Adelsslægt Blücher

von Blücher er en mecklenburgsk adelsslægt, der også har en nulevende dansk gren (Blücher af Altona).

Adelsslægt Blücher
Slægten Blüchers våben

Historie

Slægten von Blücher, der regnes blandt den ældste mecklenburgske adel, havde allerede i det 13. århundrede forgrenet sig i Østersølandene, men synes først i det 17. århundrede at være kommet til Danmark, hvor Johan von Blücher (død 1649) af linjen Boddin var køgemester hos Christian IV. Af huset Waschow, der udspringer fra Joachim von Blücher (død efter 1521), var flere medlemmer i dansk tjeneste, således oberstløjtnant Jürgen (Georg) von Blücher til Kassow, der 1676 faldt ved Lund. Han var fader til ritmester Gustav Heinrich von Blücher og brigader Lorenz von Blücher (1655-1728), der havde elleve børn, af hvilke den yngste søn var Ernst Christoph von Blücher (1714-1800).

Fra linjen til Lehsen udskilte sig med Ulrich von Blücher (død 1611 eller 1612) huset Gross Renzow, hvortil hørte oberstløjtnant Ulrich Hans von Blücher (død 1758) til Rosenow; denne var i 1. ægteskab fader til oberst Carl Leopold von Blücher (1719-1775), der 1777 med sin enke og fire børn optoges i den danske adel, og i 2. ægteskab til generalmajor Carl Leopold von Blücher (1742-1804). Blandt de nævnte fire børn var generaladjudant og hofmarskal hos arveprins Frederik, oberstløjtnant Frederik von Blücher (1760-1806) — hvis søn var oberstløjtnant Frederik Emanuel von Blücher (1806-1871) — generalmajor Gottfried Carl Wilhelm Gottlob von Blücher (1762-1814) og overpræsident Konrad Daniel von Blücher af Altona (1764-1845), der 1818 optoges i dansk grevestand, og fra hvem de nulevende danske slægtmedlemmer nedstammer. Blandt hans børn var greve og hofchef Gustav von Blücher af Altona (1798-1864).

En broder til ovennævnte oberstløjtnant Ulrich Hans von Blücher var hessen-kasselsk ritmester Christian Friedrich von Blücher (1696-1761), fra hvem huset Falkenberg udspringer. Han var fader til amtmand Gustav Gotthard von Blücher (1737-1808) og til feltherren Gebhard Leberecht von Blücher, fyrste af Wahlstatt (1742-1819), der 1814 ophøjedes i fyrstestand for sine fortjenester i Napoleonskrigene.

Kilder

Tags:

Mecklenburg

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Portugal29. aprilPoul BundgaardSpaghetti carbonaraRobert HanssenDødens TriumfDahlgårds TivoliMoon-bevægelsenCillian MurphyRegion HovedstadenDen stille ugeLeonardo da VinciPaprika SteenMargrete 1.Periodiske systemGustav IsaksenJarl Friis-MikkelsenPast LivesOrøMariehønsAlbanienLau HøjenLillebæltsbroen (1935)Arthur JensenListe over ældste personer fra Danmark - 110 år eller deroverKaren BlixenChristoffer ColumbusDronning Mary af DanmarkFlandern RundtJesper LangbergTaylor SwiftChristian 7.MusvitSisse ReingaardBarkley MarathonsLindsay LohanDanmarkSimon KvammKongerækkenManchester City F.C.Divya DasNot AfraidRothenburg ob der TauberMarie Valerie af ØstrigMohamed DaramyStidsholtkvindenSkægmejseAlmindelig borebillePreben KaasTexasHenry LohmannNikolaj SteenX (socialt medie)Helle Thorning-SchmidtTzatzikiDen sidste nadver (Leonardo)Blinkende lygterUlla VejbyRød glenteVictor KristiansenUKAssyrienNikolaj og JulieOle BeichMax VerstappenTeenage Mutant Ninja TurtlesLøvernes KongeAndrea Øst BirkkjærKeanu ReevesAnne FrankUkraineJust EatKlub 27Verdens hovedstæderStar Wars🡆 More