Imogen Cunningham (12.
april 1883 – 23. juni 1976) var en amerikansk fotograf kendt for sine botaniske billeder, nøgenbilleder og industrielle landskaber. Cunningham var medlem af den californiske Group f/64, kendt for deres dedikation til skarpt fokuserede gengivelser af enkle ting.
Imogen Cunningham | |
---|---|
1907 | |
Personlig information | |
Pseudonym | Partridge, Mrs. Roi George |
Født | 12. april 1883 Portland, Oregon, USA |
Død | 23. juni 1976 (93 år) San Francisco, Californien, USA |
Ægtefælle | Roi Partridge (1915-1934) |
Barn | Rondal Partridge |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Washington |
Medlem af | Group f/64, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fotograf, kunstner, designer |
Fagområde | Fotografi |
Arbejdssted | Oakland, Dresden, Seattle, New York City, San Francisco |
Genre | Portræt, stilleben, Akt |
Bevægelse | Ren fotografi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Guggenheim-Stipendium (1970), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Cunningham blev født i Portland, Oregon som datter af Isaac Burns Cunningham og Susan Elizabeth Cunningham (født Johnson).. Cunningham var det femte af 10 børn.
Hun voksede op i Seattle, Washington. I 1901, da hun var 18 år gammel, købte hun sit første kamera, et 4" × 5" storformat kamera. Men hun mistede hurtigt interessen igen og solgte det til en ven.
Først i 1906, da hun gik på University of Washington i Seattle, blev hun inspireret til at begynde at fotografere igen, da hun opdagede Gertrude Käsebier. Med hjælp fra sin kemilærer, begyndte hun at studere kemien bag fotografiet og kunne snart finansiere sine studier ved at fotografere planter for det botaniske institut på universitetet.
I 1907 forlod Cunningham University of Washington med en eksamen i kemi. Hendes afhandling hed “Modern Processes of Photography”.
Efter universitetet begyndte Cunningham at arbejde for fotografen Edward S. Curtis i Seattle, hvor hun lærte om portrætfotografering og praktisk fotografi.
In 1909 vandt hun et legat til at studere i udlandet fra sit gamle universitet. Det brugte hun til at rejse til Tyskland for at studere hos professor Robert Luther på Dresdens tekniske højskole. I maj 2010 afsluttede hun studierne med afhandlingen "About the Direct Development of Platinum Paper for Brown Tones", hvori hun beskrev den proces, hun benyttede til at øge print hastigheden, forbedre klarheden og frembringe sepia nuancer i det færdige fotografi.
På vej hjem til Seattle mødte hun Alvin Langdon Coburn i London, og Alfred Stieglitz og Gertrude Käsebier i New York.
I Seattle, åbnede Cunningham et fotostudie og høstede ros for sine portrætarbejder. De fleste af hendes værker fra denne periode er portrætter fotograferet i de portrættederes egne hjem, i hendes egen stue eller i skovene rundt om. Hun blev en kendt fotograf og udstillede første gang på Brooklyn Institute of Arts and Sciences i 1913.
I 1914 blev Cunninghams portrætter vist ved An International Exhibition of Pictorial Photography i New York. Wilson's Photographic Magazine bragte en serie af hendes arbejder.
Året efter giftede hun sig med Roi Partridge, en lærer og kunstner. Han poserede for en serie af nøgenfotos, som blev vist på the Seattle Fine Arts Society. Selvom de blev rost af kritikerne vendte Cunningham ikke tilbage til den form for fotografi de næste 55 år. Mellem 1915 og 1920, fortsatte hun sit arbejde og fik tre børn (Gryffyd og tvillingerne Rondal, som også blev fotograf og Padraic) med Partridge. Rondals datter Meg Partridge har katalogiseret Cunninghams arbejde og endvidere lavet en dokumentarfilmen Portrait of Imogen om sin farmor.
I 1920 flyttede familien til San Francisco, hvor Partridge underviste på Mills College.
Cunningham raffinerede sin stil og blev mere og mere interesseret i mønstre og detaljer og genoptog sin tidligere interesse i botanisk fotografi, særligt blomster. Mellem 1923 og 1925 gennemfotograferede hun Magnolia blomsten. Senere vendte hun sig mod industrielle landskaber i Los Angeles og Oakland.
In 1929 nominerede Edward Weston 10 af Cunninghams billeder (8 botaniske, et industrielt og et nøgenbillede) til inklusion i udstillingen "Film und Foto", og det var her, at hendes berømte Two Callas, første gang blev udstillet.
Igen vendte Cunningham sig mod nye horisonter og interesserede sig nu for det menneskelige, især hænder, og hun var særligt optaget af kunstnere og musikeres hænder. Denne interesse førte til arbejde for Vanity Fair, for hvem hun fotograferede Hollywood-stjerner uden makeup.
Fra 1940 boede Cunningham i Oakland, Californien, men vedblev med at have studie i San Francisco. Hun fortsatte med at fotografere, indtil kort før sin død, 93 år gammel, i 1976 i San Francisco.
I 1932 var Cunningham med til at grundlægge fotogruppen Group f/64, som var opkaldt efter et storformat kameras mindst mulige blændeåbning. Gruppen bestod af Ansel Adams, Imogen Cunningham, John Paul Edwards, Sonya Noskowiak, Henry Swift, Willard Van Dyke og Edward Weston.
For at imødegå økonomiske vanskeligheder og kunstneriske ambitioner besluttede gruppen at lave en udstilling. Dette løst forbundne kollektiv udstillede kun sammen en enkelt gang, i 1932, på De Young museum i San Francisco. De udgav et manifest i forbindelse med udstillingen.
I 1934 blev Cunningham inviteret til New York for at udføre arbejde for Vanity Fair. Hendes mand ønskede, at hun ventede, indtil han kunne rejse med hende, men det afslog hun. De blev skilt samme år. Hun fortsatte med at fotografere for Vanity Fair indtil bladet gik ind i 1936.
I 1940'erne kastede Cunningham sig over dokumentarfotografiet, samtidig med at hun stadig forsørgede sig selv ved portrætfotografi og kommerciel fotografering. I 1945 blev hun inviteret af Ansel Adams til at blive medlem af lærerfakultetet på California School of Fine Arts' fotoafdeling. Dorothea Lange og Minor White blev også lærere der.
i 2016, fra 22. januar - 10. april afholdt Gl. Holtegaard en retrospektiv udstilling om Imogen Cunningham, kaldet Utilsløret.
kronologisk efter udgivelsesdato
kronologisk efter udstillingsdato
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Imogen Cunningham, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.