Vladimir Basov

juli">28. juli 1923 i Urasovo i Sovjetunionen, død den 17. september 1987 i Moskva i Sovjetunionen) var en sovjetisk skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter.

Vladimir Basov
Vladimit Basov under 2. verdenskrig
Personlig information
Fulde navn	Владимир Павлович Басов Vladimir Pavlovitj Basov
Født	28. juli 1923 Urasovo, Sovjetunionen.
Død	17. september 1987 (64 år) Moskva, Belgorod oblast, Sovjetunionen.
Dødsårsag	Slagtilfælde
Gravsted	Kuntsevskoje kirkegård
Nationalitet	Sovjetisk
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Uddannelses­sted	Gerasimov-instituttet for kinematografi
Beskæftigelse	Filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Hædret kunstner i RSFSR (1964) Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" (1970) Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (1985) Jubilæumsmedaljen for 60-året for Sovjetunionens væbnede styrker medaljen "For Militær Fortjeneste" (1943) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Han modtog hæderen Folkets Kunstner i USSR i 1983.

Vladimir Basov blev født i landsbyen Urazovo i Voronezj Guvernement (i dag Belgorod oblast) som søn af Pavel Basov (Basultainen) og Aleksandra Basova. Faren var af finsk afstamning og havde en grad fra Tartu Universitet. Han tilsluttede sig bolsjevikkerne under Oktoberrevolutionen. "Basov" var hans dæknavn i partiet og han antog senere navnet som hans og familiens formelle efternavn. Han var officer og politisk kommissær indtil sin død i 1931. Vladimirs mor, Aleksandra Ivanovna, var præstedatter og mødte Pavel under Den Russiske Borgerkrig. I 1920'erne underviste hun landbobørn i russisk og russisk litteratur.

Vladimir Basov gik ind i hæren i 1941, hvor han var artilleriofficer og modtog dekorationer for sin indsats.

Efter krigen blev han i 1947 optaget på filmskolen VGIK, hvor han studerede instruktion Sergej Jutkevitj og Mikhail Romm. Efter eksamen i 1952 fik han arbejde på filmstudiet Mosfilm. Som instruktør instruerede han 18 film. Blandt hans mest roste film er filmatiseringen af Mikhail Bulgakovs skuespil Dni Turbinykh (da.: Turbinernes dage) (1976) og spionfilmen Sjjit i metj (da.: Skjoldet og sværdet) (1968), hvor han også var medforfatter på manuskriptet. Han er krediteret til at har bidraget til manuskriptet til de fleste af sine film.

I 1963 tilbød hans ven Georgij Danelija ham en lille rolle i filmen Romance i Moskva, der blev en stor succes. Basov blev hurtigt en af de mest populære sovjetiske komedieskuespillere. Han portrætterede ofte særlige karakterer, der driver nogle lyssky forretninger, såsom den ensomme embedsmand i Moskva tror ikke på tårer. Blandt hans større roller var rollen som Viktor Mysjlajevskij i sin egen Dni Turbinykh (da.: Turbinernes dage) (1976), Huck Finns far i Sovsem propasjjij (da.: Helt tabt) (1973), Duremar i Prikljutjenija Buratino (da.: Buratinos eventyr) (1975), Pjotr Luzjin i Raskolnikov - forbrydelse og straf (1970), Artur Arturovitj i Flugten (1970) og Stump i Prikljutjenija Elektronika (da.: Eventyrlig elektronik) (1979). Han lagde endvidere stemme til en række populære tegnefilm.

Han arbejdede meget og kombineret med et kraftigt alkoholindtag gav dette ham alvorlige helbredsproblemer i 1980'erne. Han blev i 1983 ramt et et slagtilfælde, der gjorde ham halvsidig lammet, men han fortsatte desuagtet sit arbejde. Han døde efter sit andet slagtilfælde i 1987. Han er begravet ved Kuntsevskoje kirkegården.

Basov blev medlem af kommunistpartiet i 1948.

Vladimir Basov blev gift tre gange til sovjetiske skuespillerinder. Hans først hustru var Roza Makagonova (1927-1995), som han mødte, da han studerede på VGIK. De fik ingen børn samme.

Det andet ægteskab var med Natalja Fatejeva. Parret fik i 1959 en søn, Vladimir Basov Jr., der også blev en prominent skuespiller og filminstruktør.

Det tredje ægteskab var med Valentina Titova, som han fik sønnen Aleksandr Basov med i 1965. Også han blev filminstruktør.