Laurits Johannes Julius Hansen (født 24.
oktober">24. oktober 1894 i Kelstrup, død 23. februar 1965 i Vanløse) var en dansk fagforeningsmand og socialdemokratisk minister i samlingsregeringen 1942-1945.
Laurits Hansen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 23.marts 1943 – 23. september 1945 | |
Efterfulgt af | Nina Andersen |
Valgkreds | Søndre Storkreds |
Socialminister | |
Embedsperiode 9. november 1942 – 5. maj 1945 | |
Del af | Regeringen Scavenius |
Foregående | Johannes Kjærbøl |
Efterfulgt af | Hans Hedtoft |
Personlige detaljer | |
Født | 24. oktober 1894 |
Død | 23. februar 1965 (70 år) Vanløse, Danmark |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Laurits Hansen blev født i Kelstrup syd for Kirke Stillinge på Vestsjælland i 1894. Han forældre var bødkermester, senere restauratør Hans Jacob Hansen (1863-1903) og Kirsten Hansen (1862-1930). Allerede fra sin ungdom aktiv i socialdemokratiske kredse. Han var fyrbøder til søs 1915-1920 og kedel- og maskinpasser 1920-1925. Herefter blev han optaget af fagforeningsarbejde og var formand for Dansk Kedel- og Maskinpasserforbund 1925-1936. I 1936 blev Hansen sekretær i De samvirkende Fagforbund, som senere kom til at hedde LO. Han blev næstformand i 1939 og var fra samme år til 1942 formand.
1938-1945 sad han i Københavns Borgerrepræsentation. Laurits Hansen blev socialminister i samlingsregeringen under regeringen Scavenius 9. november 1942 da den tyske besættelsesmagt ønskede en fagforeningsleder i regeringen. Han blev tillige valgt til Folketinget ved folketingsvalget i 1943 i Søndre Storkreds. Regeringen ophørte med at fungere 29. august 1943, men bestod formelt til befrielsen 5. maj 1945. Tyskerne havde forsøgt at indsætte Laurits Hansen som statsminister i november 1942. Det lykkedes ikke, men det forhold at han ikke havde oplyst om det til Socialdemokratiet førte til, at et undersøgelsesudvalg i partiet efter krigen fandt at Laurits Hansen havde været illoyal overfor partiet. Han blev derfor tvunget til forlade alle sine tillidsposter. Han levede som cigarhandler fra 1945 til 1949 og fra 1949 som husmand.
Han udtrådte også af Folketinget i 1945 og blev afløst af Nina Andersen i Tinget.
Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Laurits Hansen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.