Traianoupoli

århundrede i den regionale enhed Evros i periferien Østmakedonien og Thrakien i det nordøstlige Grækenland, i dag kaldet Loutra Traianopouleos.

Traianoupoli
Overblik
Land	Grækenland
Periferi	Østmakedonien og Thrakien
Regional enhed	Evros
Demografi
Kommunal enhed	2.706 (2011)
- Areal	163.5 km²
Andet
Højde m.o.h.	58 m
Oversigtskort
Traianoupoli Traianoupolis beliggenhed i Grækenland 40°52′N 26°02′Ø / 40.867°N 26.033°Ø / 40.867; 26.033 26°02′Ø / 40.867°N 26.033°Ø / 40.867; 26.033

Traianoupoli var også navnet på en kommune, som eksisterede mellem 1997 og 2011 efter Kapodistrias-planen.

Siden kommunalreformen i 2011 er den en del af kommunen Alexandroupoli, hvor den er en kommunal enhed. Den kommunale enhed har et areal på 163,5 km² og havde et indbyggertal på 2.706 (2011).

Kommunens hjemsted er i Antheia.

 

Byen blev grundlagt af den romerske kejser Trajan (r. 98-117) nær den antikke by Doriscus, og fik hans navn. I den romerske periode var byen berømt for sine bade.

I det 4. århundrede blev det hovedstaden og hovedstaden i den thrakiske romerske provins Rhodope. Under Justinian I (r. 527–565) blev bymurene repareret. Byen forblev metropol i den kirkelige provins Rhodope indtil dens fald i det 14. århundrede, men ophørte med at være en provinshovedstad med stigningen af tema-systemet, der omfattes af tema Makedonien, selv om en enkelt strategos af Traianoupolis er attesteret i et segl fra det 11. århundrede. I efteråret 1077 udråbte tropperne fra oprørsgeneralen Nikephoros Bryennios den Ældre ham til kejser i Traianoupolis.

I Partitio Romaniae fra 1204 er den opført som pertinentia de Macri et Traianopoli . Korsfareren Geoffrey af Villehardouin er kendt for at være blevet tildelt len i området. I 1205 eller 1207 blev byen ødelagt af tsar Kaloyan af Bulgarien, men i 1210 er den attesteret som et latinsk (romersk-katolsk) ærkebispedømme. Efter dets genopretning af Kejserriget Nikæa, blev den græsk-ortodokse stol genoprettet; i 1260 blev John Kondoumnes udnævnt til dens biskop. Området blev hærget af bulgarske angreb i 1322 og af tyrkiske angreb i 1329/30. Da John Kantakouzenos og hans allierede, Umur Bey, rejste deres lejr på stedet i vinteren 1343/44, havde byen ligget ødelagt og forladt i flere år. I 1347 fik den lokale storby derfor lov til at opholde sig i Mosynopolis i stedet. Området faldt til de osmanniske tyrkere i 1365, og i 1371 blev stiftet fortrængt af Serres i det kirkelige hierarki.

Den eneste anvendelse af stedet efter byens nedlæggelse var som mellemstation, og i ca. 1375/85 byggede den osmanniske Gazi Evrenos en kro (Hana) og et tyrkisk bad, som stadig findes. Spor af middelalderbygningerne og bymuren findes også.

Området kom under bulgarsk styre efter Balkankrigene 1912-13 og blev afstået til Grækenland i Neuillytraktaten (1919).