Den Danske Frimurerorden mod Akademisk Forlag A/S: Københavns Byrets kendelse af 23. december 1994

Den Danske Frimurerorden mod Akademisk Forlag A/S: Københavns Byrets kendelse af 23. december 1994
af Københavns Byret

1994

Utr. K. B. K. 23. december 1994.pdfUtr. K. B. K. 23. december 1994.pdf/1501-510

Public domainPublic domainfalsefalse

Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.

Utr. K.B.K. 23. december 1994

Den 23. december 1994 kl. 13.00 afsagdes i sagen FS 25614/94

Den Danske Frimurerorden
mod
Akademisk Forlag A/S

sålydende

Under denne sag har ‘rekvirenten, Den Danske Frimurerordenendeligt nedlagt følgende påstand:
Det forbydes rekvisitus Akademisk Forlag A/S, St. Kannikestræde8, København at foretage salg og udlevering af bogen "Frimureri"af Sverre Dag Mogstad.

Rekvisitus har nedlagt pastand om, at forbudsforretningen nægtesfremme.

Sagens omstændigheder er følgende:

Den 15. november 1994 udkom den norske bog "Frimureri" af SverreDag Mogstad i Norge.
Omkring den 15. december blev rekvirenten bekendt med, atrekvisitus i salgskataloget "Bøger til Jura 5 1994", der udkomi efteråret 1994, annoncerede med salg af bogen "Frimureri" afSverre Dag Mogstad, og det fremgik, at bogen i Danmark kunnekøbes gennem "Akademisk Forlag". Af annoncen fremgik endvidere,at bogen i Norge solgtes gennem "Universitets Forlaget", samt atbogen vedrørte "Det Svenske System", der praktiseres i denordiske lande.
Ved skrivelse af 16. december 1994 anmodede rekvirenten om, atrekvisitus ophørte med at sælge bogen. Af brevet fremgår blandtandet:

. . . . .

"Af Deres katalog, Bøger til Jura 1994, fremgår det, at De heri landet forhandler en bog, skrevet af Sverre Dag Mogstad, medtitlen Frimureri.
Det fremgår af kataloget, at bogen lægger hovedvægten på detkristne frimureri - også kaldet det svenske system - sompraktiseres i de nordiske lande. Endvidere fremgår det afkataloget, at der er et tillæg til bogen, der indeholder detsvenske systems samlede ritualer med kommentarer.
Det fremgår således af kataloget, at bogen gengiver Frimurerordenens ritualer.
I den anledning tillader vi os at henlede Deres opmærksomhed påen dom, der er afsagt af Højesteret ....."

. . . . .

Ved skrivelse af 16. december 1994 besvarede rekvisitus rekvirentens henvendelse. Af brevet fremgår blandt andet:

. . . . .
"Som advokat for Akademisk Forlag A/S er jeg blevet anmodet omat besvare Deres skrivelse af 16. ds til min klient.
Det fremgår ikke af den omhandlede annonce for bogen "Frimureri",gengivet i min klients katalog, Bøger til Jura 1994, hvorvidt denomtalte bog beskriver hemmelige optagelsesceremonier, somanvendes af Den Danske Frimurerorden.

Den i Deres skrivelse omtalte Højesteretsdom, gengivet i Ufr 1982side 750, fastslår alene, at det ikke var berettiget at offentliggøre hemmeligholdte optagelsesceremonier, som anvendt af DenDanske Frimurerorden.
Min klient kan således ikke på det foreliggende grundlagimødekomme Deres ønske."

. . . . .

I en artikel, der bragtes i Berlingske Tidende den 17.12.1994,fremgik det, at rekvisitus ikke ville standse salget af bogen,hvorfor rekvirenten den 19. december fremsendte begæring omforbudsforretning til fogedretten.
Der har været bragt uddrag af bogen i dagspressen.

Under sagen er der blevet afgivet forklaring af Henrik Borberg,der er administrerende direktør for "Akademisk Forlag".
Henrik Borberg har blandt andet forklaret, at han oprindeligtforventede at kunne sælge 200 eksemplarer af den omhandlede bog,samt at dette parti bøger blev solgt omkring den 15. december.Indtil den 22. december 1994 er der solgt 2.000 eksemplarer afden omhandlede bog, og der er afgivet en ny ordre til det norskeforlag på 4.000 bøger, hvoraf der bliver leveret 700 den 23.december 1994. Han forventer nu, at forlaget også vil kunne sælgede 4.000 bøger, som der er afgivet bestilling på. Den annoncering, der nu foretages i dagspressen, har hele tiden været planlagt. Dækningsbidraget pr. bog er kr. 178,80, og såfremt dernedlægges forbud mod salget af de 4.000 bøger, vil det betyde ettab på ca. 750.000,- kr. Af dækningsbidraget på kr. 178,80 tjenerforlaget alene ca. 80 kr. Pjecen "Bøger til Jura" udkom omkringden 1. december 1994.
Rekvirenten har nærmere til støtte for sin påstand anført, at derefter retsplejelovens § 641 kan nedlægges forbud mod handlinger,der strider mod rekvirentens ret, når betingelserne i retsplejelovens § 642 nr. 1-3 er opfyldt. Det fremgår af rekvirentensannonce i pjecen "Bøger til Jura § 1994" side 18, at bogen haret tillæg med det svenske systems samlede ritualer, og detfremgår således, at bogen vedrører ceremonier, der anvendes iandre nordiske lande. Af en artikel bragt i Politiken den 20.december 1994 fremgår, at bogen har medtaget en beskrivelse afen hidtil ukendt grad bag 10. graden, der fortsat praktiseres iDanmark og Island, og rekvirenten har herved dokumenteret, atbogen omhandler ceremonier, der praktiseres i Danmark. Såfremtretten ikke finder det godtgjort, at den hidtil ukendte ceremonipraktiseres i Danmark, da må det i alt fald herved anses forsandsynliggjort, at ceremoni praktiseres i Danmark, hvorforbetingelsen i rpl. § 642 nr. 1 er opfyldt. Ved højesterets dom,gengivet i Ufr 82-750 blev det fastslået, at straffelovens § 264d, omfatter de ceremonier, der benyttes ved optagelsen ifrimurerordenens forskellige grader og hemmeligholdes af ordenen.Der er endvidere ingen samfundsmæssig interesse, der kan godtgøreen offentliggørelse. Rekvirenten har aldrig set bogen førnærværende retsmøde og kender derfor ikke indholdet heraf, mendet må antages at være uden betydning. Ved den nævnte højesteretsdom blev det fastslået, at forbud kunne nedlægges, selvomrekvisitus ikke var bekendt med indholdet af TV-udsendelsen, ogselvom det måtte antages, at indholdet af udsendelsen alleredevar offentligt kendt gennem artikler i Politiken samt andreoffentligt tilgængelige bøger, og selvom ordenen ikke havde protesteret mod artiklerne. Det må lægges til grund, at bogenindeholder en række ritualer, der aldrig tidligere har væretoffentligt kendt, samt at bogen er udgivet mod den norske ordensprotest. Rekvirenten har intet mod, at der skrives en bog omordenen, men bogen behøver ikke komme ind på hemmelige ritualer.Ingen hensyn kan godtgøre, at disse ritualer gengives offentligt.Det gøres gældende, at selvom forfatteren til bogen er kommet ibesiddelse af en korrekt beskrivelse af de hidtil hemmeligholdteritualer, da foreligger der tyvegods fra en af de nordiskeordner. Straffelovens § 264 d må endvidere antages at omfatteenhver videregivelse af sådanne forhold, uanset om de er korrektgengivet. Rekvisitus har endvidere tilkendegivet via salgsannoncer, at man vil fortsætte salget, hvorfor betingelsen i rpl. §642 nr. 2 og 3 er opfyldt.
Artikel 10 i Menneskeretskonventionen kan ikke finde anvendelsepå nærværende sag, idet bestemmelsen alene vedrører offentligeforhold. Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, atbestemmelsen kan begrænses af særlige regler i de enkelte landejf. herved straffelovens § 264 d. Under hensyn til, at det i denjuridiske teori er antaget, at området for § 264 d er udvidet ide senere år, må området for artikel 10 tilsvarende væreindsnævret.
Under hensyn til, at det er godtgjort, at der krænkes en ret, børder ikke kræves sikkerhedsstillelse. Såfremt der kræves sikkerhedsstillelse, kan der ikke tages hensyn til et forventet salgpå 4000 bøger, men alene et mindre antal, og ved sikkerhedsstillelsens beregning skal rekvisiti nettofortjeneste på ca. 80kr. pr. bog lægges til grund.


Rekvisitus har nærmere til støtte for sin påstand anført, at vilever i et åbent demokratisk samfund, og det er derfor be-tænkeligt, at der søges nedlagt forbud mod salg af en bog. De modstående hensyn, der skal afvejes, er dels hensynet til privatlivets fred og dels hensynet til ytringsfriheden. Af forordet tilbogen fremgår, at forfatteren er forsker ved universitetet iOslo, samt at forfatteren nøje har overvejet, om der var sådannehensyn til privatlivets fred, at ceremonierne ikke burdeoffentliggøres. Af forordet til den af sagen omhandlede bog, side7 og 8 fremgår således blandt andet:

. . . . .

"Man kan selvfølgelig være uenig i at en slik framstilling av enlukket organisasjons indre liv offentliggjøres. Har ikke enorganisasjon som ikke ønsker at dens virksomhet skal bli kjentav utenforstående, rett til å bli respektert for dette? Organisationen gjør ikke noe kriminelt. Tvert om driver den en humanitærvirksomhet som er viden kjent, og internt utfører den ettermanges mening et personlighetsdannende kristent mannsarbeid.Hvorfor skal da dens virksomhet brettes ut for offentligheten?Min egen begrundelse kan sammenfattes i følgende punkter:

Frimureriets udvikling og virksomhet i Europa fra begynnlsen av1700-tallet blir ganske raskt en integrert del av de nordiskelands politiske historie. I Sverige, som har været det ledendelandet i utviklingen av systemet og bevegelsen, har frimureriethele tiden været en del av kongehusets historie. En framstillingav det svenske frimurersystemet har derfor en allmenn historiskinteresse i de nordiske land. Dette påpekte Bjørnstjerne Bjørnsoni en avisartikkel i Politiken allerede i 1892. I artikkelenkommenterte han kritisk Aftenpostens forsvar for kong Oscar IIsdeltakelse i frimureriet.

Frimureriet er et ektefødt barn av opplysningstidens filosofi ogmystikk. Ikke minst det svenske system viser hvordan ulike mystiske tradisjoner, legender og "overtro" smelter sammen ipersonlighetsdannelse. Her blir det gitt rom for kristen praksis,alkymistiske forsøk, kabbalistiske spekulasjoner, neologi(kristendomsoppfatning fra opplysningstiden som legger vekt påfornuften) og internasjonal "politikk". En presentasjon avfrimureriets bakgrunn vil derfor kunne gi et bidrag til vårkunnskap om 1700-tallets mer skjulte idéhistoriske innhold, ogvise hvordan noe af dette er blitt beholdt i en lukket og tildels ukjent praksis helt fram til vår egen tid."

. . . . .

"De nordiske samfunn er i dag åpne samfunn. Det offentlige liver preget av åpenhet og muligheter for innsyn i beslutningsprosesser og forvaltning. Det bør derfor ikke komme som noenoverraskelse at også lukkede foreninger og ideelle organisasjonerblir utsatt for offentlighetens interesse. En bevegelse somorganiserer 17.000 menn i Norge, 9.000 menn i Danmark og 18.000menn i Sverige, og hvor rekrutteringen i hovedsak er hentet fraborgerskapets høyere middelklasse, må regne med å bli betraktetsom et interessant objekt både for journalister og forskere.Organisasjonens klart antidemokratiske struktur reiser viktigespørgsmål fordi den organiserer ledende menn innen politikk,lovverk, forsvår, frie yrker, kirke, media og næringsliv.

På denne bakgrunn har jeg med denne boken ønsket å gi etidéhistorisk bidrag om et til dels ukjent område av vårt samfunn.Samtidig har det vært mitt ønske å fjerne en rekke misforståelserog myter omkring frimureriet og bidra til at debatten om delukkede samfunns funksjoner i et moderne samfunn kunne føres noevidere. Ikke minst er denne debatten vigtig å føre for kirken.

Forskning og kritisk analyse av en lukket institusjon reiser en del forskningsetiske spørgsmål. Bør man for eksempel ikkerespektere de grunner som Frimurerordenen selv anfører mot å fåopplysninger om sin virksomhet og sine medlemmer offentliggjort?Til det kan det bemerkes at Frimurerordenen ikke bare er enlukket organisasjon. Den står også fram som en institusjon isamfunnet med en rekke offentlige handlinger. I Den nasjonaleforskningsetiske komité for samfunnsvitenskap og humaniora sininnstilling FORSKNINGSETISKE RETNINGSLINJER FOR SAMFUNNSVITENSKAP, JUS OG HUMANIORA (vedtatt 6. desember 1993) heter det atselv om forskeren bør respektere de legitime grunner privatebedrifter og interesseorganisasjoner har til ikke å få offentliggjort opplysninger om seg selv, kan det være av stor allmenninteresse å få informasjon om hvordan disse fungerer i samfunnet.I slike tilfeller stilles det særlige krav til omhyggelighet idokumentasjon og metodebruk, sies det i innstillingen. Dette ergrunnen til at jeg har valgt å gi en bred deskriptiv framstillingav frimureriets innhold og praksis i dag. Da kan leseren selv ilys av innledningskapitlene vurdere hva frimureri er, uten atforfatteren legger for sterke føringer i tolkningsarbeidet."

. . . . .

Rekvirenten har ikke foretaget en sådan dokumentation for, atprivatlivets fred i denne situation skulle veje tungere endhensynet til ytringsfriheden. Det ville savne mening at nedlæggeforbud, idet bøgerne kan fås både i Norge og Sverige, og derforkan forbudet ikke nedlægges ud fra et konsumptionsprincip.Rekvirenten har alene henvist til nogle annoncer, og anvendelseraf proportionalitetsprincippet må derfor også føre til, at forbudikke kan nedlægges. Det fremgår af den citerede højesteretsdom,at der blev lagt afgørende vægt på den filmiske gengivelse, derer meget stærktvirkende, og derfor kan dommen ikke tillæggesafgørende vægt i nærværende sag. Efter dommens afsigelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blevet inkorporeret idansk ret, og konventionen anvendes ofte i domspraksis. DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol har anvendt artikel 10 iSpycatcher-sagen, der angik et forbud mod hel eller delvisoffentliggørelse af en tidligere efterretningsagents bog.Domstolen fandt, at forbudet i løbet af tiden mistede sinberettigelse, hvorfor artikel 10 var krænket. De principper, somdommen lægger vægt på, er helt analoge til nærværende sag, idetden her omhandlede bog er lovligt tilgængelig i Norge og Sverige,og Menneskerettighedskonventionens artikel 10 indebærer derfor,at rekvisitus i såvel civilretlig som strafferetlig henseende erberettiget til at udgive den af sagen omhandlede bog, ogbetingelserne i retsplejelovens § 642 er herefter ikke opfyldt.Vedrørende sikkerhedsstillelsens størrelse må vidnets oplysningervedrørende salg af bøger lægges til grund, hvorfor der må krævesen sikkerhedsstillelse på kr. 750.000,-, såfremt der nedlæggesforbud.

Fogedretten skal udtale.

Som antaget i U 82-750 H må de ceremonier, som udføres ogbenyttes i Den Danske Frimurerorden, anses for at være privateforhold, der er omfattet af straffelovens § 264 d.

Efter de fremkomne oplysninger må det lægges til grund, at bogen"Frimureri" beskriver frimurerordener i Norden - Det svenskeSystem -, og at bogen ifølge en avisartikel indeholder en hidtilhemmeligholdt ceremoni, der nu kun benyttes fuldt ud i Danmarkog Island.

Efter fogedrettens opfattelse findes der ikke alene på dettegrundlag at foreligge sikre oplysninger om, hvorvidt Den DanskeFrimurerorden benytter de i bogen omhandlede ritualer, og rekvirenten findes herefter ikke i tilstrækkelig grad at havesandsynliggjort, at deres ret er krænket jf. herved retsplejelovens § 642, nr. 1.

Fogedretten finder herefter ikke grundlag for at nedlægge detbegærede forbud.

Det tilføjes, at fogedretten efter det ovenfor anførte ikke harhaft anledning til at tage stilling til, om hensynet tilytringsfriheden under alle omstændigheder bør føre til, at etforbud ikke nedlægges.

Det af rekvirenten, Den Danske Frimurerorden begærede forbud modrekvisitus, Akademisk Forlag A/S, nægtes fremme.
Hver part bærer sine omkostninger for fogedretten.