Geus

GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er en dansk uafhængig forsknings- og konsulentinstitution indenfor miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer.

GEUS er det største samlede forskningsmiljø på det geologiske område i Danmark, beskæftiger 295 ansatte og omsætter for 218 mio. kr. Institutionen udfører dataindsamlinger og opbevaring, forskning, rådgivning og kommunikation for at kunne udnytte og beskytte de naturlige geologiske ressourcer i Danmark, Grønland og Færøerne. Organisationen hed tidligere Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).

GEUS hører under Klima- og Energiministeriet og er en del af Geocenter Danmark, der også omfatter de geologiske institutter ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

GEUS har lovfæstede opgaver omkring databankvirksomhed, grundvand, drikkevand, olie og naturgas og mineralske råstoffer. Den gennemfører også videnskabelige undersøgelser og rådgiver den offentlige såvel som den private sektor, nationalt og internationalt. Institutionen har betydelige opgaver indenfor olie/gas sektoren, mineralske råstoffer, vandforsyning, forureningsundersøgelser, miljø- og klimahistorie og anlægsarbejder.

GEUS formidler oplysninger om de geologiske forhold og om de videnskabelige resultater af institutionens virksomhed til offentligheden såvel som til den videnskabelige verden. Dette sker ved udsendelse af geologiske kort og rapporter og udgivelse af afhandlinger i internationale tidsskrifter såvel som i institutionens egne udgivelsesserier.

Administrerende direktør er Flemming Larsen.

Historie

GEUS opstod i 1995 som en fusion af Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU), der var oprettet i 1888 til at gennemføre en geologisk kortlægning af Danmark, og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU), der var oprettet 1946.

GEUS Grønland

GEUS har et højt aktivitetsniveau, hvad angår feltundersøgelser i og omkring Grønland. Ca. 90 af GEUS videnskabelige og tekniske medarbejdere beskæftiger sig med opgaver i relation til Grønland. GEUS feltaktiviteter er bl.a. geologisk og geofysisk kortlægning, mineralefterforskning, oliegeologi, maringeologi, klima- og miljøforskning samt glaciologi. GEUS har bistået Råstofdirektoratet, Grønland i geologiske spørgsmål i sagsbehandlingen med koncessionerede selskabers aktiviteter i Grønland samt arealberegninger i forbindelse med nye koncessionstildelinger på mineralområdet.

Direktører for DGU og GEUS

  • 1888-1894 Frederik Johnstrup
  • 1895-1913 Louis le Maire
  • 1913-1937 Victor Madsen
  • 1937-1965 Hilmar Ødum
  • 1965-1983 Ole Berthelsen
  • 1983-1984 Niels Østergaard
  • 1984-1990 Hans Henrik Scheibel Nielsen
  • 1990-1998 Ole Winther Christensen
  • 1998-2007 Martin Ghisler
  • 2007-2016 Johnny Fredericia
  • 2016- Flemming Larsen

Eksterne henvisninger

12°34′54″Ø / 55.6885°N 12.5818°Ø / 55.6885; 12.5818

Tags:

Geus HistorieGeus GEUS GrønlandGeus Direktører for DGU og GEUSGeus Eksterne henvisningerGeusDanmarkEnergiForskningFærøerneGeologiGrønlandMineralRåstofVand

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Simon KvammAngrebet på Pearl HarborMira WantingOve SprogøeBenjamin FranklinRomerrigetH.A. BrendekildePrins JoachimFallout (serie)Tesla Model SElisabeth af Østrig-UngarnJürgen KloppAnnisette KoppelUSABadehotelletMohamed SalahRuth KristiansenNiels Olsen (skuespiller)Anne Sophia HermansenHelsingørØKMariehønsDavid LeeD-A-DBjergkøbing Grand PrixNarcissismeSamlejestillingerAngkor WatTrine DyrholmAqua (band)Stéphanie SurrugueJyllandCoca-ColaDanmarks rigeste personerLiberal AllianceMartha ChristensenSaddam HusseinJosip Broz TitoJesusBro (sanger)Sofie Kirk KristiansenVictor TorpAndrimnerD-dagJulie KolbeckPeter SchmeichelVladimir PutinListe over ældste personer fra Danmark - 110 år eller deroverDea FogMichael JacksonBrandenburger TorNiels GråbølGrundstofIT FactoryLEGOZionismeLuke PerryLars Løkke RasmussenEminemJapanMarco IlsøNATOPostnumre i DanmarkDansk (sprog)InstagramAlene i vildmarkenKunsten at græde i kor (film)GrønlandshajDen didaktiske relationsmodelGrækenlandRoskilde FestivalRegion HovedstadenJens Sætter-LassenVarmekapacitetLeonardo DiCaprioStørre end-tegnFaderhuset🡆 More