Pantsætning

Sikkerhedsstillelsen kan ske i form af underpant eller håndpant.

• Underpant, hvor kreditor modtager et tinglyst pantebrev i aktiver tilhørende debitor (fast ejendom eller løsøre, bil eller lignende).
  • Fordringspant stiftes efter tinglysningsloven § 47 d.
  • Virksomhedspant omfatter hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver af en eller flere nærmere kategorier af aktiver.
• Håndpant, hvor debitor fysisk afleverer det pantsatte til kreditor, f.eks. ved give kreditor værdipapirer som sikkerhed.
  • Endelig findes kustodepant. Kustodepant er en form for håndpant, hvor tredjemand opbevarer det pantsatte aktiv.

Håndpant er den form, som benyttes hos en pantelåner, som vurderer den ejendel, man ønsker at pantsætte og udbetaler et lån i forhold til den værdi, den ansættes til. Det er et uformelt lån, som private kan optage, og hvor de kan indløse pantet når som helst inden en vis frist.

Pantsætning og kaution og er de to hyppigst anvendte typer kreditsikring. Pant giver kreditor reel sikkerhed; hvorimod kaution giver kreditor personel sikkerhed. En tredje type kreditsikring er ejendomsforbehold.

Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre. 2020. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4156-5