Eci satused
Tege lehtpol' "Estin+Kel'+Homaičendad" neciš wikiš!Kacu mugažo ecindan satused.
Estin kel' (ičeze nimituz: eesti keel) om üks' Baltijan meren suomalaižiš kelišpäi, estilaižiden kodikel'. Se om valdkundkel' Estinmas, mugažo EÜ:n üks'... |
Estin Vikipedii (est.: Eestikeelne Vikipeedia) om joudai enciklopedii estin kelel, Vikipedijan estinkel'ne jaguz. Se jaguz om avaitud 2002-nden voden... |
Estinma (oigeta Estin Tazovaldkund) pohjoižes. Vspäi 2004 Estinma om EÜ:n da PAKO:n ühtnii. Oficialine kel' om estin kel', raha om evro. Edes 18.-19. voz'sadoid Estinman eläjiden ičeze nimituz... |
sinteziruidud estin kelen dialektan tüvel. Virun kirjkel' om olmas latinan kirjamišton pohjal. Vokaliden garmonii om keles, kudambad ei ole estin keles. Opetas... |
kel'. Se mülüb Baltijan meren suomalaižihe kelihe. Lähembaižed keled oma estin da livin keled. Kävutadas uralan fonetišt kirjamištod sädamha tekstoid.... |
Uraližed keled (erišt Homaičendad) kel' lüdikel' vepsän kel' vodin kel' estin kel' livin kel' saamen keled samodižed keled pohjoižsamodižed keled nencan kel' encan kel' nganasanan kel'... |
Tartu (erišt Homaičendad) (kodikel' i toine kel' vl 2000): estin kel' — 93,0 %, venän kel' — 71,7 %, anglijan kel' — 36,6 %, saksan kel' — 20,1 %, suomen kel' — 8,4 %. Tartun universitet... |
Tallidn (erišt Homaičendad) (mamankel' i toine kel', 2000): venäkel' — 83,3 %, estin kel' — 74,2 %, anglijan kel' — 34,8 %, suomen kel' — 18,9 %, saksan kel' — 10,7 %. Tallidnan... |
Vepsän kel' om suomalaiž-ugrilaine kel', vepsän rahvahan kel'. Suvivepsläižed kuctas ičtaze "bepslaažed"-nimituseks. Pohjoižvepsläižil da keskvepsläižil... |
Kiuruvezi (erišt Homaičendad) (om avaitud vl 1923, vn 2008 kuva) Lidnan oficialine sait (kiuruvesi.fi). (suom.) (+ informacii lidnas anglijan, saksan, venän, ročin i estin kelil)... |