Hvidovre Idrætsforening: Dansk fodboldklub

Klubben blev stiftet den 15. oktober 1925 og førsteholdet rykker i efteråret 23 op i Superligaen efter en pause på 26 år. Hjemmebanekampene afvikles på Hvidovre Stadion. Klubben har vundet tre Danmarksmesterskaber i sæsonerne 1966, 1973 og 1981 og et enkelt pokalmesterskab i 1980.

Hvidovre IF
Klubdetaljer
Fulde navn	Hvidovre Idrætsforening
Kaldenavn(e)	HIF
Grundlagt	1925
Forbund	DBU (lokalunion: KBU)
Hjemmebane	Hvidovre Stadion Hvidovre, København,  Danmark
Kapacitet	12000 tilskuere (4600 sæder)
Formand	Lars Cramer-Larsen (HFAS) & Jacob Kornerup (HIF)
Cheftræner	Per Frandsen
Liga 2023-24	3F Superligaen
Liga 2022-23	NordicBet Liga, 2. (Oprykker)
Andet
CVR-nummer	23235110
Websted	hif.dk
Hjemmebane Udebane
Infoboks opdateret: 11. april 2015 Nuværende sæson
v d r

Hvidovre IF spillede fra 1965 til 1985 i alt 17 sæsoner i den bedste række og vandt i den periode tre danske mesterskaber og en pokaltitel.

I 1962 rykkede Hvidovre IF op i 3. division og steg med raketfart mod toppen af dansk fodbold, kulminerende med DM-guld i 1966. I begyndelsen af 1970erne var Hvidovre IF i flere sæsoner involveret i kampen om mesterskabet. I 1970 lå Hvidovre IF på førstepladsen før sidste spillerunde, men mistede guldet efter nederlag på udebane til Vejle BK. I 1973 blev det endelig til et mesterskab igen. Blandt andet takket være angriberen Hans Aabech, der satte scoringsrekord med 28 mål i 22 kampe. Men da både Hans Aabech og træneren Arne Sørensen forlod klubben, rykkede Hvidovre IF ud af 1. division året efter.

I 1979 vendte Hvidovre IF tilbage til den bedste række, John Sinding blev træner, og Hvidovre IF vandt i 1980 pokalfinalen med 5-3 over Lyngby BK for sæsonen efter at vinde Danmarksmesterskabet for tredje gang i klubbens historie. Klubbens helt store profil i denne periode var angriberen Michael Manniche, som i 1983 blev solgt til den portugisiske klub SL Benfica.

I 1984 lykkedes det Hvidovre IF at få fat i det unge målmandstalent Peter Schmeichel. Hvidovre IF rykkede dog ud af 1. division i 1985, men vendte med Peter Schmeichel på holdet tilbage året efter. Peter Schmeichel skiftede dog efter oprykningen til Brøndby IF, og Hvidovre rykkede i 1987 ned igen.

Herefter begyndte en stor sportslig nedtur for klubben, der endte i 1990 med, at Hvidovre IF rykkede ned i Danmarksserien for første gang i 41 år. Med Jan Kalborg som træner vendte klubben dog i sæsonen 1996-1997 igen tilbage i Superligaen for en enkelt sæson.

Fra 1997 til 2003 spillede Hvidovre i den næstbedste række, 1. division, og perioden 2000 til 2002 investerede Peter Schmeichel i klubben. Men, da den tidligere landsholdsmålmand trak sig fra projektet, forsvandt det økonomiske grundlag for topfodbold, og Hvidovre IF endte i 2004 med igen at rykke ned i Danmarksserien.

Hvidovre IF spillede klubbens første europæiske klubturneringskamp d. 9. november 1966 i Messebyturneringen på udebane mod Eintracht Frankfurt, der endte med nederlag på 1-5.

I 1967 sendte Hvidovre overraskende de schweiziske mestre FC Basel ud af Mesterholdenes Europa Cup med sammenlagt 5-4. Og og i næste runde lykkedes det sensationelt at spille 2-2 mod den spanske storklub Real Madrid foran 40.663 i Idrætsparken. Hvidovre var dog chanceløse i returkampen. Foran 90.000 tilskuere på Estadio Santiago Bernabéu i Madrid vandt madrilenerne 4-1.

Fra 1969 til 1982 kvalificerede Hvidovre IF sig yderligere fem gange til en europæisk klubturnering. I 1972 spillede Hvidovre i UEFA Cup mod Borussia Mönchengladbach med flere vesttyske landsholdsstjerner og den danske angriber Henning Jensen og tabte sammenlagt 6-1.

Klubbens største kamp var uden tvivl mødet med Juventus FC i Mesterholdenes turnering i sæsonen 1982-83. Det første møde på dansk grund tabte Hvidovre med 1-4 i Idrætsparken foran mere end 30.000 tilskuere, men i returkampen på Stadio Comunale i Torino lykkedes det overraskende at hente en 3-3 hjem efter at man havde været bagud med 1-3. Juventus rådede på det tidspunkt over flere af de spillere, som sommeren forinden havde vundet VM med Italien: Dino Zoff, Claudio Gentile, Antonio Cabrini, Gaetano Scirea, Marco Tardelli og Paolo Rossi. Derudover havde Juventus også Boniek fra Polen og Platini fra Frankrig på holdet; begge havde også hovedroller i VM 1982.

Danmarksmesterskabet

• Vinder (3): 1966, 1973, 1981
• Sølv (1): 1971
• Bronze (1): 1970

Pokalturneringen

• Vinder (1): 1980

Nuværende trup

Opdateret 21 juli 2022

Nr. Land Position Spiller 1 MM Filip Djukic 2 FO Daniel Stenderup 4 MI Matti Lund Nielsen 5 FO Matti Olsen 6 MI Jonas Gemmer 7 AN Lirim Qamili 9 AN Tobias Thomsen 10 MI Martin Spelmann 11 AN Marcus Lindberg 12 MI Magnus Lysholm 13 MM Adrian Kappenberger 14 AN Christian Jakobsen 15 FO Ahmed Iljazovski 16 AN Jeffrey Adjei-Broni

Nr. Land Position Spiller 17 MI Marius Papuga 20 FO Elias Rusborg 21 AN Morten Olsen 22 AN Andreas Smed 23 FO Nicolai Clausen 26 FO Marc Nielsen 27 AN Mathias Andreasen 28 FO Nicolai Geertsen 30 FO Magnus Fredslund — MI Mathias Gehrt — MI Mads Kaalund — AN Marco Ramkilde (udlånt fra AaB) — MM Anders Ravn

Truppen, der sikrede oprykning sæsonen 2022/2023

Opdateret 13. juni 2022

Nr. Land Position Spiller 1 MM Marco Brylov 2 FO Daniel Stenderup 4 MI Matti Lund Nielsen 5 FO Matti Olsen 6 MI Kasper Laage-Petersen 7 MI Lasse Hansen 8 MI Martin Spelmann 9 AN Kim Aabech 11 AN Marcus Lindberg 12 MI Mathias Andreasen 13 MM Rasmus Nilsson 14 MI Christopher Østberg 15 FO Ahmed Iljazovski

Nr. Land Position Spiller 18 MI Nicklas Halse 19 AN Mohamad Al-Naser 21 FO Rasmus Louie Larsen 22 MI Andreas Smed 23 FO Nicolaj Clausen 26 FO Marc Nielsen 28 MI frederik Carlsen 30 MI Magnus Fredslund 40 MI Mikkel Michelsen 45 AN Christoffer Boateng 77 AN Tobias Thomsen 99 MM Filip Djukic

• Morten Bech
• Kenneth Brylle
• Michael Manniche
• Heinz Hildebrandt
• John Steen Olsen
• Birger Pedersen
• Peter Schmeichel (1984 – 1986)
• Stephan Sørensen
• Steen Ziegler
• Hans Aabech
• Kim Marquart
• Poul Arne Andersen

• 1962-65 Bendt Jørgensen
• 1966-67 Ernst Netuka
• 1968-69 Mario Astorri
• 1970-71 Ernst Netuka
• 1972-73 Arne Sørensen
• 1974 Willy Schøne
• 1975 Leif Schøne
• 1976-1978 Ernst Netuka
• 1979 Leif Sørensen
• 1980-1982 John Sinding
• 1983-84 Kurt Stendahl
• 1985 John Sinding
• 1986-88 Kim Splidsboel
• 1989-90 Finn Enegaard
• 1991-2001 Jan Kalborg
• 2001-02 Frank Skytte
• 2002-04 Jan Sørensen
• 2005-06 Jan Christensen
• 2006-07 Ulf Larsson
• 2007-09 Tom Nielsen
• 2008-12 Kenneth Brylle
• 2011-15 Per Nielsen
• 2014-16 Thomas Vesth Hansen
• 2015-17 Christian Iversen
• 2017-nu Per Frandsen