Den Europæiske Fælles Akt

Den blev undertegnet i Luxembourg 17. februar 1986 og i Haag 28. februar 1986. Danmark godkendte den ved en vejledende folkeafstemning 27. februar 1986, hvor traktaten blev omtalt som EF-pakken. Den Europæiske Fælles Akt trådte i kraft 1. juli 1987.

Hovedformålet med traktaten, der var den første større revision af Rom-traktaten, var at etablere det indre marked og det europæiske politiske samarbejde. Etableringen af det indre marked blev iværksat for at gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig og medførte, at mere end 300 såkaldte tekniske handelshindringer blev afskaffet inden 1. januar 1993. Samtidig styrkede traktaten det hidtidige uformelle udenrigspolitiske samarbejde ved at formulere en fælles europæisk udenrigspolitik. Dog forblev det udenrigspolitiske samarbejde mellemstatsligt.

Som følge af Den Europæiske Fælles Akt blev der indført en ny procedure for samarbejdet, som gav Europa-Parlamentet større indflydelse på dele af EF's lovgivning, bl.a. ved at parlamentet fremøver skulle høres to gange i spørgsmål vedrørende det indre marked. Samtidig fik Ministerrådet mulighed for at vedtage lovgivning med kvalificeret flertal frem for enstemmighed.