Santa Lucia eller Luciasangen er en velkendt traditionel napolitansk vise.
Den blev transskriberet af Teodoro Cottrau i 1849 som en barcarole, men komponisten er ukendt. Teodoro Cottrau oversatte teksten fra napolitansk til italiensk under det første stadie af risorgimento. Den oprindelige tekst hylder det smukke vandomspændte distrikt, Borgo Santa Lucia, i Napolibugten ved at invitere en bådsmand til at sejle en tur og dermed nyde aftenen.
Kunstform | sang | |
---|---|---|
Genre | Napolitansk sang | |
Udøvende kunstner | Elvis Presley, Tito Beltrán, Åsa Jinder, Malena Ernman, Elisas | |
Sprog | italiensk, napolitansk | |
Udgivelsesdato | 1849 | |
Komponist | Teodoro Cottrau | |
Tekst af | Teodoro Cottrau |
"Santa Lucia" er indspillet af Enrico Caruso i 1916. Den er endvidere indspillet af Elvis Presley den 10. juli 1963 hos Radio Recorders i Hollywood til filmen Viva Las Vegas. Den blev udsendt på albummet Elvis for Everyone i juli 1965.
"Santa Lucia" er indlagt i den danske spillefilm Slap af, Frede! fra 1966.
I Skandinavien har teksten fået en helt anden betydning i de oversatte – eller rettere ændrede – udgaver og bruges nu på Luciadag, den 13. december. Den mest benyttede danske version, "Nu bæres lyset frem", er skrevet af Alex Garff.
Søsterprojekter med yderligere information: |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Santa Lucia (sang), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.