Lykke-Per: Roman af Henrik Pontoppidan

Romanen udkom første gang i årene 1898-1904 i form af otte hæfter med følgende undertitler: Hans Ungdom (1898), Lykke-Per finder Skatten (1898), Hans Kærlighed (1899), Lykke-Per i det Fremmede (1899), Hans store Værk (1901), Lykke-Per og hans Kæreste (1902), Hans Rejse til Amerika (1903) og Hans sidste Kamp (1904).

Romanen er et realistisk tidsbillede af Danmark omkring århundredeskriftet med skildringer af både det enkelte menneske men også af et samfund, hvor emner som forandring af leveforhold, religion og ikke mindst industrialisering spillede en stor rolle. Flere karakterer i romanen er baseret på virkelige skikkelser fra samtiden. Dr. Nathan er et eksempel på en meget lidt tilsløret Georg Brandes, der var af stor betydning for kritikken af samfundet i samme periode.

Romanen handler om den utilpassede præstesøn Peter Andreas Sidenius, der vokser op i Østjylland. Peter Andreas tager afstand fra det kristne miljø, han kommer fra, så han rejser som 16-årig til København for at studere på Den Polytekniske Læreanstalt. Her påbegynder han studiet til ingeniør, men han bliver ikke færdig med uddannelsen. Per, som han nu kalder sig, har en stor plan om at skabe et kanalsystem i Jylland. Med dette ene projekt som formål søger han indpas i kredse i København, som vil kunne finansiere projektet. Herigennem knytter han kontakt til familien Salomon, blandt hvis døtre han skaber en nær kontakt til Jakobe, som han frier til med det formål at skaffe finansiering til sit kanalprojekt. Gennem udlandsrejser, kritisk indflydelse fra Dr. Nathan, naturoplevelser, modstand fra finanskapitalen i København, religiøse anfægtelser, et ægteskab med en grundtvigiansk præstedatter finder han endeligt sit kald som vejassistent i Thy, hvor han har opgivet sit kanalprojekt og til sidst dør af sygdom.

Anden udgave af Lykke-Per i tre bind (1905) var en kraftig omskrivning og en vis reduktion (med omkring 10 procent) af førsteudgavens otte hæfter. Pontoppidan begyndte omskrivningsarbejdet endnu før han var færdig med første udgave. Der er træk ved førsteudgavens sidste bind, der kun fuldt ud forstås på baggrund af andenudgaven. I 1918 foretog Pontoppidan endnu en revision af teksten.

I 2018 blev bogen filmatiseret af Bille August, igen under titlen Lykke-Per. Esben Smed spillede hovedrollen som Peter Andreas (Per) Sidenius, mens Jakobe Salomon blev spillet af Katrine Greis-Rosenthal.

• Søren Blak Hjortshøj (27. januar 2023), "Lykke Per som Velfærdsroman: Jakobe Salomons Asyl som Forventningshorisont for den Nordiske Velfærdsstat", Pontoppidaniana (1): 8-33, Wikidata Q116484539
• Lilian Munk Rösing (27. januar 2023), "Den sande helt i Lykke-Per er Jakobe", Pontoppidaniana (1): 39-44, Wikidata Q116484541