Danmarksserien For Herrer: Femtebedste fodboldrække i Danmark

Danmarksserien for herrer
Land(e)	Danmark
Konføderation	UEFA (Europa)
Etableret	1965
Første sæson	1966–sæsonen
Puljer	4 (á 10 hold)
Antal hold	40 (i 4 puljer)
Niveau på pyramide	5
Oprykning til	3. division
Nedrykning til	Fynsserien; Jyllandsserien; Københavnsserien; Sjællandsserien
Pokalturnering	Sydbank Pokalen
International turnering	UEFA Europa League; (via pokalturnering)
	Danmarksserien for herrer 2023-24

"Danmarksserien" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Danmarksserien, se Danmarksserien (flertydig).

Den landsdækkende fodboldserie, som afvikledes for første gang i 1966, erstattede Kvalifikationsturneringen (i folkemunde kaldet “4. division”), der var den forhenværende fodboldturnering på det fjerdebedste niveau og spilledes mellem 1946 og 1965. I perioden fra forårssæsonen 1998 indtil forårssæsonen i 2000 indtog Herre Danmarksserien en placering som den femtebedste danske fodboldrække, grundet indførslen af Kvalifikationsrækken imellem divisionerne og serierne. Fra turneringens grundlæggelse frem til og med 2000/2001-sæsonen kvalificerede de enkelte puljevindere sig hver sæson til et finalespil om Danmarksseriemesterskabet (Danmarksmesterskabet for Danmarksserieklubber), hvor vinderen blev modtager af en udsat vandrepokal.

Turneringen blev i de første 34 sæsoner afviklet som en helårig dobbeltturnering, før man, efter en halvårig overgangsperiode i foråret 2000, med virkning fra 2000/2001-sæsonen ændrede turneringsstarten til efteråret med afslutning i forårssæsonen, så hele sæsonen løb fra august måned frem til maj måned det efterfølgende år med en godt fem måneder lang vinterpause imellem de to turneringshalvdele. Oprykningsberettigede fodboldklubber sikrer sig avancement til de lavest-liggende professionelle divisioner, Danmarksturneringens 2. division øst eller 2. division vest, mens nedrykning sker til en af de fem øverste lokale serier (med undtagelse af Bornholmsserien) afhængig af fodboldklubbernes medlemskab af de seks lokalunioner. Rækken er opdelt i tre ligestillede puljer (også kaldet kredse, grupper eller serier), hvor fordelingen af fodboldklubberne baseres på geografiske kriterier, og har deltagelse af i alt 42 amatørhold bestående af førstehold på seniorsiden samt moderklubber for eliteoverbygninger og reservehold for højererangerende divisionsklubber fra Superligaen, 1. division, og 2. division.

Rækkens historie

Kvalifikationsturneringen (1946-1965)

Uddybende artikel: Kvalifikationsturneringen

Efter besættelsen normaliseredes gradvist de transportmæssige muligheder for fodboldklubberne og Dansk Boldspil-Union (DBU) genoptog med start fra 1945/1946-sæsonen Danmarksturneringen, der nu udgjordes af tre landsdækkende divisioner (1. Division, 2. Division og 3. Division). I 1946 introducerede man Kvalifikations-Cupturneringen, hvor vinderne af lokalunionernes mesterrækker spillede om oprykning til den kommende sæsons 3. Division. De første kvalifikationsturneringer afvikledes efter cup-princippet (3. runder), hvorefter man i 1950/1951-sæsonen skiftede til en enkeltturnering med seks kampe og med deltagelse af syv af lokalunionernes rækkevindere. I 1959-sæsonen blev Kvalifikationsturneringen (i folkemunde populært kaldet "4. Division") udvidet til at omfatte 12 klubber, bestående af to nedrykkere fra 3. Division, tre hold fra den forrige sæson i Kvalifikationsturneringen samt de syv bedst placerede hold fra lokalunionernes turneringer, hvor der over et helt kalenderår spilledes 22 turneringskampe. De to bedst-placerede fodboldhold rykkede automatisk op i 3. Division, mens de syv lavest-placerede klubber i rækken rykkede ned i deres respektive lokalunioners turneringer, de resterende tre klubber deltog i næste sæson. Turneringen spilledes frem til og med 1965-sæsonen, hvor en omlægning af turneringsstrukturen på det fjerdebedste niveau medførte en nedlæggelse af Kvalifikationsturneringen til fordel for den nyetablerede kalenderturnering, Danmarksserien for herrer.

Danmarksseriens etablering

En ny turneringsordning i 1966 for den fjerdebedste danske fodboldrække lancerede kalenderturneringen, kaldet Danmarksserien, som i dens første sæson bestod af fire kredse med hver 12 hold, der skulle spille samlet 22 kampe i en dobbeltturnering (alle-mod-alle princippet) med start fra foråret og afslutning i efteråret det samme år. Kredsinddelingen blev foretaget baseret på geografiske kriterier af Dansk Boldspil-Union (DBU) og placeredes imellem Danmarksturneringens 3. division og de lokale serier, administreret af DBU's lokale unioner. I forbindelse med tilrettelæggelsen af den nyetablerede Danmarksserie, måtte nedrykningspladserne fra henholdsvis 3. division og Kvalifikationsturneringen suspenderes for at imødekomme det store antal deltagende fodboldklubber. De syv lavest-placerede klubber i Kvalifikationsturneringen i 1965 kvalificerede sig automatisk til deltagelse i Danmarksseriens debutsæson, mens de resterende 41 fodboldklubber blev hentet op fra lokalunionernes øverste mesterrækker. Med undtagelse af vinderen eller det bedstplacerede førstehold i de enkelte lokale mesterrækker, som rykkede direkte op i 3. Division, blev seks klubber (pladserne 2 til 7 i slutstillingen) fra Sjællandsserien, og et tilsvarende antal fra de andre unioner, hentet op i Danmarksserien. Det større antal oprykninger bevirkede, at nedrykningen fra Sjællandsserien og andre lokale serier blev suspenderet i 1965-sæsonen.

I modsætning til Kvalifikationsturneringen fik reserveholdene for højererangerende divisionsklubber, der hidtidigt var forhindret i at rykke op fra lokalunionernes mesterrækker, fra starten tilladelse til at spille i den nye landsdækkende kalenderårsturnering. I den nye turnerings første sæson deltog 19 andethold fra divisionsklubberne, hvoraf tre af de fire puljer endte med at blive vundet af et reservehold. På et møde for Danmarksserie-udvalget den 19. november 1966 besluttedes det at ensarte reglerne i alle fire puljer, således at der fra turneringens anden sæson ikke længere blev spillet efter lokalunionernes forskellige bestemmelser med hensyn til nedrykning af spillere fra divisionsholdene til andetholdene.

Danmarksseriemesterskabet

Efter afslutningen på sæsonen i Danmarksserien kvalificerede hver puljevinder sig automatisk til et slutspil, hvor en kamp mod en anden puljevinder i to semifinaler skulle bestemme de to deltagende klubber i selve finalen om Danmarksmesterskabet for Danmarksseriehold. Semifinale-kampene blev som udgangspunkt programsat i de to førstkommende uger efter afslutningen. Det sene spilletidspunkt på året medvirkede dog til en forhøjet risiko for snefald og bevirket, at en række afgørelser blev udsat med op til flere uger. Finalerne afvikledes på den ene af klubbernes hjemmebaner uden skelnen til hjemmebanefordelen.

Slutspillets vinder modtog en vandrepokal, udsat af Dansk Boldspil-Union, som ikke kunne vindes til ejendom, og erhvervede sig retten til at kalde sig "Vinder af Danmarksserien for herrer". Alle deltagerne i slutspillet tildeltes 17 eksemplarer af DBU's Herre-DS medaljer. Første vinder af Danmarksseriemesterskabet i 1965-sæsonen blev divisionsreserverne for jyske Vejle Boldklub, mens den sidste vinder i 2000/2001-sæsonen blev det fynske hold Næsby Boldklub. Efter afviklingen af slutspillet i 2000/2001-sæsonen ophørte kåringen af en samlet turneringsvinder.

Oversigt over sæsonerne

Udgave	Sæson	Turneringsstruktur	Reservehold	DS-mesterskab	Pulje 1 vinder	Pulje 2 vinder	Pulje 3 vinder	Pulje 4 vinder
1	1966	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	19 (39,58%)	Vejle BK (II)^a	BK Rødovre	Kjøbenhavns BK (II)^a	Esbjerg fB (II)^a	Vejle BK (II)^a
2	1967	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	18 (37,50%)	Kjøbenhavns BK (II)^a	BK Hero	Kjøbenhavns BK (II)^a	Aabenraa BK	Aalborg BK (II)^a
3	1968	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	18 (37,50%)	Kjøbenhavns BK (II)^a	Rønne IK	Kjøbenhavns BK (II)^a	Svendborg fB	Esbjerg fB (II)^a
4	1969	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	19 (39,58%)	Finale mellem KBK og HBK	Kastrup BK	Herfølge BK	Vejen SF	Aalborg BK (II)^a
5	1970	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	20 (41,67%)	Holstebro BK	Brønshøj BK (II)^a	Kalundborg GF&BK	B.1901 (II)^a,e	Holstebro BK
6	1971	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	21 (43,75%)	IF 32 Glostrup	B.93 (II)^a	IF 32 Glostrup	Vejle BK (II)^a	AGF (II)^a
7	1972	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	17 (35,42%)	Glostrup IC	BK Dalgas	Glostrup IC	Vejle BK (II)^a	Hjørring IF
8	1973	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	16 (33,33%)	Ballerup IF	BK Hero	Ballerup IF	Maribo BK^d	Viborg FF
9	1974	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	16 (33,33%)	Kolding IF	BK Fremad Amager (II)^a	Brøndby IF	Kolding IF	IK Skovbakken
10	1975	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	18 (37,50%)	Vejle BK (II)^a	BK Rødovre	Roskilde B 1906	Vejle BK (II)^a	IF AIA-Tranbjerg
11	1976	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	17 (35,42%)	Vejle BK (II)^a	BK Fremad Amager (II)^a	IF 32 Glostrup	Kolding IF	Vejle BK (II)^a
12	1977	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	17 (35,42%)	Jyderup SG&IF	B 1903 (II)^a	Jyderup SG&IF	Skamby BK	Vejle BK (II)^a
13	1978	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	17 (35,42%)	Nørresundby BK	BK Fremad Valby	Ballerup IF	Odense KFUM	Nørresundby BK
14	1979	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	17 (35,42%)	Odense BK (II)^a	BK Hero	Hvidovre IF (II)^a	Odense BK (II)^a	Hjørring IF
15	1980	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	21 (43,75%)	Horsens fS	Brønshøj BK (II)^a	IF Skjold Birkerød	Aabenraa BK	Horsens fS
16	1981	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	19 (39,58%)	B 1903 (II)^a	B 1903 (II)^a	Lyngby BK (II)^a	Esbjerg fB (II)^a	Hjørring IF
17	1982	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	18 (37,50%)	B 1913	Brønshøj BK (II)^a	Skovlunde IF	B 1913	Silkeborg IF
18	1983	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	17 (35,42%)	AGF (II)^a	B 1908	Greve IF	Næsby BK	AGF (II)^a
19	1984	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	18 (37,50%)	Ikast FS (II)^a	B.93 (II)^a	Brøndby IF (II)^a	Vordingborg IF	Ikast FS (II)^a
20	1985	4 kredse á 12 hold; 22 kampe	19 (39,58%)	AGF (II)^a	B.93 (II)^a	Brøndby IF (II)^a	Odense KFUM	AGF (II)^a
21	1986	4 kredse á 12–14 hold; 22–26 kampe	24 (48,00%)	Albertslund IF	Brønshøj BK (II)^a	Albertslund IF	Vejle BK (II)^a	Silkeborg IF (II)^a
22	1987	4 kredse á 14 hold; 26 kampe	25 (44,64%)	AGF (II)^a	Skovshoved IF	Lyngby BK (II)^a	Vejle BK (II)^a	AGF (II)^a
23	1988	4 kredse á 14 hold; 26 kampe	24 (42,86%)	B 1903 (II)^a	B 1903 (II)^a	Kjøbenhavns BK (II)^a	Odense BK (II)^a	Asaa BK
24	1989	4 kredse á 14 hold; 26 kampe	20 (35,71%)	B 1903 (II)^a	Lyngby BK (II)^a	B 1903 (II)^a	B1909 (II)^a	Holstebro BK
25	1990	4 kredse á 14 hold; 26 kampe	23 (41,07%)	BK Frem (II)^a	Hellerup IK	BK Frem (II)^a	Vejle BK (II)^a	Silkeborg IF (II)^a
26	1991	4 kredse á 16 hold; 30 kampe	18 (28,13%)	BK Frem (II)^a	Hvidovre IF	BK Frem (II)^a	FC Fredericia	Aalborg BK (II)^a
27	1992	4 kredse á 16 hold; 30 kampe	18 (28,13%)^f	Silkeborg IF (II)^a	Skovshoved IF	BK Frem (II)^a	Haderslev FK	Silkeborg IF (II)^a
28	1993	4 kredse á 16 hold; 30 kampe	19 (29,69%)	IF 32 Glostrup	IF 32 Glostrup	Brøndby IF (II)^a	Varde IF	Silkeborg IF (II)^a
29	1994	4 kredse á 16 hold; 30 kampe	18 (28,13%)	Brøndby IF (II)^a	Skovshoved IF	Brøndby IF (II)^a	B1909	Silkeborg IF (II)^a
30^b	forår 1995	4 kredse á 16 hold; 15 kampe	20 (31,25%)	ingen kåring^b	Lillerød IF^b	Roskilde B 1906^b	Vejle BK (II)^a,b	Ikast FS (II)^a,b
30^b	efterår 1995	4 kredse á 15 hold; 29 kampe^b	20 (33,33%)	Brøndby IF (II)^a	B 1908	Brøndby IF (II)^a	Vejle BK (II)^a	AGF (II)^a
31	1996	4 kredse á 14 hold; 26 kampe	18 (32,14%)	Brøndby IF (II)^a	Skovshoved IF	Brøndby IF (II)^a	Vejle BK (II)^a	Aalborg BK (II)^a
32	1997	4 kredse á 14 hold; 26 kampe	13 (23,21%)	Brøndby IF (II)^a	Herlev IF	Brøndby IF (II)^a	Næsby BK	Ikast FS (II)^a
33	1998	4 kredse á 14 hold; 26 kampe	19 (33,93%)	IF Skjold Birkerød	IF Skjold Birkerød	Brøndby IF (II)^a	Kolding IF	Silkeborg IF (II)^a
34	1999	4 kredse á 14 hold; 26 kampe	21 (37,50%)	Lyngby BK (LFC II)^a	Virum-Sorgenfri BK	Lyngby BK (LFC II)^a	Korup IF	Frederikshavn fI
35	forår 2000	4 puljer á 14 hold; 13 kampe	23 (41,07%)	Ikast FS (II)^a,c	Brøndby IF (II)^a	Kjøbenhavns BK (FCK II)^a	Vejle BK (II)^a	Ikast FS (FCM II)^a
36	2000–2001	3 puljer á 16 hold; 30 kampe	19 (39,58%)	Næsby BK	BK Skjold	Kalundborg GF&BK	Næsby BK	ingen pulje 4
37	2001–2002	3 puljer á 16 hold; 30 kampe	16 (33,33%)	ingen finale	Nykøbing Falster Alliancen	Slagelse BK&IF	Silkeborg IF (II)^a	ingen pulje 4
38	2002–2003	3 puljer á 16 hold; 30 kampe	17 (35,42%)	ingen finale	Lyngby BK	Esbjerg fB (II)^a	Brabrand IF	ingen pulje 4
39	2003–2004	3 puljer á 16 hold; 30 kampe	19 (39,58%)	ingen finale	Værløse BK	Esbjerg fB (II)^a	Silkeborg IF (II)^a	ingen pulje 4
40	2004–2005	3 puljer á 15–16 hold; 28–30 kampe	16 (37,78%)	ingen finale	Kjøbenhavns BK (FCK II)^a	Brøndby IF (II)^a	Silkeborg IF (II)^a	ingen pulje 4
41	2005–2006	2 puljer á 16 hold; 30 kampe	11 (34,38%)	ingen finale	Greve Fodbold	Skive IK	ingen pulje 3	ingen pulje 4
42	2006–2007	2 puljer á 16 hold; 30 kampe	12 (37,50%)	ingen finale	Vanløse IF	Aalborg BK (II)^a	ingen pulje 3	ingen pulje 4
43	2007–2008	2 puljer á 16 hold; 30 kampe	15 (46,88%)	ingen finale	BK Avarta	Randers SK Freja (RFC II)^a	ingen pulje 3	ingen pulje 4
44	2008–2009	3 puljer á 14 hold; 26 kampe	18 (42,86%)	ingen finale	B 1908	Otterup B&IK	Silkeborg IF (II)^a	ingen pulje 4
45	2009–2010	3 puljer á 14 hold; 26 kampe	17 (40,48%)	ingen finale	Elite 3000	Middelfart G&BK	Horsens fS (ACH II)^a	ingen pulje 4
46	2010–2011	3 puljer á 14 hold; 26 kampe	14 (33,33%)	ingen finale	IF Skjold Birkerød	BK Marienlyst	Kjellerup IF	ingen pulje 4
47	2011–2012	3 puljer á 14 hold; 26 kampe	11 (26,19%)	ingen finale	BK Frem	Middelfart G&BK	FC Skanderborg	ingen pulje 4
48	2012–2013	3 puljer á 14 hold; 26 kampe	9 (21,43%)	ingen finale	B 93	SC Egedal	Kolding IF	ingen pulje 4
49	2013–2014	3 puljer á 14 hold; 26 kampe	9 (21,43%)	ingen finale	Avedøre	Kolding IF	Kjellerup IF	ingen pulje 4
50	2014–2015	3 puljer á 14 hold; 26 kampe	3 (7,14%)	ingen finale	AB Tårnby	Dalum IF	Aarhus Fremad	ingen pulje 4
51	2015–2016	3 puljer á 14 hold; 26 kampe	3 (7,14%)	ingen finale	Fredensborg BI	FC Sydvest	Kjellerup IF	ingen pulje 4
52	2016–2017	4 puljer á 10 hold; 27 kampe	N/A	ingen finale	Hillerød Fodbold	Skovshoved IF	Ringkøbing IF	IF Lyseng
53	2017–2018	4 puljer á 10 hold; 27 kampe	N/A	ingen finale	Slagelse BI	Vanløse IF	Tarup-Paarup IF	Vejgaard BK
54	2018–2019	4 puljer á 10 hold; 27 kampe	N/A	ingen finale	Holbæk BI	FA 2000	Næsby BK	VSK Århus
55	2019-2020	4 puljer á 10 hold; 14 kamp	N/A	ingen finale	Holstebro Boldklub	Roskilde KFUM	SfB-Oure FA	AB Tårnby
56	2020-2021	4 puljer á 11 hold; 20 kamp	N/A	Oprykkere til 3. division: Karlslunde IF, Herlev IF, IF Lyseng & Silkeborg KFUM	Karlslunde IF	Herlev IF	Marienlyst	IF Lyseng
57	2021-2022	4 puljer á 10 hold; 27 kampe	N/A		Ishøj IF	AB Tårnby	SfB-Oure FA	Holstebro Boldklub
58	2022-2023	4 puljer á 10 hold; 27 kampe

^a: Mærket indikerer, at der er tale om 2. hold/reservehold (II). Med mindre andet er angivet, er der tale om førstehold.
^b: Overgangsordningen i forbindelse med den nye Danmarksturnering betød, at Lillerød IF, Roskilde B1906, Nykøbing Falster Alliancen og Aarhus Fremad rykkede op i 2. division efter forårssæsonen 1995.
^c: DS-mesterskabet afvikledes som en halvårsturnering, foråret 2000, som led i den nye turneringsstruktur.
^d: Kolding IF vandt oprindeligt sin kreds, men en protest, indgivet af Maribo BK over deres nederlag til Vejle BK (II) over en uberettiget spiller og som blev godkendt af Fyns Boldspil-Union, betød at Maribo BK vandt kredsen og rykkede op i stedet for Kolding IF.
^e: Af kilderne fremgår det at kampen mellem Nakskov BK og B.1901 blev aflyst. B.1901 vandt angiveligt den udsatte kamp, vandt puljen og kvalificerede sig til semifinalerne.
^f: Kjøbenhavns Boldklub (KB) blev af Dansk Boldspil-Union tvangsnedrykket til Danmarksserien 1992 efter afslutningen af grundspillet i 1. division efteråret 1991 som følge af den kommende eliteoverbygning med B 1903. Kjøbenhavns Boldklub blev først officielt reservehold for F.C. København ved samarbejdets etablering den 1. juli 1992.

Referencer

Ekstern henvisning

DBU's Landsdækkende turneringer, herrer: Danmarksserien Arkiveret 24. september 2011 hos Wayback Machine

This article uses material from the Wikipedia Dansk article Danmarksserien for herrer, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.