Ann Harding: Amerikansk skuespiller

august">7. august 1902, død 1. september 1981) var en amerikansk teater-, tv- og filmskuespiller. Harding fik sin filmdebut i 1929 og medvirkede i 70 film- og tv-produktioner. I 1920'erne var hun også en skuespiller på Broadway og havde stor succes i spillet Tarnish, der blev spillet i mere end et halvt år. Harding har to stjerner på Hollywood Walk of Fame, en for film og en for TV.

Ann Harding
Pressefoto af Ann Harding fra 1930.
Personlig information
Født	7. august 1902 Fort Sam Houston, Texas, USA
Død	1. september 1981 (79 år) Sherman Oaks, Californien, USA
Gravsted	Forest Lawn Memorial Park
Nationalitet	USA
Uddannelses­sted	East Orange High School, Bryn Mawr College
Beskæftigelse	Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller
Nomineringer og priser
Nomineringer	Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (1931)
Udmærkelser	Stjerne på Hollywood Walk of Fame
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Harding blev født som Dorothy Walton Gatley i Fort Sam Houston, San Antonio, Texas, som datter af George G. Gatley og Elizabeth "Bessie" Crabb. Efter hendes far havde en karriere som officer i hæren, rejste hun ofte i sine tidligere år. Hendes far blev født i Maine og tjente i USA's Expedition Corps i Første Verdenskrig. Han døde i San Francisco, Californien i 1931. Hun voksede op i East Orange, New Jersey og dimitterede fra East Orange High School. Harding gik derefter til Bryn Mawr College i Bryn Mawr, Pennsylvania.

Efter skolen fik hun et job som manuskriptoplæser. Hun begyndte at arbejde som skuespiller og gjorde hendes debut på Broadway i 1921. Hun blev hurtigt en sand hovedrolle indehaver, der holdt sig i form ved hjælp af Sylvia of Hollywood. Hun havde fremtrædende roller på Pittsburgh Theater for en tid, der opførte Sharp Company og senere begyndte Nixon-spillerne med Harry Bannister. I 1929 gjorde hun sin debut i Paris Bound, hvor hun spillede overfor Fredric March. I 1931 blev hun nomineret til en Oscar bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i Holiday.

Først under kontrakt med Pathé, som derefter blev købt af RKO blev Harding lanceret som studiets "svar" på MGM-superstjernen Norma Shearer, med Ronald Colman, Laurence Olivier, Myrna Loy, Herbert Marshall, Leslie Howard, Richard Dix og Gary Cooper, og blev ofte lånt til andre studier, såsom MGM og Paramount. Hos RKO udgjorde Harding sammen med Helen Twelvetrees og Constance Bennett en trio med speciale i kvindefilm-genren.

Hendes optræden blev ofte hyldet af kritikere, der sagde at hendes hengivenhed og sceneerfaring var store fordele til den dengang nye medie "talkie". Hardings anden film var Her Private Affair, hvor hun skildrede en kone af tvivlsom moral. Filmen var en stor kommerciel succes. I denne periode blev hun betragtet bredt som en af filmens smukkeste kvinder, med hendes lange blonde hår som en af hendes mest berømte kendetegn. Hendes film i løbet af sin tid med den mest succes omfatter The Animal Kingdom, Peter Ibbetson, When Ladies Meet, The Flame Within og Biography of a Bachelor Girl. Harding blev imidlertid i sidste ende typecastet som den uskyldige selvopofrende unge kvinde. Efter lunkne anmeldelser fra både kritikere og publikum til flere af hendes film hen mod slutningen af 1930'erne førte til at hun stoppede med at lave film, da hun giftede sig med dirigent Werner Janssen i 1937. Men hun vendte tilbage i 1942 for at lave Eyes in the Night og medvirkede i andre film. I 1956 spillede hun igen overfor Fredric March, denne gang i Manden i gråt.

I 1960 gjorde hun en tilbagevenden til Broadway efter et fravær på årtier - hun sidst havde gjort i 1927. I 1962 medvirkede hun i General Seeger, instrueret og produceret af George C. Scott, og i 1964 optrådte hun i Abraham Cochrane. Begge produktioner havde korte visningsperioder, hvor den foregående præstation kun havde tre forestillinger. Harding havde sin sidste rolle i 1965 i en episode af Ben Casey.

Harding giftede sig med skuespilleren Harry Bannister i 1926. De havde et barn sammen, før de skiltes i 1932. Deres datter Jane blev født i 1928 og døde i december 2005. I 1937 blev Harding gift med Werner Janssen, den berømte dirigent. Janssen og Harding boede sammen i en række byer, før de flyttede til Californien for at arbejde tættere på Hollywood. Parret skiltes i 1962. Hendes dødsattest viste, at hun også havde en adoptivdatter, Grace Kaye Harding.

Den 1. september 1981 døde Harding i en alder af 79 i Sherman Oaks, Californien. Efter kremeringen blev hendes urne placeret på Forest Lawn Memorial Park i Hollywood Hills, Californien.

For hendes bidrag til film- og fjernsynsindustrien har hun to stjerner på Hollywood Walk of Fame, placeret i 6201 (film) og 6840 Hollywood Boulevard (TV).