Akkolade: Tegnet enten { eller }

Dansk Sprognævn anbefaler tuborgklamme som benævnelse for tegnet i ikke-musiske sammenhænge.

Formålene med tegnet er hovedsageligt tekniske, og deraf må især nævnes:

• Datalogi – til at definere et lokalt scope i mange programmeringssprog
• Matematikken – til gruppering af udtryk i matematiske ligninger, eller til angivelse af tællelige mængder.
• Musikken – til markering af en sammenhæng mellem nodesystemer, f.eks. højre- og venstrehånds nodesystemer i klaversatser.

På engelsk hedder tegnet braces eller curly brackets.

Angivelse af en mængde på ufuldstændig listeform:

N = {1,2,3,4,5...}

Akkolade bruges her til at angive klaverets højre- og venstrehåndssystemers sammenhæng, mens sangernodens tilknytning her må nøjes med markering med lodrette taktstreger.

Programstump i programmeringssproget C:

#include   int main() {     printf("Hej verden!\n");     return 0; }

Det danske navn, tuborgklammen, er et eksempel på, hvordan et kendetegn ved et produkt kan svinge over til at være et begreb. I forbindelse med deres markedsføring benytter bryggeriet Tuborg en parasol, der netop har form som en akkolade. Firmabilernes førerhus og firmaets hestetrukne vogne, som man tidligere ofte så i gadebilledet i København, har en overdækning som set fra siden kan minde om et vandretliggende akkoladetegn. Resultatet er blevet, at den lodrette akkolade også kaldes en væltet tuborg.

•  
  Tuborg-hestevogne med den karakteristiske "tuborg"-overdækning.
•  
  Tuborg-parasol på godsvogn.