Hellerup Kirkegård er en kirkegård i Hellerup nord for København.
Hellerup Kirkegård | |
---|---|
Det aflukkede kapel på kirkegården. | |
Generelle informationer | |
Sted | Hellerup, Danmark |
Grundlagt | 4. februar 1912 |
Type | Offentlig |
Ejer | Gentofte Kommune |
Areal | 68.300 m² |
Eksterne henvisninger | |
www.gentofte.dk | |
Oversigtskort | |
Kirkegården blev indviet 4. februar 1912 og ligger ved Rygårdscentret og er nabo til Rygaards Skole. Kirkegården grænser til Bernstorffsvej. Den dækker ca. 68.300 m² og er udvidet flere gange, senest i 1920, hvor et areal på 15.300 m² mod Rygårds Allé blev lagt til.
Hellerup Kirkegård præges af den frem til 1950'erne fremherskende tradition for individuelt anlagte familiegravsteder, der er indhegnet af stedsegrønne hække. Der er mange monumenter på kirkegården, ligesom variationen i beplantningen er stor. Der er desuden en del frihedskæmpergrave på stedet, der også anvendes af Skt. Lukas Søstrene.
Kirkegården er en kommunal gravplads, der foruden Gentofte Kommune også er kirkegård for den nordlige del af Københavns Kommune.
Kirkegårdens kapel er tegnet af Andreas Clemmensen. Det er lukket grundet sparsom anvendelse.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Hellerup Kirkegård, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.