Ludwig-Maximilians-Universität München

"Münchens Universitet" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Münchens Universitet, se Münchens Universitet (flertydig).

Det er opkaldt efter sine grundlæggere, hertug Ludwig den rige og kurfyrste (senere konge) Maximilian 1. Joseph af Bayern.

Ludwig-Maximilians-Universität München
Universitetets segl
Grundlagt	1472 (som Universität Ingolstadt indtil 1802)
Sted	München, Bayern, Tyskland
Studerende	51.025
Budget	€682,0 mio. (uden universitetshospitalet)
Adm. direktør/ Rektor	Bernd Huber
v d r

Universitetet har omkring 51.000 studerende, ca. 6.000 akademiske medarbejdere og 8.000 administrativt personale fordelt på 18 fakulteter.

Ved universitetet tilbydes en række fag, der ikke findes i det nordlige Tyskland. Inden for retsvidenskab tilbydes eksempelvis en grad i både kanonisk ret (katolsk ret) og verdslig ret.

Universitetet er ikke et campus-universitet, men er fordelt på en række bygninger over hele byen.

Universitetet har fostret 26 Nobelprismodtagere, og anses sammen med bl.a. Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg som et af Tysklands bedste universiteter.^{[kilde mangler]}

Universitetet blev grundlagt i 1472 i Ingolstadt med pavelig tilladelse som første bayerske universitet (Würzburg, som havde et universitet siden 1402, var dengang ikke en del af Bayern).

En af de mest betydningsfulde rektorer i universitetets historie var den hellige jesuit Petrus Canisius i midten af 1500-tallet.

Kurfyrst Maximilian IV af Bayern flyttede i 1800 universitetet til Landshut. 26 år senere, i 1826, blev det flyttet til hovedstaden München af kong Ludwig I af Bayern.

1894–1896 studerede Edith Hamilton og hendes søster Alice Hamilton i Tyskland, først i Leipzig og derefter i München. De blev de første kvinnelige studentene. Den senere pave Benedikt XVI studerede ved universitetet i 1950'erne, og tog her sin doktorgrad.

 

• 01 Katholische Theologie
• 02 Evangelische Theologie
• 03 Rechtswissenschaften
• 04 Betriebswirtschaftslehre
• 05 Volkswirtschaftslehre
• 07 Medizin (inkl. Zahnmedizin)
• 08 Tiermedizin
• 09 Geschichts- und Kunstwissenschaften
• 10 Philosophie, Wissenschaftstheorie und Religionswissenschaft
• 11 Psychologie und Pädagogik
• 12 Kulturwissenschaften
• 13/14 Sprach- und Literaturwissenschaften
• 15 Sozialwissenschaften
• 16 Mathematik, Informatik und Statistik
• 17 Physik
• 18 Chemie und Pharmazie
• 19 Biologie
• 20 Geowissenschaften

Nobelprisvindere

• Adolf von Baeyer, (kemi 1909)
• Hans Bethe, (fysik 1967)
• Gerd Binnig, (fysik 1986)
• Günter Blobel, (fysiologi eller medicin 1999)
• Konrad Emil Bloch, (fysiologi eller medicin 1964)
• Eduard Buchner, (kemi 1907)
• Peter Debye, (kemi 1936)
• Ernst Otto Fischer, (kemi 1973)
• Hans Fischer, (kemi 1930)
• Karl von Frisch, (fysiologi eller medicin 1973)
• Theodor W. Hänsch, (fysik 2005)
• Werner Heisenberg, (fysik 1932)
• Gustav Hertz, (fysik 1926)
• Wolfgang Ketterle, (fysik 2001)
• Hans Adolf Krebs, (fysiologi eller medicin 1953)
• Richard Kuhn, (kemi 1938)
• Max von Laue, (fysik 1914)
• Otto Loewi, (fysiologi eller medicin 1936)
• Feodor Lynen, (fysiologi eller medicin 1964)
• Wolfgang Pauli, (fysik 1945)
• Max Planck, (fysik 1918)
• Wilhelm Conrad Röntgen, (fysik 1901)
• Bert Sakmann, (fysiologi eller medicin 1991)
• Johannes Stark, (fysik 1919)
• Heinrich Wieland, (kemi 1927)
• Wilhelm Wien, (fysik 1911)
• Richard Willstätter, (kemi 1915)

Politikere og andre

• Pave Benedikt XVI
• Valdas Adamkus, Litauens præsident (1998-2003, 2004-)
• Konrad Adenauer, Tysklands kansler (1949–1963)
• Karl Carstens, Tysklands præsident (1979–1984)
• Gustav Heinemann, Tysklands præsident (1969–1974)
• Roman Herzog, Tysklands præsident (1994–1999)
• Theodor Heuss, Tysklands præsident (1949–1959)
• Manfred Wörner, NATOs generalsekretær (1988–1994)