Anders Otto Petersen (16.
december">16. december 1899 i København – 28. april 1966 smst) var en dansk bokser, der kæmpede i vægtklasserne fluevægt, bantamvægt og fjervægt. Han blev den første danske bokser, der vandt medalje ved OL, da han ved OL i 1920 vandt en sølvmedalje i fluevægt. Han havde tilnavnet "Vidunderbarnet".
Anders Petersen | |
---|---|
Personlig information | |
Navn | Anders Petersen |
Fighternavn | Vidunderbarnet |
Land | Danmark |
Født | 16. december 1899 Danmark |
Død | 28. april 1966 |
Vægtklasse | Flue-, bantam- og fjervægt |
Kampe | |
Kampe i alt | 51 |
Vundne | 26 |
KO's | 4 |
Uafgjorte | 8 |
Tabte | 17 (9 før tid) |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Boksning | ||
Deltager for Danmark | ||
Olympiske Lege | ||
Sølv | 1920 i Antwerpen | Fluevægt |
Som amatør boksede Anders Petersen for IK 99 og Frederiksberg IF. Som kun 15-årig vandt han i 1917 det danske senior mesterskab i bantamvægt, og han genvandt titlen i 1919 og 1920. Anders Petersen repræsenterede Danmark ved Sommer-OL 1920 i Antwerpen, hvor han stillede op i fluevægt. Han nåede til finalen, hvor han dog tabte til amerikaneren Frankie Genaro og dermed måtte nøjes med sølv. Sølvmedaljen betød, at Anders Petersen blev den første dansker, der vandt olympisk medalje i boksning.
Efter OL blev Anders Petersen professionel i 1921, da han stillede op i Idrætshuset i en kamp mod landsmanden Alfred Jensen, der blev besejret på point efter 6 omgange. I sin anden professionelle kamp mødte Petersen Emanuel Jacobsen i en kamp over 15 omgange og vandt igen på point. I sin 5. kamp mødte Petersen debutanten Knud Larsen om det danske mesterskab i fjervægt og inkasserede karrierens første nederlag, da han blev stoppet i 13. omgang.
Petersen boksede herefter en del kampe i Sverige med vekslende held. I 1931 mødte Anders Petersen Mikkel Laursen om det danske mesterskab i bantamvægt og vandt på point. I 1935 boksede Petersen atter om det danske mesterskab, denne gang mod debutanten Henning Jensen, men blev slået ud i sjette omgang. Senere samme år mødte Petersen svenskeren Per Björk i Göteborg, men han blev talt ud i 1. omgang af mesterbokseren Panama Al Brown, der fungerede som kampleder. Anders Petersen opgav herefter karrieren i en alder af 32 år.
Anders Petersen opnåede 51 professionelle kampe, hvoraf 26 blev vundet (4 før tid), 17 tabt (9 før tid) og 8 endte uafgjort.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Anders Petersen (bokser), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.