Christian Horrebow: Dansk astronom (1718-1776)
Christian Horrebow (født 15.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
april">15. april 1718 i København, død 19. september 1776 sammesteds) var en dansk astronom.
| Christian Horrebow | |
|---|---|
| Født | 15. april 1718  København, Danmark |
| Død | 15. september 1776 (58 år) København, Danmark |
| Far | Peder Nielsen Horrebow |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Astronom, universitetsunderviser |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Horrebow, som var søn af professor Peder Nielsen Horrebow (død 1764), blev student 1732 og magister 1738. Han blev 1743 professor designatus og overtog 1753 fuldstændigt faderens embede som professor og direktør for Observatoriet. Horrebows videnskabelige virksomhed indskrænkede sig vel for en del til de den gang almindelige disputatser på Københavns Universitet over emner, som undertiden var arvede fra faderen, men han var også i stand til selvstændige arbejder; han synes således at have været den første, der antog, at solpletterne forekom periodisk; 1776 indfører han en notits derom, og ved et eftersyn af observatoriets gamle dagbøger har det vist sig, at Horrebow har fortsat disse undersøgelser i adskillige år.
En anden sag, hvormed han beskæftigede sig en del, var undersøgelser over formler til bestemmelse af påsken. I Horrebows embedstid indtraf de 2 Venuspassager 1761 og 1769. Den første af disse blev observeret af Horrebow i København og daværende observator Thomas Bugge i Trondhjem. På grund af tidsbestemmelsernes usikkerhed kom der intet resultat af deres observationer. Den næste Venuspassage bragte intet bedre resultat. I København tillod omstændighederne ingen observation, og i Norge vides der ikke at være udrettet noget af de danske udsendinge, Horrebows broder Peder og Ole Nicolai Bützow.
Horrebow, der 1761 var blevet udnævnt til justitsråd og 1769 til etatsråd, døde i 1776. Han havde 25. oktober 1754 ægtet Anna Barbara Langhorn (født 1735, død 1812), datter af oberstløjtnant Magnus Langhorn. I ægteskabet fødtes sønnerne Magnus og Otto Horrebow.
Kilder
- Horrebow, Christian i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 8, 1894), forfattet af Aug. Svedstrup
Eksterne henvisninger
- Christian Horrebow på gravsted.dk
- Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 10, 1936), forfattet af Poul Heegaard, og 3. udgave (1979-84, indgår i SDE)
- Holger Ehrencron-Müller, Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814
- Adskillige kilder til Horrebows virke findes på rundetaarn.dk
- Danmarks ukendte astronom blev først anerkendt efter 242 år: Hvem var han? - Videnskab.dk
| Foregående: | Rektor for Københavns Universitet 1768 - 1769 | Efterfølgende: |
| Peder Kofoed Ancher | Peder Holm |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Christian Horrebow, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.