Strudhætte

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Kolhætten var i middelalderen et skulderslag med hætte, der sluttede stramt om hovedet og kunne have en kortere eller længere strud der hang ned ad ryggen. Hvor lang den på et tidspunkt blev, ses af folkevisens beretning om den enorme strud, dronning Margrete satte på den fangne kong Albrecht af Sverige, der havde forsaget denne moderne pynt til han kunne bære den som hele Nordens konge. Den var syet af femten alen vadmel:

"...
Konning Albret han gaaer ad Kjøbenhavns Gade,
hannem sømmer både Pris og Ære,
Femten af de svenske Riddere
den Strud monne efter ham bære.
..."

Hætteslaget eller kolhætten kendes fra den gejstlige dragt og bæres endnu af munke. Forsynet med en strud blev den bevaret i studenternes standsdragt og skaffede dem tilnavnet per caudi, der levede endnu på Holbergs tid som skældsord. 1356 blev struden i Speyer normeret til 1½ alen.

• Chaperon
• Hætte
• Hovedbeklædning

Litteratur

• "Hovedbeklædning" i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921) bind 11 side 791 af direktør Bernhard Olsen, 1836-1922
• "Dragt" i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917) bind 6, side 373 af Bernhard Olsen

Referencer