Søgeresultater for
Du kan oprette artiklen "Købstæder+i+Danmark", men kontrollér venligst søgeresultaterne nedenfor, for at se om der allerede findes en artikel om emnet.
Hvis søgeresultaterne ikke hjælper, kan du evt. kigge på sider der henviser hertil, hjælp til søgning eller søge efter „Købstæder+i+Danmark“ på alle Wikipediaer via Google.
Købstæder i Danmark var indtil kommunalreformen i 1970 bebyggelser med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken. Disse privilegier indbefattede... |
Liste over danske købstæder (se også købstæder i Danmark) inddelt efter amter før 1970: Bornholms Amt Allinge Hasle Nexø Rønne Sandvig Svaneke Aakirkeby... |
Norske købstæder (norsk: kjøpstad, ældre: kaupstaðr = markedsplads) var de bebyggelser i Norge, som inden, under og efter rigsfællesskabet med Danmark var... |
Købstædernes Forsikring er grundlagt 1761 og er dermed et af de ældste eksisterende forsikringsselskaber i Danmark. Forsikringsselskabet var en del af... |
Købstad (kategorien Købstæder) kommunalreformen i 1970 har de danske byer, der indtil da var købstæder ingen særlig status. Købstæder i Danmark Skånske købstæder Slesvigske købstæder Stæder i Sverige... |
De slesvigske købstæder omfatter købstæderne, i hertugdømmet Slesvig (der var i union med Kongeriget Danmark) fra middelalderen og frem. Slesvig by var... |
Trelleborg (1200) Væ (1250-1617) Ystad (dansk: Ysted) (1200) Åhus (1326-1617) Ängelholm (dansk: Engelholm) (1516) Danske købstæder Sveriges købstæder... |
de rettigheder, der ellers kun tilkom købstæder. Status af handelsplads blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning, men hvor købstadsstatus... |
inddele i en række undergrupper: købstæder og forstæder med forholdsvis stor industriel vækst, købstæder med en større industriel fremgang, købstæder med... |
industri); ingen købstæder havde mere end halvdelen sysselsatte i håndværk og industri. Af købstæder med mere end en fjerdedel sysselsatte i handel og omsætning... |
By (afsnit Bybegrebet i Danmark) Bybegrebet i Danmark En by betegnede oprindelig et bosted og kunne derfor anvendes dels om den enkelte gård, dels om samlede landsbyer, dels om købstæder. Således... |
ladested”. Ladestederne var i flere tilfælde anerkendte udhavne, det vil sige havnepladser for købstæder beliggende længere inde i landet, dette gælder eksempelvis... |
38 store Jagter foruden mindre Fartøjer, saa mange ejer ikke alle fem Købstæder i Lolland. Nu da dette renskrives, erfarer jeg, at de har 50 Jagter. Marstallernes... |
man i Danmark forholdsvis tidligt bestræbte sig på at lave sammenpassede planer for købstæder og fremvoksende forstæder. Således blev der allerede i 1890-erne... |
reorganisering af administrationen. der oprettes latinskoler i mange købstæder. I Danmark indføres censur; Den administreres af Københavns universitet... |
næringsfrihedens indførelse ved lov af 1857 fortrinsvis blev udøvet i købstæder: håndværk og industri, handel og omsætning, liberale erhverv, tjenesteydelser... |
Beskrivelse af Kongeriget Danmark, bind I-V, København 1858-60 (1. udgave) giver en systematisk fremstilling af forholdene. For købstædernes vedkommende redegøres... |
stationsbyer, så som Brønderslev, Herning og Skjern opnåede at blive købstæder, andres udvikling gik i stå ved nedlæggelse af jernbanen, mens en del selv derefter... |
Danmark-Norges historie på 1600-tallet (Historie/Jyske Samlinger, Ny rk 16; 1985-1987) Joakim Larsen: "Skoleforhold i de danske og norske Købstæder i... |
største købstæder lå i Sønderjylland og Holsten. Kilder: Degn (1987) tabel 1; folketællingerne 1769, 1787 og 1801 ifølge de trykte udfald. Købstæder med mere... |