Brenderup: Nordvestfynsk by

Brenderup er en by på Vestfyn med 1.434 indbyggere (2023), beliggende 14 km sydvest for Bogense, 31 km nordvest for Odense og 16 km øst for Middelfart.

Byen hører til Middelfart Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Brenderup
Realskolen Højskolen
Brenderup: Faciliteter, Historie, Galleri Brenderup: Faciliteter, Historie, Galleri
Brenderup: Faciliteter, Historie, Galleri
Den tidligere Station
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Middelfart Kommune
Sogn Brenderup Sogn
Postnr. 5464 Brenderup
Demografi
Brenderup by 1.434 (2023)
Kommunen 39.961 (2023)
 - Areal 299,93 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.middelfart.dk
Oversigtskort
Brenderup ligger i Region Syddanmark
Brenderup
Brenderup
Brenderups beliggenhed 55°29′1″N 9°58′51″Ø / 55.48361°N 9.98083°Ø / 55.48361; 9.98083

Brenderup hører til Brenderup Sogn, og Brenderup Kirke ligger i byens sydlige del, som var den oprindelige landsby. Her ligger også hovedgården Kærsgård. Brenderup ligger i hjertet af "Humleegnen", og i Harndrup 4 km mod sydøst findes et lille humlemuseum.

Faciliteter

"Anna Trolles Skole" er en folkeskole, der er opkaldt efter Anna Trolle, som ejede Kærsgård 1675-1723 og etablerede en skole i 1712. Skolen har 223 elever, fordelt på 0.-9.klassetrin, og 30 medarbejdere. I 7.-9. klasse går også elever, som har taget 0.-6. klasse på Fjelsted Harndrup Skole.

Brenderup og Omegns Realskole er en friskole med 371 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Den blev grundlagt i 1911 ved siden af Brenderup Station, der samme år opstod som jernbaneknudepunkt, hvor elever fra et stort opland kunne komme ind med tog fra tre retninger – skolen modtager stadig elever fra store dele af Nordvestfyn. Elevtallet steg løbende og nærmede sig i 1950'erne 300 elever. 1971-2001 havde skolen kun overbygning med elever i 7.-9. klasse, og elevtallet lå omkring 150. I 2001 blev en udbygning til alle klassetrin påbegyndt, og elevtallet voksede igen samtidig med at der blev opkøbt jord og bygget til.

Brenderup Højskole startede i 1986 i den gamle gæstgivergård, der var opført over for stationen i 1912. I starten hed højskolen Den Nordiske Højskole for Fred, og "fredsundervisning" var i fokus. Senere hed den Brenderup Folkehøjskole, og i dag arbejder Brenderup Højskole med "det internationale kulturmøde" gennem debat, kunst og musik.

Brenderup Aktivitetscenter er en hal, der benyttes af Brenderup Idrætsforening til badminton, fodbold, gymnastik og håndbold og af Fjelsted-Harndrup Gymnastikforening til gymnastik. Hallen er fra 1999, og har 2 haller, hal 1 og hal 2. Hal 2 er udstyret med en tribune langs den ene langside. I den ene ende er der opført et springmiljø kaldet Springet. Denne består af flere springgrave, stortrampoliner samt fast-track. Byen har mange andre foreninger. Brenderup Forsamlingshus, der er opført i 1894 og senere udvidet, har 3 sale til hhv. 110, 50 og 30 personer. Brenderup har et par dagligvareforretninger og enkelte andre butikker.

Byen arrangerede et 1 MW solcelleanlæg i 2021, svarende til 1/3 af byens årlige elforbrug.

Historie

I 1899 beskrives byen således: "Brenderup (1440: Bræghendorp og Bregendorp), ved Odensevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), flere Købmandsforretninger og en Del Haandværkere."

Jernbanen

Brenderup havde stationNordvestfyenske Jernbane (1911-66) og var knudepunkt for banens hovedstrækning Odense-Middelfart og sidestrækningen Brenderup-Bogense. Stationen blev lagt på bar mark mellem landsbyen og landevejen Middelfart-Bogense, men hurtigt fulgte flere huse efter realskolen og gæstgivergården. Til godstrafikken blev der opført flere private varehuse, bl.a. til Brenderup og Omegns Frugtsamlecentral.

Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 25. Broen, der førte Fruerhøjvej over stationens tre spor, findes endnu, og herfra er banens tracé bevaret som to grusstier: 2 km mod nordøst til Holse Stationsby og 2 km mod sydøst forbi Kærsgårdvej.

Trailerfabrikken

Brenderup-trailerne blev fra 1952 produceret på Brenderup Maskinfabrik, der var startet i 1936 som producent af landbrugsmaskiner. Over 1 million trailere er produceret på fabrikken, der nu ligger i et industrikvarter ved Fynske Motorvej mellem Nørre Aaby og Båring. I dag produceres de i Polen, og efter i en periode at have heddet Thule Trailers hedder selskabet igen "Brenderup A/S".

Galleri

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Tags:

Brenderup FaciliteterBrenderup HistorieBrenderup GalleriBrenderup NoterBrenderup Eksterne kilderhenvisningerBrenderupBogenseByMiddelfartMiddelfart KommuneOdenseRegion SyddanmarkVestfyn

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

RejseholdetAnja C. JensenPeter HaberInternet Movie DatabaseHenning VilénSimon CowellItalienAdam PriceAssistens KirkegårdCarl BlochAndrew TateChâteau de la Motte-HussonArarats bjergMarilyn MonroeAlbanienVejleAlex VargasJohn PriceBamse (børne-tv)SommerdahlLotte GrigelFredsbevægelseMarcel Lychau HansenMichèle BellaicheAnne Mette HansenVM i håndbold 2023 (mænd)Steen Steensen BlicherPrins ChristianSandra ToftRowan AtkinsonRon DeSantisTove DitlevsenLars BrygmannFranklin D. RooseveltKasper HjulmandBryllupsdagHugormJesper KleinChristian EriksenFrederiksborg SlotDiazepamJohn LennonJohn F. KennedyVerdens landeChristian KjærMick ØgendahlVincent van GoghKlassenMattias TesfayeBenito MussoliniEmma Sehested HøegPrins JoachimFinn ThorgrimsonPlesiosaurusNationale kendingsbogstaver (biler)PartibogstavChristian 4.Joakim IngversenDen Kongelige LivgardeSamlejestillingerAnnette VilhelmsenVerdens landes arealerInger StøjbergAmerikanske præsidenterDar SalimØrkenens SønnerBortførelsessagen fra Sydvestsjælland 2023Kronprinsesse MaryVestegnenJim CarreyHvor ska' vi sove i natTyrkietSanne SalomonsenBorderline-personlighedsforstyrrelseJerry SpringerBritiske premierministre🡆 More