Anne Laura Illeborg er dansk sangerinde og musiker.
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (juli 2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Hun er født d. 8. januar 1969, datter af ordblinde-institutleder Kristin Dahl Illeborg og historiker Steen Illeborg.
Laura Illeborg | |
---|---|
Født | 8. januar 1969 (55 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sygeplejerske, musiker |
Eksterne henvisninger | |
Laura Illeborgs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Laura Illeborg er vokset op på Nørrebro i København sammen med sin mor og lillebror Jakob Illeborg. Hun påbegyndte sin musikalske karriere i gruppen Sold Out der bl.a. bestod af hendes lillebror samt satirikeren Oliver Zahle. Hun solodebuterede med sit første studiealbum Lyv Mig Natten Lys i 1996, som blev positivt modtaget af de danske anmeldere. Det samme gjaldt efterfølgeren Sværger og Lover fra 1998 der afstedkom følgende bemærkninger fra Jan Opstrup Poulsen i GAFFA: "Hun synger med både et glimt i øjet og ægte sårbarhed i en række formfuldendte sange, der runder de nære emner i en forførende poetisk form." Hendes største kommercielle succes kom efterfølgende med albummet Lidt In Love i 2002. Titelsangen er blevet anvendt som soundtrack i flere spillefilm heriblandt Oh Happy Day (2004), En Kort En Lang (2001) og Bytte Bytte Baby (2023). Dernæst fulgte God Vagt i 2007, før en række gruppeprojekter satte soloudgivelserne i bero. Dem genoptog hun i 2018 akkompagneret af Niels Dahl (Vildnis) på bas, Knud Møller (Johnny Madsen) på albummet Det Går Tit Godt og Exitstrategi i 2020, som senest er blevet efterfulgt af Disse Kanter i 2022, hvilket nu inkluderede Rune Funch (Once Around The Park) på guitar og Jesper Elnegaard på trommer. Disse albums affødte 3 landsdækkende tournéer i henholdsvis '19, '20 & '22.
I tråd med sine soloprojekter har Laura Illeborg gennem årene udgivet flere samarbejdsprojekter. Første gang var således duo-albummet Hjertekamre med Jens Lysdahl i 2004, og senere slog hun sig sammen med mangeårig veninde og klezmer-musiker Channe Nussbaum i projektet Illeborg & Nussbaum hvilket blev til et selvbetitlet album fra 2012 samt Månen Ligger På Gulvet fra 2016. Under COVID-pandemien i 2020 genfandt Illeborg en anden gammel samarbejdspartner, musiklæreren Peter Hegård (Fløjl), og udgav med ham under kunstnernavnet Velur EP'en "Syv Andre Sange". I de seneste år har Illeborg spillet koncerter i selskab med Bagkataloget, et nystartet projekt der sammen med radioværten og debattøren Torben Steno i et live-format kigger tilbage og genbehandler sange fra begge musikeres diskografi.
Laura Illeborg uddannede sig til sygeplejerske i 2006, hvorefter hun arbejdede i en årrække på Obstetrisk afdeling på Rigshopitalet og dernæst hos en praktiserende læge på privatklinik i Lyngby. Hun er gift med forhenværende forlagsredaktør, journalist og forfatter Jakob Kvist. De har tre børn sammen og bor i København.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Laura Illeborg, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.