Fjelstrup er en by i Sønderjylland med 540 indbyggere (2023), beliggende 7 km sydøst for Christiansfeld og 11 km nordøst for Haderslev.
Byen hører til Haderslev Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Fjelstrup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Kroen | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Haderslev Kommune | ||||
Sogn | Fjelstrup Sogn | ||||
Postnr. | 6100 Haderslev | ||||
Demografi | |||||
Fjelstrup by | 540 (2023) | ||||
Kommunen | 55.353 (2023) | ||||
- Areal | 701,98 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.fjelstrup.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Fjelstrup hører til Fjelstrup Sogn, og Fjelstrup Kirke ligger i byen.
Fjelstrup Skole med 10 lærere er en afdeling af Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, der også omfatter Favrdal afdeling inde i Haderslev. Fjelstrup afdeling har ca. 100 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. De kan tage 7.-9. klasse på Favrdal afdeling. Efter en større om- og tilbygning, omdannes Fjelstrup Skole i 2022 til Fjelstrup Børnecenter, indeholdende vuggestue, børnehave og skole. Der er fælles daglig ledelse af skole- og børnehavelederne.
Fjelstrup Kultur- & Idrætscenter rummer Fjelstruphallen, hvor der dyrkes håndbold, fodbold og gymnastik samt motion/fitness, og Fjelstrup Forsamlingshus med plads til 100 gæster.I 2022 om- og tilbygges centeret for 13 mio. kr. så det vil feemstå som et nyt og moderne kultur- og idrætscenter. Endvidere etableres der i 2022 et stort landsbytorv i byen.
Fjelstrup har købmandsforretning, der i 2020 blev overtaget af landsbyen gennem oprettelse af et anpartsselskab. Ligeledes findes der i Fjelstrup et frivilligt brandværn og en nødbehandlerbil. Kendetegnende for landsbyen er et rigt og mangfoldigt foreningsliv. Byen blev i 2019 kåret til Årets Landsby i Haderslev Kommune. Fjelstrup Landdistrikt er et af få landdistrikter i Haderslev Kommune, der har befolkningstilvækst.
Brænderiet Lillebælt blev etableret som en del af Fjelstrup Kro i 2020. Her produceres der frugtbrændevin.
Fjelstrup Kro er opført i 1846. Efter en tvangsauktion i 2002 blev den i 2006 overtaget af 4 lokale borgere, som renoverede ejendommen med respekt for kroens historie. Kroen blev i 2019 overtaget af mor og datter, Cecilie og Charlotte Holck. Der er nu i forbindelse med kroen etableret Brænderiet Lillebælt, hvor der produceres frugtbrændevin fra ejernes økologiske frugtplantager, ligesom der fra 1. januar 2022 efter en større ombygning vil være udlejninger af 3 værelser. Kro og køkken kan lejes til selskaber.
Fjelstrup havde trinbræt med sidespor (tysk:Haltestelle) på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Christiansfeld (1899-1932). I den danske tid blev standsningsstedet betegnet som station.
I 2019 blev den 60-årige Arne Juhl fra byen et landskendt ansigt da Socialdemokratiet benyttede ham i en kampagne med mottoet "Nu er det Arnes tur".
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Fjelstrup, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.