TEJN (født 1976) er en dansk gade- og billedkunstner, hvis nærmere identitet er ukendt.
TEJN | |
---|---|
Personlig information | |
Født | ukendt 1976 Danmark |
Nationalitet | Danmark |
Uddannelse og virke | |
Felt | Gadekunst, samtidskunst, konceptkunst |
Periode | 2007 – nu |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
TEJN begyndte sit kunstneriske arbejde som gadekunstner i 2007 og er siden, uden at have forladt sit oprindelige element, også rykket ind på gallerierne. TEJN har blandt andet udstillet i Lunchmoney Gallery, Aarhus,, på kunstmessen Art Herning, til kunstmekkaet Galore og på KØS, Museet for Kunst i Det Offentlige Rum (flere detaljer i den Engelske udgave af artiklen).
TEJNs jernskulpturer skabes af metalskrot, som han svejser sammen i figurative sfærer, der udtrykker narrative fortolkningsmuligheder. Hans værker er ofte politiske eller filosoferende unikaprodukter, placeret på steder hvor de kommunikerer i samspil med lokalområdet, som for eksempel hans billede af Christiansborg, sat op foran regeringsbygningen, med et "K3´er" stencileret henover, arbejderen der konstaterer, at "Det er de rige der har alle pengene", Guleroden der er flygtning fra grønthandleren, eller hans serie af meget forskellige "pæredanskere" på Nørrebro, som sætter fokus på, hvad det er at være dansk.
Mest kendt er TEJN for sit varemærke: "Lock Ons", som er narrative skulpturer, der typisk er svejset i jern og monteret i gadebilledet,ofte med en gammel cykellås. Blandt disse kan nævnes figuren som, lænket med håndjern, rækker ud efter friheden i form af en boltsaks, kvinden ved havnemolen som, spejdende ud over havet, har ladt en hvalfangerharpun med et anker, eller den bemandede kampvogn som bliver stoppet af slangebøssebevæbnede aktivister. Udover skulpturerne arbejder Tejn med installationskunst, grafik, stencil, frihåndstegning og paste up i gaderummet, illustrationer, og konceptkunst.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article TEJN, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.