I en årrække var Preisler medlem af Akademisk Arkitektforenings Rets- og Honorarudvalg, og leder i perioden 1924-30, samt foreningens formand i 1930 Tillige medlem af Akademiets jury.
Preisler var meget vågen over for tidens forskellige strømninger, som hans arbejder repræsenterede på en kultiveret måde. Af særlig interesse er Odensegade-husene som et tidligt eksempel på nyklassicisme, og Dansk Folkeforsikring i en barok, der er påvirket af Alfred Messel. Også i hjørneejendommen på Bülowsvej er der indflydelse fra samtidig ekspressiv tysk arkitektur at spore.
Preisler blev gift 1894 med Astrid Rigmor Rohde (16. juli 1874 i Helsingør – 8. februar 1940 i København), datter af garvermester Hans Jens Michael Rohde og Adelaide Thomasine Ulrichsen. Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Axel Preisler, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses. ®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.