DREAM (Danish Rational Economic Agents Model) er dels navnet på en makroøkonomisk model af dansk økonomi, dels navnet på den institution, der bl.a.
vedligeholder og foretager beregninger på modellen.
Mere generelt vedligeholder institutionen et system af beregninger, der består af
Modellen er en såkaldt anvendt generel ligevægtsmodel, der bygger på moderne makroøkonomisk teori. Med modellens egne ord bygger den på:
" en økonomisk teoretisk forståelsesramme, der kaldes generel ligevægt. I generel ligevægtsteori udledes de økonomiske agenters adfærd på basis af en formaliseret beskrivelse af agenternes incitamenter og på basis af de økonomiske rammer, der bestemmer deres handlemuligheder. Et økonomisk system siges at være i generel ligevægt, når alle aktørerne i økonomien handler i overensstemmelse med deres incitamenter og udnytter deres handlemuligheder til fulde."
Det er karakteristisk for DREAM, at den bygger på økonomiske tankegange om, hvordan økonomien udvikler sig på lang sigt. Alle korttidsproblemstillinger som træg pristilpasning, konjunkturudsving mv. ignoreres altså i modellen. Da moderne mainstream-økonomi skelner meget klart mellem kortsigts- og langsigts-effekter, der ofte kan være vidt forskellige, er det afgørende at være opmærksom herpå, når man vil bedømme modellens resultater. DREAM benyttes især til beregning af de langsigtede samfundsøkonomiske konsekvenser for BNP og offentlige finanser af demografiske ændringer, f.eks. ind- og udvandring og befolkningens aldring. Ikke mindst bruges den af forskellige institutioner til at beregne, om finanspolitikken i Danmark er holdbar, og hvordan udviklingen i den offentlige gæld vil blive på længere sigt under forskellige forudsætninger. Tidligere har den bl.a. været meget benyttet af Velfærdskommissionen under dennes arbejde.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article DREAM, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.