Almindelig Humlebøg

Gamle træer bliver dog brede og åbne i væksten. Træet er ofte flerstammet. Veddet bruges som gavntræ i hjemlandene.

Almindelig Humlebøg
Her ses både de karakteristiske, humleagtige frøstande og de dobbelt savtakkede bladrande hos Europæisk Humlebøg.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Fagales (Bøge-ordenen)
Familie	Betulaceae (Birke-familien)
Slægt	Ostrya (Humlebøg)
Art	O. carpinifolia
Hjælp til læsning af taksobokse

Barken er først brun med bittesmå, lyse barkporer. Dernæst bliver den gråbrun med svage, tværgående porebånd, og til sidst bliver den opsprækkende i små flager (omtrent som hos Spisepære). Knopperne er spredte og udspærrede. De er dels brune og dels klart grønne på én og samme knop. Der er fine hår langs randen af knopskællene.

Bladene er ægformede med skarpt og dobbelt savtakket rand. Der er mange nerver, som ligger forsænket i bladoverfladen (ligesom hos Avnbøg). Oversiden er mørkegrøn og skinnende, mens undersiden er noget lysere med små totter hår ved nervevinklerne. Høstfarven er blegt gråbrun. De gamle hunrakler sidder langt hen på vinteren og ligner humlekopper i færdig tilstand (altså med frø). De nye, hanlige rakler sidder i bladhjørnerne ved skudspidsen. Frøene modner godt og spirer villigt.

Rodnettet består af dybtgående, kraftige hovedrødder. Siderødderne er svagt forgrenede.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 15 m (25 x 25 cm/år).

Almindelig Humlebøg findes vildtvoksende i Norditalien, på Balkan og i Lilleasien. Alle steder optræder den på varm og ret tør bund, hvor vintrene er milde.

Ledsageplanter er f.eks. Ægte Kastanje, Valnød, Avnbøg, Vinter-Eg, Tarmvrid-Røn, Navr, Sølv-Lind, Manna-Ask og Kirsebær-Kornel.

Søsterprojekter med yderligere information:   Billeder og medier fra Wiki Commons   Taksonomi fra Wikispecies

Portal Botanik

• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).