Schweiz Kanton

Frem til midten af 1800-tallet var hver kanton i den daværende konføderation en suveræn stat, med egne hære og valutaer. Den nuværende føderale struktur blev dannet i 1848.

For alternative betydninger, se Kanton. (Se også artikler, som begynder med Kanton)

følge konføderationsforfatningen af 1999 er der officielt 26 kantoner. Ved valg til landets andet-kammer (Ständerat) i konføderationsparlamentet og ved afstemninger om føderale initiativer, benytter man imidlertid antallet af stater (Stände) som er 23. Det skyldes, at de gamle nu opdelte kantoner Unterwalden, Appenzell og Basel hver består af to såkaldte halvkantoner; Unterwalden består af Obwalden og Nidwalden, Appenzell af Appenzell Innerrhoden og Appenzell Ausserrhoden, mens Basel består af Basel-Stadt og Basel-Landschaft.

I 1500-tallet bestod den schweiziske konføderation af tretten selvstyrende stater. Disse stater blev kaldt kantoner, og der fandtes to forskellige typer kantoner: De seks landkantoner og de syv bykantoner. Selv om de teknisk set var en del af det Tysk-romerske rige, var de i praksis uafhængige, da schweizerne sejrede over kejser Maximilian I. i 1499, og blev officielt anerkendt som uafhængige gennem den westfalske fred i 1648.

Frem til 1798 var de seks landkantoner demokratiske republikker, mens de syv bykantoner var styret af byråd. Imidlertid var både land- og bykantonerne kontrolleret af små oligarkier af velstående borgere. Blandt bykantonerne var Zürich, Bern og Basel.

Hver kanton har sin egen grundlov, lovgivende forsamling, regering og dømmende magt. Alle kantonernes lovgivende forsamlinger er etkammer parlamenter, hvor størrelsen varierer mellem 85 og 200 pladser. Nogle få lovgivende forsamlinger er generalforsamlinger (Landsgemeinden). De kantonale regeringer består af enten fem eller syv medlemmer.

Alle opgaver, der ikke udtrykkeligt ligger hos konføderationen ifølge den schweiziske forfatning, hører til kantonerne. Kantonerne bestemmer selv i hvor stor grad kommunerne skal styre sig selv, og dette varierer derfor meget. Størrelsen på kantonerne spænder vidt: fra 37 til 7.105 km² samlet areal (land (39.997 km²) og vand (1.288 km²)); folketallet varierer fra 15.300 til 1.284.000.

I kantonale sager er det direkte demokrati i form af generalforsamlinger (Landsgemeinde) nu begrænset til kantonerne Appenzell Innerrhoden og Glarus. I de resterende kantoner bliver de demokratiske rettigheder udtrykt ved hjælp af valg. Siden Jura blev oprettet i 1978 er der ikke oprettet nye kantoner.

Kantonerne var inddelt i 2148 kommuner 1. januar 2022.

Tabellen nedenfor oplister kantonene i samme rækkefølge som i konføderationsforfatningen.

Flag	Fork.	Kanton	Siden	Hovedstad	Folketal	Samlet areal	Befolkningstæthed	Antal kommuner	Officielle sprog
	ZH	Zürich	1351	Zürich	1.284.052	1.729	743	171	tysk
	BE	Bern / Berne	1353	Bern	958.897	5.959	161	398	tysk  fransk
	LU	Luzern	1332	Luzern	359.110	1.493	241	97	tysk
	UR	Uri	1291	Altdorf	34.948	1.077	32	20	tysk
	SZ	Schwyz	1291	Schwyz	138.832	908	153	30	tysk
	OW	Obwalden	1291	Sarnen	33.755	491	69	7	tysk
	NW	Nidwalden	1291	Stans	40.012	276	145	11	tysk
	GL	Glarus	1352	Glarus	38.084	685	56	27	tysk
	ZG	Zug	1352	Zug	107.171	239	448	11	tysk
	FR	Fribourg / Freiburg	1481	Fribourg	258.252	1.671	155	182	fransk  tysk
	SO	Solothurn	1481	Solothurn	248.613	791	314	126	tysk
	BS	Basel-Stadt	1501	Basel	184.822	37	4.995	3	tysk
	BL	Basel-Landschaft	1501	Liestal	267.166	518	516	86	tysk
	SH	Schaffhausen	1501	Schaffhausen	73.866	298	248	33	tysk
	AR	Appenzell Ausserrhoden	1513	Herisau	52.509	243	216	20	tysk
	AI	Appenzell Innerrhoden	1513	Appenzell	15.300	173	88	6	tysk
	SG	St. Gallen	1803	St. Gallen	461.810	2.026	228	89	tysk
	GR	Graubünden / Grischun / Grigioni	1803	Chur	187.920	7.105	26	208	tysk  rætoromansk  italiensk
	AG	Aargau	1803	Aarau	574.813	1.404	409	231	tysk
	TG	Thurgau	1803	Frauenfeld	235.764	991	238	80	tysk
	TI	Ticino / Tessin	1803	Bellinzona	324.851	2.812	116	201	italiensk
	VD	Vaud / Waadt	1803	Lausanne	662.145	3.212	206	382	fransk
	VS	Valais / Wallis	1815	Sion	294.608	5.224	56	158	fransk  tysk
	NE	Neuchâtel / Neuenburg	1815	Neuchâtel	168.912	803	210	62	fransk
	GE	Genève	1815	Genève	433.235	282	1.536	45	fransk
	JU	Jura	1979	Delémont	69.292	838	83	83	fransk
	CH	Schweiz		Bern	7.508.739	41.285	182	2.773	tysk  fransk  italiensk  rætoromansk

Noter