der fik Frisersvej i Ordrup opkaldt efter sig), den 3. november 1873; skolen lå Hyldegårdsvej 9 og havde én elev; elevtallet voksede til 18 i 1876, 26 i 1879, 43 i 1881 og 65 i 1883, hvor skolen flyttede til en nyopført, anselig bygning på sin nuværende beliggenhed på Kirkevej vis-à-vis Ordrup Kirke; skolen blev eksamensskole under navnet Ordrup Latin- og Realskole i 1887. Navnet ændredes i forbindelse med en lovændring i 1903 til Ordrup højere Almenskole. I 1908 blev kostafdelingen nedlagt og skolen overtaget af De forenede Latin- og Realskoler. Staten overtog skolen i 1919 og ændrede navnet til det nuværende Ordrup Gymnasium. Skolen blev i 1986 overtaget af Københavns Amt, som drev den til 2007, hvor den atter blev selvstændig og selvejende, som resten af landets gymnasier.

Fra begyndelsen var skolen præget af utraditionel pædagogik, der bl.a. bestod af fællesundervisning af drenge og piger, klasseundervisning (i stedet for den udbredte overhøring) og mere idræt i undervisningen. Skolen gav heller ikke standpunktskarakterer.

Kong Frederik VIII (1906-1912), der fulgte ivrigt med i sin samtids udvikling inden for politik, videnskab og kultur, interesserede sig levende for skolen og havde allerede som kronprins overværet skolens undervisning. Kongen udtalte fra sin sommerresidens på Charlottenlund Slot i en hilsen til ”Friser” den 25. juni 1908 følgende: ”Kjære Professor Frederiksen! Idet jeg gjennem disse Linier sender Dem en hjertelig Tak for Deres venlige Brev og for det tilsendte Aarsskrift, som jeg med Glæde har modtaget, udtaler jeg samtidig min store Beklagelse over, at De nu desværre forlader den Skole og den Gjerning, som jeg ved De finder inderlig kjær, og som De og Deres slægt har virket til saa stor Gavn og Velsignelse for saa megen Ungdom og for saa mange Hjem. Jeg udtaler mine hjerteligste og varmeste Ønsker for Dem: Gid De maa finde Tilfredshed og Lykke i Deres Otium, og gid det maa blive muligt for Dem ogsaa i Fremtiden at arbejde til Velsignelse for de Unge, alle dem, hvis Hjerter ere fast knyttede til Dem og som omfatter Dem med sand Højagtelse og den inderligste Kjærlighed. Idet jeg sluttelig endnu bringer Dem min hjerteligste Tak for Deres venlige Ord til mig, som dybt haver rørt mig, forbliver jeg Deres taknemlige og hengivne Frederik R.”

I dag lægger Ordrup Gymnasium megen vægt på det internationale aspekt i undervisningen og praktiserer et omfattende samarbejde med gymnasier i udlandet, bl.a. via internettet.

Der har været flere planer om at nedlægge skolen. I 1982 ville Københavns Amt lukke den fra og med skoleåret 1985/1986 grundet overkapacitet i amtets nordøstlige del, men efter massive protester som elevers besættelse af skolen blev forslaget taget af bordet. Lukningstruslerne kom igen i 1984, 1985, 1987 og 1988 – men igen gjorde elever og lærere fælles front mod amtsrådet.

HKH Prins Christian begyndte i 2.g på skolen i august 2022.

Grundlægger, medbestyrer og rektorer

  • 1873-1908 H.C. Frederiksen ("Friser") - skolens grundlægger
  • 1897-1908 Christian Branner - medbestyrer
  • 1908-1917 Ernst Kaper
  • 1917-1921 Otto Madsen
  • 1921-1927 Axel Christen Højberg Christensen
  • 1927-1932 Henrik Vilhelm Bang
  • 1932-1933 Carl Vilhelm Østergaard
  • 1933-1951 Einer Torsting
  • 1948-1951 Jakob Jensen (konstitueret)
  • 1951-1967 Jørgen Viggo Hendriksen
  • 1968-1975 Erling Rossing
  • 1975-1984 Ulf Østergaard
  • 1984-1993 Steen Hansen
  • 1994-2002 Preben Bruun
  • 2003-2017 Henning Thomsen
  • 2017- Søren Helstrup

Kendte lærere

Første studenter

  • 1889: August Busck
  • 1889: Peder Rasmussen ("Peder Ras")

Kendte studenter

Faldne for Danmark 1940-1945 (mindetavle opsat på skolen 9. april 1946)

  • Tage Fox Maule, født 1902, kaptajn i Livgarden, død af difteri på vej til Dachau 3.-4. marts 1945
  • Erik Henning Gunnar Widding, født 1912, assistent i Finansministeriet, dræbt af Gestapo i forbindelse med aktion 18. april 1945
  • Jørgen Staffeldt, født 1912, direktør og medlem af Holger Danske, død i Neuengammes udekommando Porta Westfalica af tuberkulose 25. december 1944
  • Svend Vinding Dorph, født 1914, tandlæge og medlem af Holger Danske, død af "innere Verblutung" efter svær tortur i forbindelse med forhør på Politigården 3. marts 1945
  • Eigil Bahnson Theodor Jensen, født 1914, direktør og medlem af modstandsgruppen "Dannevirke", deporteret til Neuengamme, død på Åbenrå Sygehus af dobbeltsidig lungebetændelse 29. december 1944
  • Poul Henrichsen, født 1915, flight lieutenant i Royal Air Force, dræbt da hans Spitfire blev fanget i flak og styrtede ned 1. marts 1945
  • Ludvig Alfred Otto Reventlow, født 1916, greve og statsadvokatfuldmægtig, tilknyttet Studenternes Efterretningstjeneste, arresteret af tyskerne efter stikkeri og henrettet 6. april 1945
  • Ib Mogens Gundelach, født 1923, officersaspirant, dræbt under skudepisode på Skodsborg Bakke natten mellem 5. og 6. maj 1945
  • Morten Wiltrup, født 1925, stud.med., såret ved skudepisode med HIPO-folk 23. februar 1945 ud for Fredensvej 20, død i Vestre Fængsel 25. februar 1945

Kilder

Eksterne henvisninger

  • Ordrup Gymnasiums hjemmeside
  • Ordrup Gymnasium 3. november 1873-1923 - 50 års jubilæumsskrift (Det Hoffenbergske Etabl. - København 1923)
  • Ordrup Gymnasium gennem 100 år 1873-1973 - jubilæumsskrift redigeret af Jakob Jensen (Dansk Central-Boghandel 1973, 241 sider)
  • Ordrup Gymnasium 1873-1998 - 125 års jubilæumsskrift redigeret af Kjeld Mazanti Sørensen, Nina Holst og Olav Andersen
  • Ordrup - fra bondeby til villaby, side 42-44, af Niels Ulrik Kampmann Hansen, Gentofte Lokalhistoriske Forening 2016 ISBN 978-87-01-92022-3
  • Det vigtigste i skolens liv - Ordrup Gymnasium 1873-2023 - 150 års jubilæumsbog af Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen, Forlaget Columbus 2023

Tags:

Ordrup Gymnasium Grundlægger, medbestyrer og rektorerOrdrup Gymnasium Kendte lærereOrdrup Gymnasium Første studenterOrdrup Gymnasium Kendte studenterOrdrup Gymnasium Faldne for Danmark 1940-1945 (mindetavle opsat på skolen 9. april 1946)Ordrup Gymnasium KilderOrdrup Gymnasium Eksterne henvisningerOrdrup GymnasiumGentofte KommuneGymnasiumOrdrup

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Malko-konkurrencenShu-bi-duaNonny Sand22. aprilJude BellinghamKent NielsenJan HellesøeGhita NørbySlovenienVissenbjergPostnumre i DanmarkMosegrisNew York CityPer FlyMarlon BrandoSonja OppenhagenMusvitForræder (serie)Det danske stelnummersystem for cyklerEurovision Song Contest 2024Iben HjejleFolke BernadotteTom McEwanMartin RetovRomain BardetJens Jørn SpottagBiltemaAlexander den StoreDavid BeckhamVarvara HasselbalchHells AngelsFodbold i DanmarkMads Bech SørensenMaltaKlassiker (cykelløb)Elon MuskChristian 10.Sandi PutrosJørgen LethSalling GroupTrine DyrholmVærnepligtDot WessmanDar SalimDirch PasserEsbjergAmalie DollerupTyske koncentrationslejreHelge EngelbrechtKharkivLiège-Bastogne-Liège 2024HunnereNATOAsbestKleopatra 7.HushKlovn (tv-serie)Sommer-OL 2024Lionel MessiLily WeidingGlass (film fra 2019)Julius CæsarMick ØgendahlKalundborgKristian Ditlev JensenRMS TitanicSkuespillerLinda PMads JunkerDet Kongelige TeaterYahya HassanBig Mac indexSuperligaenPer GessleBergen-Belsen koncentrationslejrMorten MesserschmidtNeel RønholtUkraine🡆 More