Dansk Bibliofilklub

Dansk Bibliofilklub er en klub for danske bibliofile, dvs.

bogsamlere og folk med stor viden om boghistorie og bogvæsen. Klubben består hovedsageligt af danske medlemmer, men tæller også internationale medlemmer med speciel interesse i dansk bibliofili, og emnemæssigt favner medlemmernes interesse bredt, fra middelaldermanuskripter, inkunabler og renæssancebøger til helt moderne litteratur, typografi og illustrationskunst.

Dansk Bibliofilklub
Generelle informationer
Type Forening
Interesse Bibliofili
Hjemsted Danmark Frederiksberg, Danmark
Grundlagt 16. juni 1942; 81 år siden (1942-06-16)
Formand Christian Kaaber
Eksterne henvisninger
CVR-nummer 33932790 Rediger på Wikidata

Klubben blev stiftet 16. juni 1942 af bibliotekar Carl Dumreicher, forlagsboghandler Paul Hagerup, antikvarboghandler Thorvald Johansen og landsretssagfører Mogens Müllertz og havde i første omgang 49 medlemmer, senere udvidet til i dag 70 medlemmer. Carl Dumreicher blev klubbens første formand indtil 1956, hvor han blev afløst af lektor K.F. Plesner.

Klubben indstiller selv nye medlemmer, og man kan således ikke ansøge om optagelse. Blandt klubbens æresmedlemmer har blandt andre været Hans Kongelige Højhed Prins Henrik og dansk-amerikaneren J. Christian Bay.

Klubben er et forum, hvor medlemmerne deler deres viden og passion for bøger ved flere møder om året til diskussions- og foredragsaftener. Man inviterer også ikke-medlemmer med boghistorisk eller bibliofil specialviden til at holde foredrag. Dansk Bibliofil-Klub har også en del rejseaktivitet og besøger årligt danske og internationale biblioteker og bogsamlinger.

Dansk Bibliofil-Klub udgiver en række publikationer, især til klubbens egne medlemmer, om bibliofile emner og har som det hidtil største værk i 2012 udgivet "Danske bogsamlere i det 20. århundrede" i to bind (et tredje, supplerende bind udkom i 2017) i samarbejde med Forening for Boghaandværk. Klubben har i en årrække udgivet en serie med titlen Vores yndlingsbøger med ti beretninger om medlemmernes yndlingsbøger.

Dansk Bibliofil-Klub har arrangeret udstillinger, hvor medlemmerne har fremvist nogle af deres bøger for offentligheden, bl.a. på Kunstindustrimuseet i forbindelse med klubbens 50 års- og 60 års-jubilæer og i renæssanceåret 2006, og på Thorvaldsens Museum i 2017 i forbindelse med klubbens 75 års-jubilæum.

Litteratur

  • Christian Sørensen m.fl. (red.)., Danske bogsamlere i det 20. århundrede 1-3, Dansk Bibliofil-Klub/Forening for Boghaandværk, København 2012-2017.
  • Svend Dahl, "Om at samle på bøger", s. 104-136 i: Sven Tito Achen (red.), Jeg er Samler, bind 1, Politikens Forlag, 1955.

Eksterne henvisninger

Tags:

Bibliofili

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Sørine GotfredsenPreben ElkjærLitauenChatGPTKarsten ReeNico HülkenbergPeter MygindTove DitlevsenLene BeierStorebæltsforbindelsenCombi ServiceReal SociedadDanske SpilBaseballstatistikkerEmma StoneX Factor 2024 (Danmark)Kommuner i DanmarkAngrebet på Pearl HarborAarhusKøbenhavns KommuneOrkestretSkakAndreas OdbjergMichael NoerRegeringen Mette Frederiksen IIAmerikanske præsidenterVerdens landeRomantikkenBurundiPåskeCleoUEFA Champions League (mænd)DanmarkRobert PhillipsonFlemming Bamse JørgensenKriminalkommissær Barnaby1. verdenskrigPolenSøren KierkegaardGene HackmanHarald BlåtandDanmarks fem højeste punkterPernilla AugustMargrete 1.Tycho BraheBlekingegadebandenStig RossenF.C. KøbenhavnKardemommeFodbold i DanmarkFascismeEmma Sehested HøegSøren PilmarkAlene i vildmarkenJanni ReeLars Løkke RasmussenDanmarks største byerTjekkietDannebrogScarlett JohanssonGrønlandBill CosbyBrian MikkelsenKombuchaRune TolsgaardJehovas VidnerMona JuulBruce WillisOsloFine GråbølAmerikansk fodboldAGF FodboldPragKristi himmelfartsdagPernille HøjmarkAfdeling QParis🡆 More