Rød Ungdom var en dansk, revolutionær, socialistisk ungdomsorganisation, stiftet i 1993 og nedlagt i 2010.
Rød Ungdom var ikke tilknyttet noget bestemt parti. Landsorganisationen nedlagdes på et ekstraordinært landsmøde d. 13. marts 2010. Dog fortsatte lokalafdelingen i Aalborg samt webbutikken Revoshop.dk som selvstændige foreninger.
Organisationen udgav ungdomsbladet Lige venstre samt bøger som Den ultimative sangbog og Højrefløjens rædselskabinet af den senere professor Mikkel Thorup. Andre kendte tidligere medlemmer af Rød Ungdom er politikerne Rosa Lund og Mattias Tesfaye.
Rød Ungdom markerede sig primært på fem mærkesager:
Rød Ungdoms øverste myndighed var landsmødet, der blev afholdt årligt. På Landsmødet fastlagdes organisationens politik, og der valgtes en Landsledelse.
Landsledelsen var organisationens øverste ledelse imellem landsmøderne. Landsledelsen varetog organisationens politiske og økonomiske interesser samt forestod organisering af landsdækkende aktiviteter og kampagner. Landsledelsen valgte en Landsarbejdsgruppe, der fungerede som sekretariat for organisationen.
Rød Ungdom havde lokalafdelinger i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Hobro, Randers, Silkeborg, Viborg, Vejle, Svendborg, Slagelse, Tølløse, Nykøbing Sj., Roskilde, Helsingør, Frederiksberg m.fl..
Rød Ungdom ejede internetbutikken Revoshop.dk, der stadigvæk findes og forhandler merchandise fra progressive danske og udenlandske organisationer og producenter.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Rød Ungdom, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.