Den danske Rigsdag/2/9

Den danske Rigsdag
Carlsen
af Henrik Jacob Wulff

Carlsen.

Kammerherre, Hofjægermester, Besidder af Stamhuset Gammel-Kjøgegaard.Født den 28de Oktober 1810.

Kammerherre, Hofjægermester Carlsen tilGammel-Kjøgegaard har lige fra sine Manddomsdage ofret sine bedste Kræfteri Fædrelandets Tjeneste. Efter at være bleven Student tog han, næppe 22 Aar gammel, Forsteksamen og tiltraadte alleredeAaret efter Herresædet Gammel-Kjøgegaard, som han i 1845oprettede til et Stamhus. I 1841 valgtes han, kun 30 Aargammel, ind i Roeskilde Stænder og overtog samme AarAdministrationen af Grevskabet Ledreborg, fra hvilken Virksomhedhan dog fritoges i 1848.

Sin egentlige politiske Løbebane begyndte han den 14deJuni 1855, da han blev kongevalgt Medlem af Rigsraadetefter Forordningen af 26de Juli 1854 og senere efter Loven af2den Oktober 1855. Her sad han som et virksomt og nyttigtMedlem, indtil han den 3die August 1864 nedlagde sit Mandat.Den 20de Juni 1856 valgtes han ind i Landstinget og havdeSæde her, indtil 1866. Under Grundlovskampen stillede hansig den 12te Oktober 1866 ved Folketingsvalget i Vejle og sejredemed 956 Stemmer over nuværende Overretssagfører Schytte,der fik 621 St. I Folketinget forblev han kun Valgperiodenud, saa valgtes han den 12te Januar 1870 som kongevalgtMedlem ind i Landstinget, hvor han altsaa nu paany har siddeti over 12 Aar.

I mere end en Menneskealder har saaledes Carlsen tagetaktiv Del i Vort politiske Liv og det med megen Dygtighed ogIver. Han har aldrig attraaet nogen egentlig Førerstilling;men han har altid hævdet sig en indflydelsesrig og betydningsfuldPlads. I mange og vigtige Lovgivningsarbejder har hantaget virksom Del, og alle virkelig frisindede og humaneForanstaltninger have altid i ham fundet en varm Talsmand.Det vakte derfor heller ikke synderlig Overraskelse, da dennehabile Mand den 10de Maj 1864 optoges som Medlem afMinisteriet Monrad, hvor han overtogIndenrigsministerporteføljen, efter Nutzhorn. Hans Ministervirksomhed blevdog kun af kort Varighed, idet han 2 Maaneder og 2 Dageefter entledigedes samtidig med hele Ministeriet. Den korte Tidtillod ham selvfølgelig ikke at lægge særlige Gaver for Dagensom Minister; men han fik dog Lejlighed til at bekræfte, hvadtidligere Virksomheder havde antydet, at han var en dygtigAdministrator.

Carlsen er et meget godt Hoved og en ualmindelig kundskabsrigMand. I hans Selskab skal man kunne tilbringe lange Tider uden at kjede sig, saa interessante, belærende og vækkende erehans Samtaler, og han skal kunne kaste et mærkeligt aandrigtog idealt Strejflys over mangen en Hverdagssituation, som andreDødelige kun se i Hverdagsbelysning.

Carlsen var besvogret med Grundtvig, og denne harvistnok i flere Retninger øvet Indflydelse paa Carlsens Syn oghele Udvikling. Ligesom han i kirkelig Henseende tilhører dengrundtvigianske Retning, saaledes er det ogsaa rimeligt, at denstore Mand fik nogle af sine politiske Særanskuelser overførtepaa Carlsen. Saameget er i alt Fald vist, at denne i mangeAar havde en forholdsvis høj Stjerne hos Venstre, saa at hanendog nød den Ære at figurere paa Partiets fantastiskeMinisterlister. Men heri maa der sikkert være sket en Forandring; tiCarlsen har i det sidste Par Aar saa bestemt som nogen tagetOrdet for, at Landstinget skulde hævde sin Selvstændighedligeoverfor Folketinget, og han har endog villet have et Slagspermanent Landstings-Finantsudvalg nedsat, der skulde følgeFinantsloven Skridt for Skridt ligefra dens Indbringelse iFolketinget og til dens Oversendelse til Landstinget. Denkonservative og forstandige Mand har med sit praktiske Blik set, at førLandstinget træder aktivt op og hævder sin Ligeberettigelse iGjerning, før faar Folketingsparlamentarismen ikke den Pæligjennem Livet, som er nødvendig for vor rolige Udvikling. SineIdeer har han endnu ikke kunnet sætte igjennem; men det erganske sikkert fuldtud lykkedes ham at tage forsvarlig Afstandfra Venstre.

Carlsen var i sin Tid Formand for den storeSorøkommission, og han er nu Medlem af Rigsretten. Det er saaledes enMand, der er brugt meget, og hvis Evner og Kræfter i højGrad ere komne det Fædreland, han elsker saa varmt, til Nytte.