Den Kgl.
Mønt er en dansk statsejet virksomhed, der har eneret på møntproduktion i Danmark, der hører under Danmarks Nationalbank, som udsteder pengene.
Den Kongelige Mønt var oprindeligt bortforpagtet til en række møntværksteder rundt i landet, men blev i 1739 én selvstændig institution med en kongeligt udnævnt møntmester. Denne hed dog 1924-1978 møntdirektør, siden blot direktør. Med enevældens afskaffelse i 1849 overgik virksomheden til Finansministeriet, og efter at have ligget under Økonomiministeriet en kort overgang, blev Den Kongelige Mønt i 1975 underlagt Nationalbanken.
Fra 1700-tallet til 1997 var der tilknyttet en medaljør til produktionen, men denne stilling er i dag afskaffet, ligesom støberiet blev lukket i 1996. Metallet til mønterne købes i dag i færdig form fra en ekstern leverandør.
Dansk-vestindiske mønter blev præget her indtil 1917, islandske mønter 1922-1939 og grønlandske mønter 1957-1964. Derudover står Den Kongelige Mønt for prægning af officielle fortjenstmedaljer og en række private og officielle medaljer.
Produktionen har haft til huse flere forskellige steder i København, blandt andet på hjørnet af Holbergsgade og Herluf Trolles Gade på Gammelholm fra 1873 i en bygning tegnet af Ludvig Fenger og Ferdinand Meldahl (senere forhøjet), på Amager Boulevard 115 fra 1923 i bygninger tegnet af Martin Borch, indtil en ny fabrik stod færdig på Solmarksvej i Brøndby i 1978 tegnet af Mogens Black-Petersen. I marts 2012 flyttede Den Kongelige Mønt atter ind Indre By og har i dag adresse sammen med Nationalbanken. Den 31/12/2016 slutter mønt og Seddelproduktion i Nationalbanken.
12°35′10″Ø / 55.6766°N 12.5862°Ø
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Den Kgl. Mønt, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.