Jens Harald Quistgaard (født 23.
april">23. april 1919 i København, død 4. januar 2008 i Bakkebølle) var en dansk billedhugger og designer, der først og fremmest er kendt for sit virke for det amerikanske firma Dansk Designs, hvor han var chefdesigner fra 1954 og de følgende tre årtier.
Jens H. Quistgaard | |
---|---|
Født | 23. april 1919 København, Danmark |
Død | 4. januar 2008 (88 år) Bakkebølle, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Billedhugger, designer |
Deltog i | Gold + Silber Schmuck + Gerät von Albrecht Dürer bis zur Gegenwart |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Lunningprisen (1954), Neiman Marcus Fashion Award (1958) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Skønt billedhugger og rodfæstet i traditionelt håndværk gjorde han tidligt international karriere som industriel designer. Fra midt i 1950'erne blev hans design til bord og køkken synonymt med Scandinavian modern og fandt vej til millioner af hjem i USA, Europa og Japan. Med sin internationale orientering og succes var han banebrydende, og han havde stor betydning for den plads, Danish Design fik i bevidstheden hos mange amerikanere. I 1958 modtog han Neiman-Marcus prisen og i årene efter blev han repræsenteret på store museer i Europa og USA. En række af Jens Quistgaards arbejder produceres stadig.
Jens Quistgaard voksede op i et kunstnerhjem i København og demonstrerede allerede som dreng usædvanlige kunstneriske evner. Arbejdet med kunsthåndværk startede i moderens køkken, hvor han indrettede et lille værksted med skruestik og ambolt. Her fremstillede han smykker, jagtdolke, tasker og keramik. Som ung færdedes Jens Quistgaard ofte hos landsbysmeden, tømreren og snedkeren, og her tilegnede han sig håndværksmæssige færdigheder, som han senere anvendte til fremstilling af modeller i træ, metal, keramik og glas.
Han blev oplært som billedhugger hos sin far, Harald Quistgaard (1887-1979), og fik siden undervisning som tegner og sølvsmed på Det tekniske Selskabs Skole i København under Aage Rafn og Gustav Petersen.. Under Danmarks besættelse var han aktiv i modstandsbevægelsen, hvor han udnyttede sine kreative evner til ombygning af våben, så de lettere lod sig skjule. Som designer var Jens Quistgaard autodidakt. Han var i det hele taget en outsider, der gik sine egne veje.
I starten levede han af at tegne portrætter og lave relieffer. Han fremstillede også smykker, jagtdolke, keramiske arbejder, glas og grafisk design i form af bomærker, byvåben og lign. I slutningen af 1940'erne omfattede produktionen desuden bestik i sølv og stål for forskellige virksomheder, bl.a. sølvbestikket Champagne (1947 for O.V. Mogensen) og køkkenredskaber i stål for Raadvad, heriblandt den lille dåseåbner med hajfinnen fra 1950. Gennembruddet som industriel designer kom i 1953-54, hvor han formgav bestikket Fjord, det første bestik, der kombinerede rustfrit stål med skæfter af teak. Omtrent samtidig designede han en gryde i støbejern for De Forenede Jernstøberier. Gryden blev markedsført under navnet Anker-Line og præmieret med guldmedalje ved Triennalen i Milano 1954. Ligeledes i 1954, hvor Quistgaard også modtog Lunningprisen, besøgte den amerikanske forretningsmand Ted Nierenberg Europa på udkig efter talentfuldt design, der kunne lanceres i USA. Efter at have set bestikket Fjord og andre ting fra Quistgaards hånd opsøgte han designeren, og deres møde førte til dannelsen af det amerikanske firma Dansk Designs med Quistgaard som chefdesigner.
Allerede i slutningen af 1954 blev Fjord introduceret i New York og året efter fulgte den farverige grydeserie Købenstyle. Quistgaards design fik fra begyndelsen betydelig succes i USA og blev hurtigt efterfulgt af serier af design til bord og køkken: bestik i sølv og håndsmedet stål; kander og gryder i stål, kobber og støbejern; service i stentøj; glas; bakker, skåle, pebermøller og lign. i staved teak og eksotiske træsorter samt lysestager i messing, sølv og støbejern.
Quistgaard var kolossalt produktiv og formgav alene for Dansk Designs mere end 4000 produkter.
Det er en produktion, der spænder over et stort register af materialer og brugsgenstande, og som er skabt ud fra en filosofi om, at brugsgenstande til køkken og bord skulle kunne fungere harmonisk sammen. At dække op og indrette med Quistgaards design blev fra slutningen af 1950'erne og op gennem 1960'erne identisk med "modern living" og Scandinavian style. Her går rene linjer, skulpturel form og naturlige materialer hånd i hånd.
Slutningen af 1950'erne og første del af 1960'erne var Quistgaards mest produktive år for Dansk Designs. I 1958 formgav han bestikket Toke i stål og bambus samt spisestellet Flamestone i stentøj; bestikket Tjørn i sterlingsølv fra 1959, serien Festivaal af farvelakerede skåle og bakker fra 1960 samt serien af brugskunst i eksotiske træsorter, Rare Woods fra 1961.
Serien blev i lighed med de øvrige trævarer produceret af Nissens Trævarefabrik i Langå, som Quistgaard også tegnede særskilte arbejder for i 1960'erne, bl.a. den særprægede Stokkestol på meder fra 1966.
I slutningen af 1950'erne gik Jens Quistgaard i gang med at tegne og lede opførelsen af en stor villa i Armonk, nord for New York, for sin amerikanske kompagnon Ted Nierenberg. Quistgaard tegnede her alt, fra de store tagkonstruktioner og vinduespartier til dørgreb, badekar og spindeltrappe. Villaen stod færdig i 1961 som en demonstration af Quistgaards ideal om arkitektonisk helhed.
Quistgaards succes eskalerede op gennem 1960'erne. Hans arbejder for Dansk Designs blev markedsført i alle større byer i USA, men successen omfattede også Europa og Japan. Dansk Designs fik sin egen butik på Strøget i København, i London og Stockholm, og Quistgaards design blev udstillet og solgt i Tokyo, Berlin, Paris, Zürich, Melbourne, Johannesburg og mange andre storbyer.
Quistgaard fortsatte som chefdesigner for Dansk Designs til starten af 1980'erne, hvor han bosatte sig i Rom. Her levede han til 1986, hvorefter han returnede til Danmark. I 2006 modtog han det store hæderslegat fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og han fortsatte med at formgive til få måneder før sin død i 2008. i 2009 blev han portrætteret som menneske og designer i dokumentarfilmen "En gryde til min kone" af Stig Guldberg, der også forfattede monografien "Jens Quistgaard: The Sculpting Designer", der blev publiceret af Phaidon Press i 2023.
Han er begravet på Gimlinge Kirkegård.
Ud over det amerikanske firma Dansk Designs har Jens Quistgaard formgivet for bl.a.:
Designeren Jens Quistgaard: En gryde til min kone. En dokumentarfilm af Stig Guldberg. DVD + booklet 55 p. ABCFilm, Danmark, 2009.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Jens H. Quistgaard, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.