Regeringen Carl Bildt

Det var en mindretalsregering, der var en koalition mellem Moderaterne, Folkpartiet, Centerpartiet og Kristdemokratiska samhällspartiet.

Ved rigdagsvalget den 15. september 1991 fik de fire partier, der støttede Carl Bildt 170 mandater, mens de to partier (Socialdemokraterne og Vänsterpartiet), der støttede Ingvar Carlsson fik 154 mandater. Partiet Ny Demokrati med 25 mandater stod udenfor blokkene.

De første forhandlinger blev ført mellem Moderaterne og Folkpartiet. Derefter blev Centerpartiet og Kristdemokratiska samhällspartiet inddraget.

Regeringsforhandlingerne endte med, at Regeringen Carl Bildt afløste Regeringen Carlsson II den 4. oktober 1991.

Ved rigdagsvalget den 18. september 1994 mistede det højreorienterede parti Ny Demokrati sine 24 mandater. Til gengæld vandt Miljöpartiet 18 mandater, og kom dermed igen ind i rigsdagen efter tre års pause.

Efter valget kunne Carl Bildt ikke samle noget flertal i rigsdagen, og Regeringen Carlsson III blev dannet den 7. oktober 1994.

• Carl Bildt, leder af Moderaterne, var statsminister.
• Bengt Westerberg, leder af Folkpartiet, var vicestatsminister og socialminister. I 1993–1994 var han også ligestillingsminister.
• Olof Johansson, leder af Centerpartiet, var miljøminister og minister for nordisk samarbejde.
• Alf Svensson, leder af Kristendemokraterne, var bistands- og ulandsminister.

Den senere justitsminister Beatrice Ask (moderat) var skoleminister

Spire Denne artikel om svensk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.