Winni Aakermann Grosbøll (født 16.
september">16. september 1976 på Bornholm) er en dansk lektor og politiker, der var borgmester i Bornholms Kommune fra 1. januar 2010 til 31. december 2020, valgt for Socialdemokraterne.
Winni Grosbøll | |
---|---|
Winni Grosbøll på Folkemødet 2016. | |
Borgmester i Bornholms Regionskommune | |
Embedsperiode 1. januar 2010 – 31. december 2020 | |
Foregående | Bjarne Kristiansen (V) |
Efterfulgt af | Morten Riis (EL) |
Personlige detaljer | |
Født | 16. september 1976 (47 år) Bornholm, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Politisk parti | Socialdemokraterne |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Links | |
Officielt websted | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Grosbøll blev student fra Bornholms Gymnasium i 1995 og er uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag fra Københavns Universitet. I 2005 blev hun lærer på Bornholms Gymnasium. Hun har tre børn og bor i Rønne. Grosbøll blev politisk aktiv i DSU i 1992 og har bl.a. været amtsformand for organisationen på Bornholm samt siddet i dens hovedbestyrelse. Hun blev opstillet som spidskandidat til kommunalvalget 2009 og blev borgmester efter en konstituering med Venstre, Dansk Folkeparti og Borgerlisten.
6. november 2020 meddelte Winni Grosbøll, at hun trækker sig fra posten som borgmester ved årsskiftet 2020-21 for at tiltræde stillingen som direktør ved Friluftsrådet.
Grosbøll er blandt de mest citerede borgmestre i Danmark.
Ifølge en måling lavet i 2017 af analysebureauet, Voxmeter, er Winni Grosbøll den mest populære borgmester i Danmark, og hun er ligeledes i 2016 den tredje mest citerede politiker i danske medier.
Winni Grosbøll har siden det bornholmske folkemødes start spillet en fremtrædende rolle og i november 2018 blev hun tildelt posten som konstitueret formand for folkemødet efter den afgående formand og forhenværende direktør i Akademikernes A-Kasse, Michael Valentin. Det blev imidlertid ikke til så lang tid som konstitueret folkemødeformand for Grosbøll, der blev afløst på posten af tidligere minister og nuværende formand i Rådet for socialt udsatte, Jann Sjursen, i marts 2019.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Winni Grosbøll, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.