Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977

Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977
af Østre Landsret

1977

Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvuChristianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/1-167

Public domainPublic domainfalsefalse

Denne tekst er ikke beskyttet af ophavsret, da §9 i den danske lov om ophavsret siger, at love, administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Dette gælder ikke for værker, der fremtræder som selvstændige bidrag til offentlige aktstykker, og dermed generelt ikke for for eksempel illustrationer.

hk

 Fristaden Christiania har den 12. december 1975 sagsagtforsvarsministeriet og under denne sag (nr. 443/1975) nedlagtfølgende endelige påstande:

 Sagsøgte, forsvarsministeriet, har procederet til frifindelse og har bemærket, at sagsøgerens påstande 2)b) og 3)er af en sådan karakter, at der bør ske afvisning. Sagsøgtehar påstået selvstændig dom for, at fristaden Christianiauden varsel rømmer samtlige arealer og bygninger indenforfristadens område, matrikelnumrene 314 A1, 314 B, 314 C,314 D, 397 og 397 B, Christianshavn kvarter, samt umatrikuleredearealer, alt som vist med rød afgrænsning på sagens bilag D:kortbilag, dateret 17. Januar 1974, rettet 6. januar 1975 og6. januar 1976.

 Sagsøgeren, fristaden Christiania, har påstået frifindelsefor sagsøgtes selvstændige påstand.

 Ved kendelse af 11. juni 1976 nægtede Københavns byretsfogedafdeling at fremme en af forsvarsministeriet fremsatbegæring af 1. april 1976 om umiddelbar fogedforretning til udsættelse af samtlige beboere af fristaden Christianiasområde.

 Denne kendelse har forsvarsministeriet indanket forlandsretten med påstand om, at den begærede umiddelbarefogedforretning vedrørende samtlige beboere indenfor fristadensovenfor angivne område fremmes.

 Indstævnte, fristaden Christiania, har påstået kendelsenstadfæstet.

 Fristaden Christianias sag mod forsvarsministeriet ogden indankede fogedsag (a.s. nr. 142/1976) er i henhold tillandsrettens beslutning behandlet sammen.

 Fristaden Christiania har haft fri proces under beggesager og har fået beskikket to advokater ved landsretten.Der er har foretaget en omfattende dokumentation og afhøringaf en række vidner. Forud herfor havde landsretten ved kendelse af 19. marts 1976 i fristaden Christianias sag mod forsvarsministeriet taget stilling til sagsøgtes oprindeligeafvisningspåstand, som i første række var begrundet med, atfristaden Christiania ikke var noget retssubjekt, der kunneoptræde som part i en retssag. Landsretten fandt, at derikke af den grund skulle ske afvisning, da den persongruppe,der er betegnet som fristaden Christiania, havde fornødenprocessuel partsevne til at indtale påståede rettighederifølge givne tilsagn fra forsvarsministeriet.

 Forsvarsministeriet fik derimod medhold i sit krav omafvisning af to påstande fra fristaden Christianias side,som ikke egnede sig til domstolsbehandling, fordi de deriindeholdte begreber "socialt eksperiment","tages skridt til" og"evaluering" ikke var af tilstrækkelig bestemt karakter.

 Under vidneafhøring af socialminister Eva Gredal begærede Christianias advokater vidnet afhørt om, hvad dervar passeret dels under et møde den 5. marts 1973, som hundeltog i sammen med andre ministre og nogle embedsmænd,dels i et regeringsmøde den følgende dag, som hun ligeledesdeltog i. Ved kendelse af 17. juni 1976 bestemte retten,at der ikke kunne afkræves socialminister Eva Gredal vidneforklaring om forhandlingerne på de pågældende møder. Kendelsenblev stadfæstet af Højesteret den 13. juli 1976.

 Ved kendelse af 6. september 1976 blev det pålagt forsvarsministeriet at fremlægge mulige beslutningsreferatereller anden autentisk gengivelse af beslutninger fra regeringsmøder den 6. marts 1973 og den 30. juli 1973 for så vidtde vedrører Christiania. I skrivelse af 7. september 1976(bilag V) fra statsminister Anker Jørgensen er dette pålægefterkommet.

 En begæring fra Christianias advokater om vidneafhøringaf statsminister Anker Jørgensen blev afslået ved rettenskendelse af 8. september 1976. Kendelsen blev stadfæstet afHøjesteret den 23. september 1976.

 Ved kendelse af 18. oktober 1976 afslog retten en begæring fra Christianias advokater om, at det blev pålagtforsvarsministeriet at fremlægge en række nærmere opregnededokumenter, der hævdedes at vedrøre de planlægningsmæssigeforudsætninger for og den praktiske gennemførelse afChristianias rømning, idet retten skønnede at dokumenterneikke indeholdt oplysninger ud over de allerede i sagen foreliggende, der kunne tjene til støtte for Christianias påstande.

 Ved kendelse af 15. november 1976 afslog rettenChristianias advokaters begæringer om rettens besigtigelseaf Christiania-området, om adgang for de enkelte beboere af Christiania til at afgive den i retsplejelovens § 303 omhandledeforklaring samt om yderligere vidneførsel. Rettentillod dog eventuel afhøring af et eller flere yderligerevidner til belysning af de foreliggende aftaler m.v. mellemparterne vedrørende brugen af de omhandlede arealer, mentilladelsen hertil er ikke benyttet.

 Foruden af socialminister Eva Gredal er vidneforklaringafgivet af fuldmægtig i forsvarsministeriet, cand. jur. MartinRichter, af kontorchef i forsvarsministeriet, cand. jur.Gunnar Fält-Jensen, af tidligere forsvarsminister Kjeld Olesen,af kontorchef i miljøministeriet, cand. jur. Per Hansen, afkulturminister Niels Matthiasen, af kontorchef i socialministeriet, cand. jur. Vagn Holm, af arkitekt Per Løvetand Iversen,af ekspeditionssekretær i kulturministeriet, cand. jur.Birgitte Oxdam, af socialrådgiver Tine Bryld og af direktør,cand. jur. Ernst Helge Larsen, den centrale bistandsafdelingunder Københavns kommune, tidligere direktoratet forKøbenhavns kommunes børne- og ungdomsværn.

 Under den afsluttende domsforhandling har Christianiasadvokater ladet afspille en båndoptagelse af et møde i forsvarsministerietden 9. maj 1975 (afskrift heraf bilag 332).

 Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

 Som led i de militære udflytninger fra København blevBådsmandsstrædes kaserne og ammunitionsarsenalet tømt, således at de pr. 1. juli 1971 var rede til aflevering til kulturministeriet, som imidlertid af økonomiske grunde ikke varparat til at tage etablissementerne i anvendelse, ligesomKøbenhavns kommune ikke havde fået udarbejdet udkast tildispositionsplan for området.

 I en redegørelse, afgivet til folketinget den 14. august1973 og underskrevet af forsvarsministeren, kulturministerenog socialministeren (bilag 1) hedder det herom (side 1) at

 Ifølge et referat af mødet den 16. november 1971 (bilag356) mundede en afsluttende fællesdrøftelse ud i, at en normalisering blandt andet skulle omfatte en vurdering af områdets bygninger med henblik på at konstatere, hvilke bygninger der kunne accepteres til boligformål ud fra gældende lovem.v. Der skulle træffes aftale om indgåelse af lejemål - ogafvikling heraf. Der skulle være de sædvanlige kontrol- ogtilsynsmuligheder for offentlige myndigheder.

 Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter forde berørte myndigheder med det formål at skitsere en plan til fremkaldelse af en normalisering og formalisering af forholdenepå området. I en rapport fra arbejdsgruppen (bilag 196) pegespå, at Københavns kommunes erfaringer med afslutning af aftaler med kollektiver samt saneringslovens § 55 kunne dannegrundlag, når det civilretlige forhold skulle bringes i kontraktsmæssig form.

 Den 23. november 1971 havde ekspeditionssekretær BirgitteOxdam i kulturministeriet et møde med repræsentanter for enforhandlingsgruppe, der var nedsat af beboerne i Christiania(bilag 161 og 162). Ifølge Birgitte Oxdams vidneforklaring(retsbogsudskriften side 50) har vidnet overladt christianitterneet sæt lejekontrakter hidrørende fra de såkaldte slumstormersager.* Efter disse kontrakter kan lejemålene kun forventes atblive "af meget begrænset varighed", og de kan opsiges med 3måneders varsel til den 1. i en måned. Lejerne skal selv sørgefor forsyning med varme, gas og el, ligesom de skal renholdetrapper, gård og toiletter. Det lejede forudsættes opdelt ifremlejemål, hvorom særskilte skriftlige kontrakter skal oprettes.Ved underskrift herpå erklærer den enkelte bruger sigindforstået med ikke ved fraflytning af det lejede at havekrav på genhusning. Det lejede overtages, som det er og forefindes,og al reparation og vedligeholdelse - herunder somfølge af krav fra myndighederne - skal udføres af lejerne, dertil opfyldelse af disse pligter modtager et rentefrit lån frakommunen. Hvis den aftalte leje ikke betales rettidigt, kankontrakten straks ophæves, og lejerne er forpligtet til at afleveredet lejede "rømmet for alle beboere". De kan ved lejemåletsophør ikke rejse krav for afholdte udgifter til istandsættelse. - Drøftelser af spørgsmålet om lejekontrakter førteikke til oprettelse af lejekontrakter vedrørende Christiania-området.

 Da det viste sig umuligt at tilvejebringe de nødvendigebevillingsmæssige forudsætninger for kulturministeriets planertil udnyttelse af området, meddelte kulturministeren den 16.marts 1972 (bilag 3), at kulturministeriet herefter overloddet til forsvarsministeriet som områdets formelle ejer atvaretage det videre forløb af sagen; men således at kulturministerietfortsat ville medvirke udfra bygningsfredningsmæssigeog almene miljømæssige interesser.

 Fra februar til april 1972 blev der afholdt nogle møderi forsvarsministeriet med repræsentanter for Christiania,deriblandt arkitekt Per Løvetand Iversen. Man drøftede forskelligepraktiske problemer, og det besluttedes, at forsvarsministerietskulle forsøge at få oprettet en kontaktgruppefra myndighederne.

 Efter beslutning på et fællesmøde i Christiania den 24.april 1972 blev der overfor forsvarsminister Kjeld Olesenfremsat følgende skriftlige normaliseringsoplæg (bilag 172)("CA" er en forkortelse for Christiania):

 Efter nogle forudgående møder i forsvarsministeriet ogmellem de implicerede ministre blev der nedsat en kontaktgruppebestående af repræsentanter for forsvarsministeriet,socialministeriet og Københavns kommune.

 Christianias beboere havde i den forløbne tid drøftetspørgsmålene om Christianias interne struktur. Det lokalebofællesskab gav grundlag for afholdelse af områdemøder, hvisovervejelser og forslag kunne føres frem på de såkaldte fællesmøder,hvor alle områder var repræsenteret, og hvor beslutningerkunne træffes. Her blev den gruppe af personer udpeget, somved forhandlinger med myndigheder kunne repræsentere Christiania.

 Det første møde mellem myndighedernes kontaktgruppe og.Christianias forhandlingsudvalg blev afholdt den 15. maj 1972i Christiania, hvor der fandt en rundgang sted. På et efterfølgendemøde samme dag drøftede statens og kommunens repræsentantersagen, Og man enedes om at foreslå en ordning,som skulle administreres af beboerne selv, og hvorefter derfor hver person skulle betales 50 kr. månedlig for el- og vandforsyning.

 På det næste møde mellem kontaktgruppen og Christianiasforhandlingsgruppe den 24. maj 1972 forelå der fra kontaktgruppenet promemoria af 18. maj 1972 (bilag 114 a) indeholdende 8 punkter, blandt andet vedrørende nedrivning efter aftaleaf ubrugelige bygninger m.v., brandslukningsmateriel, nedsættelseaf en social gruppe, retablering af toiletter samtkomplettering af Christianias interne registrering.Promemoriets punkt 6 var sålydende:

 Ifølge det af arkitekt Per Løvetand Iversen udfærdigedereferat af mødet den 24. maj 1972 (bilag 175) formede mødetsig som en gennemgang af promemoriet. Det blev fra Christianiasside foreslået, at den første sætning i punkt 6 blev rettet tilen endelig lejeaftale kan ikke oprettes på indeværende tids-punkt", således at promemoriet kunne opfattes som indeholdendeen foreløbig aftale. Begge grupper ville bringe dette forslagvidere, og det ville blive taget op på næste møde.

 Den 31. maj 1972 blev der ved et nyt møde i forsvarsministerietaf kontorchef G. Fält-Jensen på kontaktgruppensvegne og af arkitekt Per Løvetand Iversen og 5 andre på forhandlingsgruppensvegne underskrevet følgende dokument (bilag114 c):

 I det eneste foreliggende referat af dette møde (bilag176), der er udarbejdet af Marianne Dyssebo for forhandlings-gruppen, gives der ikke nogen forklaring på, hvorfor ordene"Egentlig lejeaftale kan ikke Oprettes på nuværende tidspunkt"ikke findes i det underskrevne dokument.

 Der foreligger et udateret, håndskrevet notat fra arkitektPer Løvetend Iversen (bilag 114 d) af følgende indhold:

 I den følgende tid afholdtes der regelmæssige møder mellemkontaktgruppen og Christianias forhandlingsgruppe. En delpraktiske problemer blev drøftet og løst på disse møder. Pået af dem, nemlig den 14. juni 1972 (bilag E) drøftedes blandtandet Spørgsmålet om afhændelse af området, og det konstatere-des, at der ikke var andet nyt, end at det rent praktisk ikkekunne ske før august.

 Den 21. juli og den 25. august 1972 blev der af medlemaf folketinget Ellen Strange Petersen stillet spørgsmål (bilag252 og 253) til forsvarsministeren og justitsministeren vedrørende den foreløbige aftale af 31. maj 1972. I deres svar oplystede pågældende ministre blandt andet, at Christianias ønske om en lejeaftale var blevet afvist med henvisning til,at afhændelsen af området var forestående, og at den foreløbigeaftale havde reguleret forskellige forhold af i hovedsagenpraktisk karakter.

 På et kontaktmøde i forsvarsministeriet den 10. oktober1972 (bilag 180) udtalte kontorchef Fält-Jensen også, at han regnede med, at Christiania ville blive udbudt til salg iløbet af 3-4 uger.

 I en såkaldt "fødselsdagsskrivelse" af 26. september1972 (bilag F), der i efteråret 1972 blev sendt til forsvarsministeren,socialministeren og kulturministeren som bilagtil et åbent brev vedrørende fristaden Christiania som samfundseksperiment (bilag K), udtalte arkitekt Per Løvetand Iversenblandt andet, at beboerne i Christiania ikke under forhandlingerne med forsvarsministeriet fik det tilsagn om forbliven, somskulle give den fornødne arbejdstryghed for det sociale eksperiment, indtil en kommende ejers planer kunne realiseres.

 Kunstakademiets akademiråd rettede i skrivelse af 9.november 1972 (bilag 157) henvendelse til borgmesteren forKøbenhavns magistrats 4. afdeling i anledning af, at der ifebruar 1972 for borgerrepræsentationen var fremsat forslagtil dispositionsplan for Christianshavn m.v. Akademirådet udtaltesom sin opfattelse, at de statsejede arealer påChristianshavn ikke burde udbydes til salg, men kun udlejespå kortvarige åremål, indtil en forsvarlig dispositionsplankunne gennemføres.

 På et møde den 15. november 1972, hvori deltog forsvarsministeren, socialministeren, kulturministeren, socialrådgiverTine Bryld og repræsentanter for Christiania, udtalteforsvarsminister Kjeld Olesen ifølge et referat, der er udfærdiget af en deltager i mødet ved navn John (bilag 182), atdet ville vare en rum tid, før området kunne sælges, idet derendnu ikke var nogen dispositionsplan fra kommunens side.Under mødet blev det iøvrigt nævnt, at måske 2/3 af beboerneikke betalte for el og vand, og det blev af christianitterudtalt, at der ikke fandtes magtmidler overfor dem, der ikkebetalte.

 Socialrådgiver Tine Bryld, der fra 1. april 1972 afundervisningsministeriet var ansat som konsulent vedrørendeoplysning om stofmisbrug, blev stillet til rådighed forsocialministeriet som konsulent vedrørende Christiania og afgavallerede i april 1972 en rapport til socialministeren om forholdenei Christiania særligt med hensyn til stofmisbrug (bilag300). I december 1972 udarbejdede Tine Bryld en ny rapportChristiania - et samfundseksperiment?" (bilag 301). Dethedder blandt andet heri, at man ved underskrivelsen af denforeløbige aftale af 31. maj 1972 ikke vidste, hvor længeaftalen kunne komme til at bestå. Denne rapport, der iøvrigtogså beskæftigede sig med forholdet til politiet, dannedebaggrund for et forslag til målsætning for et samfundseksperimentomkring Christiania (bilag 302), som Tine Bryld på opfordringaf socialministeren og forsvarsministeren udarbejdede i januar1973.

 I de første måneder af 1973 blev der ikke afholdt kontaktmøder.

 I et brev af 22. Januar 1973 (bilag 139) til boligministerenhenstillede forsvarsministeren, at der snarest fandt enafklaring sted af et forslag fra kulturministeren om en samletvurdering af, hvad man skulle gøre med Christiania-arealerne.

 Der havde været rygter fremme om, at der forestod afgørendebeslutninger vedrørende Christiania. I Christiania-bladet"Ordkløveren" for den 3. marts 1973 (bilag Q) er det såledesomtalt, at kontorchef Fält-Jensen skulle få besked fra ministrene,og at det nok bliver værd at snakke om.

 Efter at der den 5. marts 1973 var afholdt et møde mellemde berørte ressortministre, fandt der den 6. marts 1973 etregeringsmøde sted. I statsministerens skrivelse af 7. september 1976 (bilag V) er det oplyst, at der i dette regeringSmødeblev givet tilslutning til:

 I sit svar i folketinget på et spørgsmål om, hvorvidtforsvarsministeren ville bortsælge Bådsmandsstrædes kasernemed tilhørende arealer, udtalte ministeren den 7. marts 1973(bilag N) blandt andet, at man har "truffet beslutning om, atstaten fortsat Skal eje arealerne for en periode af 3 år. Samtidiger det blevet overdraget boligministeren sammen med kulturministerenat udarbejde nærmere retningslinier for idékonkurrencenog forestå det praktiske arbejde med dens gennemførelse."

 "Ordkløveren" for den 10. marts 1973 (bilag A) indeholdten opsats med følgende overskrift og tekst:

 I samme nummer af "Ordkløveren" er Optaget en dagsordentil et møde, hvor man under punkt 8 skulle have "Orienteringom hvad de "3 ÅR" dækker."

 Bladets omslag viser en bugtet kolonne, der udgøres afen lang række "3 ÅR".

 I sit svar i folketinget på et Spørgsmål om, hvorvidtbudget- og økonomiministeren havde godkendt forsvarsministerensplaner om at lade fristaden Christiania bestå på statensregning i endnu tre år, udtalte ministeren den 14. marts 1973(bilag 200), at han havde tiltrådt, at det pågældende områdeforblev i forsvarsministeriets eje i endnu 3 år. Under denfortsatte drøftelse brugte ministeren vendingen: " ....derfor har vi accepteret, at arealet foreløbig forbliver istatens eje i 3 år."

 I "Ordkløveren" for den 16. marts 1973 (bilag B), deriøvrigt gengav avisomtale af, at fristaden Christiania havdefået 3 års frist, findes en af arkitekt Per Løvetand Iversenforfattet artikel under overskriften "Fristad Christiania iendnu 3 år". I artiklens sidste afsnit hedder det:

 På et møde den 1. maj 1973 (bilag 313) mellem de treressortministre og embedsmænd var der enighed om at afholdeet møde hos kulturministeren med beboerne, og om at der påembedsmandsplan skulle arbejdes videre med spørgsmålet omøkonomi og om formulering af en målsætning for eksperimentet.Endvidere skulle der udarbejdes en redegørelse til brug foroffentligheden.

 Det planlagte møde fandt sted den 14. juni 1973 1 kulturministeriet.Om hvad der passerede under dette møde foreliggertre skriftlige fremstillinger, der såvel under vidneafhøringernesom under parternes procedure har været genstandfor indgående analyse.

 Den ene fremstilling er et notat udarbejdet af daværendefuldmægtig i kulturministeriet Per Hansen. Notatet (bilag 10)er dateret den 30. juni 1973, men det fremgår af Per Hansensvidneforklaring (jfr. også bilag 226 samt bilag 12), at notatetsrigtige dato er den 30. juli 1973, idet udkastet tilnotatet inden afgivelsen skulle forevises ministrene til godkendelsei sommerferietiden.

 Notatet har følgende indhold:

Den anden fremstilling er et referat (bilag 11) udarbejdetaf kontorchef i forsvarsministeriet Gunnar Fält-Jensen, dateretden 22. juni 1973. Referatet bærer Fält-Jensens håndskrevnepåtegning om, at det er uofficielt og ikke er godkendt afforsvarsminister Kjeld Olesen.

Referatet har følgende ordlyd:

 Den tredie fremstilling er et referat (bilag M), der efterdet oplyste har været Optaget i "Ordkløveren" for den 15. juli 1973. Referatet, der er udarbejdet af Hans Løvetand,Christiania, har følgende ordlyd:

 Der blev i den følgende tid atter afholdt kontaktmøder.Disse møder gav anledning til, at overborgmester Urban Hansenden 13. juli 1973 sendte forsvarsminister Kjeld Olesen etbrev (bilag 305), hvori han fortholdt ministeren, at i og medat Christianias beboere af staten havde fået sikkerhed for, at beboerne kunne blive boende i Christiania i 3 år, var kommunenforpligtet til at kræve gældende love og forskrifter overholdtpå området.

 Den 30. juli 1973 fandt der et regeringsmøde sted, hvorChristiania påny blev drøftet. I statsministerens ovennævnteskrivelse (bilag V) er det oplyst, at der i dette regeringsmøde blev givet tilslutning til, at "den aftalte treårs periodeog idékonkurrencen skulle fastholdes."

 Ifølge den tidligere omtalte ministerredegørelse af 14.august 1973 (bilag 1) blev det endvidere besluttet, at eventuel manglende betaling for el og vand måtte afholdes over desociale budgetter.

 Med hensyn til idékonkurrenoen skete der herefterfølgende:

 Den 21. august 1975 blev der afholdt et møde i kulturministeriet med deltagelse af blandt andre repræsentanter forKunstakademiet. Formålet med mødet var at tilvejebringe grundlag for udformningen af vilkårene for idékonkurrenoen. Københavnskommune blev i den anledning efter mødet af kulturministerenopfordret til nærmere at konkretisere det fremsatte forslagtil dispositionsplan for Christianshavn.

 Den 7. november 1973 var der møde hos afdelingschef V.Rud Nielsen i miljøministeriet med deltagelse af repræsentanterfor forsvars- og boligministeriet. Ifølge mødereferatet (bilag141) blev det konstateret, at en række forudsætninger for tilvejebringelse af et klart konkurrenceprogram næppe ville kunne tilvejebringes i en nærmere fremtid. Der var enighed om,når noget yderligere materiale forelå, da at forelægge det forministeren med henblik på beslutning om - og i bekræftendefald hvornår - en idékonkurrenoe burde udskrives.

 Den 1. april 1974 udskrev Kunstakademiet følgende prisopgave i arkitektur for året 1974: "Christianshavn og det fremtidige Christiania" (bilag 14). Ifølge beskrivelsen af opgavenvar det afgørende, at besvarelsen sigtede mod en løsningaf Christiania-problemet som en arkitektonisk, socialpædagogiskog forsorgsmæssig opgave. Socialrådgiver Tine Bryld og arkitektPer Løvetand Iversen var rådgivende ved udarbejdelsen af opgaveprogrammet og skulle bistå som konsulenter ved bedømmelsen. De prisbelønnede besvarelser blev offentliggjort i bladetArkitekten", hvoraf særtryk blev fremsendt til miljøministeriet den 3. november 1975 (bilag 128).

 Miljøminister Holger Hansen, der var tiltrådt ved regerings-skiftet i januar 1974, besvarede i brev af 7.maj 1974 (bilag142) en underhåndsforespørgsel fra forsvarsminister ErlingBrøndum om idékonkurrencen derhen, at han for sit vedkommendeikke havde taget stilling til, om staten burde udskrive enidékonkurrence, således som den tidligere regering havde isinde. I alt fald syntes ministeren ikke, at tiden endnu varmoden dertil. Miljøministeren tilføjede, at den nye regeringefter hans opfattelse ikke kunne være bundet til en idékonkurrence, men at der i miljøministeriet fortsat blev arbejdetmed et Oplæg til afgørelse af, om en idékonkurrence kunne ogburde udskrives.

 På baggrund af et Spørgsmål under et samråd med det affolketinget nedsatte Christiania-udvalg, der omtales nærmerei det følgende, blev der på foranledning af miljøministerHolger Hansen den Bo. august 1974 afholdt et møde mellem hamog borgmesteren for magistratens 4. afdeling. Under dette møde(bilag 149) foreslog ministeren, at man overvejede, at statenog kommunen i fællesskab udskrev en idékonkurrence, men borgmesteren ville foretrække, at der forelå en færdig dispositionsplan som grundlag for konkurrencen. Da ministeren ikkemente, at man kunne vente så længe, blev det aftalt, at man imiljøministeriet skulle udarbejde et udkast til en idékonkurrence.

 Et sådant internt udkast forelå i miljøministeriet den30. september 1974 (bilag 143), udarbejdet af afdelingschefV. Rud Nielsen. I udkastet anføres, at den der beskrevne idékonkurrence ikke skulle fremkalde forslag sigtende på beslutningerne vedrørende Christiania, men at hensigten var atfremkalde forslag med sigte på byplanmæssige helhedsbetragtninger.

 Udkastet blev drøftet på et møde den 5. december 1974mellem borgmesteren for magistratens 4. afdeling og afdelingschef V. Rud Nielsen. Ifølge et resume fra mødet (bilag 151)erklærede borgmesteren, at Københavns kommune ikke ville væremed til at udskrive idékonkurrencen sammen med staten, idet enbyplankonkurrence burde udskrives af kommunen, ikke staten.Det blev nævnt af afdelingschefen, at man måtte have en elleranden form for langtidsplan, der kunne danne grundlag for enstillingtagen til Christiania, måske en afvikling, idetChristiania nu engang lå der. Det var ikke nok bare at henvisetil et forslag til en dispositionsplan og byggelovens regler.Langtidsplanen måtte også have et "positivt" indhold, netoppå grund af den ømtålelige situation". Borgmesteren lovede atoverveje spørgsmålet om en konkret langtidsplan. Herom kunneforhandlingerne fortsættes.

 Sagen blev holdt i erindring herpå, og der er ikke forelagt retten senere skriftligt materiale vedrørende spørgsmåletom udskrivning af en idékonkurrence. Kammeradvokaten har under sagen erklæret, at der ikke foreligger nogen udtrykkeligregeringsbeslutning om opgivelse af idékonkurrencen (bilag245), men at den faktisk er opgivet.

 I tiden efter regeringsmødet den 30. juli 1973 sketeiøvrigt følgende:

 I skrivelse af 7. august 1973 (bilag 23), der blev sendttil stadsbygmesterens, stadsingeniørens, brandchefens ogstadsarkitektens direktorater, og hvoraf blandt andre Forsvaretsbygningstjeneste fik afskrift, anmodede borgmesteren forKøbenhavns magistrats 4. afdeling de nævnte direktorater omat foretage en gennemgang af Christiania-området med henblikpå udstedelse af de pålæg, der var fornødne til ejerens berigtigelse af bygningsmæssige ulovligheder. Skrivelsen var foranlediget af manglende besvarelse af tidligere henvendelsertil forsvarsministeriet og en påfølgende orienteringsrunde,hvorunder der blandt andet var konstateret grove overtrædelser af byggeloven m.v.

 Som allerede nævnt blev der den lh. august 1973 afsocialminister Eva Gredal, kulturminister Niels Matthiasenog forsvarsminister Kjeld Olesen afgivet en redegørelse tilfolketinget om Christiania. Redegørelsen konkluderer således(bilag l,side 16):

 Ministrenes redegørelse er kommenteret fra Christianiasside i en omfattende redegørelse (bilag 9), hvori man tagerafstand fra, at det i ministrenes redegørelse (side 2 f.o.)er anført, at indflytningen i Christiania skete efter "envel tilrettelagt plan". Endvidere anholdes udtrykket "styringsgruppe" som en misvisende betegnelse for forhandlingsgruppen.Bortset herfra betegnes ministerredegørelsen som "sober ogklar".

 Efter at borgmesteren for Københavns magistrats 4. afdeling havde fået indberetninger fra direktoraterne, meddeltehan i fortsættelse af skrivelsen af 7. august 1973 (bilag23) den 12. september 1973 (bilag 24) Forsvaretsbygningstjeneste, at de nu konstaterede grove mangler vedrørende de sanitære, brandmæssige og bygningsmæssige forholdi Christiania måtte afhjælpes inden udgangen af det indeværende år. Magistraten var villig til at forhandle nærmere omomfanget af istandsættelsesarbejderne og eventuelt medvirketil en sanering af visse bygninger gennem nedrivning elleren effektiv afspærring, der forhindrede visse af bygningernesanvendelse til beboelse.

 Skrivelsen gav anledning til forhandlinger (bilag 26-28)mellem de kommunale direktorater og Forsvarets bygningstjeneste, hvorunder bygningstjenesten gav tilsagn om at gennemgåbygningerne og fremkomme med forslag til en foreløbig sikring.Bygningsinspektør Dahlmann Olsen, stadsbygmesterens direktorat, gav under forhandlingerne udtryk for, at magistrateni betragtning af, at der var tale om en ganske midlertidig benyttelse og maksimalt for et tidsrum af 3 år, ikke villekræve bygningslovgivningens bestemmelser opfyldt til punktog prikke, men at der dog måtte være forhold, som måtte krævesordnet.

 I sit svar i folketinget på et Spørgsmål vedrørendeChristiania (bilag 111) udtalte den ny forsvarsministerErling Brøndum den 16. januar 1974, at den nylig tiltrådteregering ikke, sådan som den forrige regering gjorde det,anerkendte, at Christiania var et socialt eksperiment, menat den vedstod den tidligere regerings tilsagn om en visbeboelse i den såkaldte 3 års periode, det vil sige et parår endnu.

 Foranlediget af et åbent brev fra Christiania til "dennuværende regering" (bilag 37) blev der den 24. januar 1974afholdt et møde i forsvarsministeriet mellem ministerietskontaktgruppe og 20 repræsentanter for Christiania. Kontorchef Fält-Jensen redegjorde ifølge et summarisk referat afmødet (bilag 38) for planerne om nedrivning af de dårligstebygninger. Det kunne endnu ikke oplyses, hvilke bygningernedrivningen ville omfatte.

 Den 8. februar 1974 fandt der et møde sted, hvorunderborgmesteren for magistratens 4. afdeling overrakte forsvarsministeren en skrivelse (bilag 31), hvori magistraten efteren fornyet gennemgang af de sanitære, brandmæssige og bygningsmæssige forhold pålagde Forsvarets bygningstjeneste omgående at bringe forholdene på området i orden i overensstemmelse med det anførte og med skrivelsen af 12. september 1973(bilag 24).

 Efter at der på et møde den 12. februar 1974 mellemForsvarets bygningstjeneste og stadsbygmesterens direktorat var truffet aftale herom, blev der af Forsvarets bygningstjeneste den 19. februar 1974 afgivet et notat vedrørendede bygningsmæssige forhold (bilag 32) indeholdende en vurdering af de enkelte bygningers tilstand og benyttelsenslovlighed i relation til byggeloven m.v. I en konkluderendeafslutning anførte Forsvarets bygningstjeneste, at de samledeudgifter til nedrivning af de bygninger, der var fundet uegnedetil den anførte benyttelse, beløb sig til ca. 900.000 kr.,medens udgifterne til retablering med henblik på en lovliggørelse af benyttelsen ville beløbe sig til ca. 19 millionerkr. Bygningstjenesten tilføjede, at sidstnævnte investeringikke ville medføre en tilsvarende forhøjelse af benyttelsesværdien ved en eventuel senere anden anvendelse af de pågældende bygninger, og beløbet måtte derfor betragtes som tabtved Ophøret (i 1976) af den nuværende benyttelse. Gennemførelse af videregående istandsættelses- og saneringsarbejder("normalisering") med henblik på mulig senere anden anvendelseville forudsætte en investering af betydeligt større omfang.Det anførtes endvidere, at et antal fredede bygninger blevbenyttet til beboelse. Såfremt denne benyttelse blev bragt.til Ophør, måtte der påregnes udgifter af betragtelig størrelse til retablering samt til lukning af bygningerne forat forhindre hærværk og ødelæggelse. Endelig bemærkedes,at der for-de resterende bygninger - hvori beboelse søgtesopretholdt midlertidigt - måtte påregnes udgifter til forskellige arbejders udførelse for at imødekomme de fremsattekrav fra bygningsmyndighederne, herunder sikring af ildstederog kogeplader, lukning af vindueshuller, reparation af toiletter, rensning af kloakledninger, retablering af hegn m.v.Skønsmæssigt ville udgifterne hertil beløbe sig til ca.200.000 kr.

 Dette notat blev først sendt til Christiania den 8. maj1974 (bilag 39, side 14 m).

 I skrivelse af 27. februar 1974 (bilag 34) underrettedeforsvarsministeren Københavns magistrat om den stedfundnevurdering og tilkendegav, at han fandt det økonomisk uforsvarligt at afholde de-udgifter, der var forbundet med en-istandsættelse i overensstemmelse med magistratens krav,men at han ville søge tilslutning til afholdelse af strengtnødvendige udgifter til istandsættelse af nogle nærmere angivne bygninger.

 Den 19. marts 1974 (bilag 36) ansøgte forsvarsministerenom folketingets finansudvalgs tilslutning til at måtte anvende ca. 1 million kr. i forbindelse med nedbrydning afubrugelige bygninger og ca. 200.000 kr. til istandsættelseaf de resterende bygninger på Christiania-området. Nedrivningenskulle omfatte ca. 60 bygninger, og det anførtes, at spørgsmålet om nedrivning havde været drøftet på et møde med repræsentanter for Christiania, der havde modsat sig nedrivningsplaner.

 Efter finansudvalgets anmodning afgav forsvarsministerenden 25. april 1974 en skriftlig redegørelse for Christianiasagens udvikling (bilag 41). Denne redegørelse var genstandfor forhandling i folketinget den 8. maj 1974 (bilag 42).

 I en skrivelse af 14. maj 1974 (bilag 33) til finansudvalget besværede docent, arkitekt Ole Thomassen og professor,arkitekt Steen Ejler Rasmussen sig over det notat (bilag 52),der lå til grund for nedrivningsplanen, og over, at notatetførst var blevet offentligheden bekendt dagen efter folketingsdebatten. De formulerede en række spørgsmål og kommentarer til notatet og anmodede finansudvalget om at søge sagen nærmerebelyst idet de blandt andet henviste til Kunstakademietsprisopgave.

 Efter aftale mellem forsvarsministeren og et flertal ifinansudvalget under et samråd blev der "i forsvarsministerensog socialministerens regie" (bilag 43) nedsat et udvalg medet medlem for hvert af de partier, der var repræsenteret ifinansudvalget (Christiania-udvalget). Udvalget havde "tilopgave under hensyn til bestående lovgivning og områdetssærlige problemer at følge afviklingen af den nuværende anvendelse af Bådsmandsstrædes kaserne m.v. i den resterendedel af den tre-års periode, for hvilken der er truffet aftaleom en vis beboelse på området." Finansudvalget henstilledeendelig, at der ikke skete rømning af bygninger m.v., førdet nedsatte udvalg havde haft lejlighed til at tage stilling dertil. Udvalget skulle afgive betænkning inden tre-års periodens udløb.

 Den 30. maj 1974 meddelte forsvarsministeren magistratens4. afdeling, at han herefter ikke for øjeblikket havde nogenmulighed for at efterkomme kommunens påbud om nedrivning(bilag 44).

 I den anledning meddelte borgmesteren for magistratens4. afdeling den 25. juni 1974 (bilag 46) forsvarsministeriet,at magistraten herefter ikke kunne føle sig ansvarlig forbeboernes liv og levned og udbad sig underretning om, hvorlang tid der kunne påregnes at gå, før sagen kunne afsluttes.

 I den følgende tid modtog udvalget henvendelser fraChristiania og "Støt Christiania", ligesom udvalget havde samråd med ministre og indhentede forskellige oplysninger. Iskrivelse af 2. august 1974 (bilag 15) pegede Kunstakademiet på områdets historiske betydning både byplanmæssigt, arkitektonisk og militærhistorisk.

 Christiania-udvalgets formand, medlem af folketingetSvend Haugaard skitserede i et aktstykke (bilag 55), derden 8. august 1974 blev oversendt til forsvarsministeriet ogudleveret til repræsentanter for Christiania, nogle retningslinier for nedrivnings- og saneringsplan for Christiania.

 På et møde den 22. august 1974 i forsvarsministeriet medrepræsentanter for Christiania og "Støt Christiania" spurgteforsvarsministeren ifølge ministeriets referat (bilag 54, side15) om "man var indforstået med, at Christiania ophørte medudløbet af den fastsatte periode", hvortil professor, dr. jur.Ole Krarup, der mødte som en af repræsentanterne for "StøtChristiania", spurgte: "Efterlyser ministeren Christianiasaccept herpå?". Ifølge referatet afstod forsvarsministerenfra at gå videre med spørgsmålet.

 I skrivelse af 30. august 1974 (bilag 39) besvaredeFolketingets ombudsmand en klage, som "Støt Christiania"ved professor Ole Krarup havde indgivet i forbindelse medbeslutningen om nedrivning af bygninger, idet klagen blandtandet gik ud på, at Christiania ikke havde været medinddrageti drøftelserne om nedrivning. I svaret fastslog ombudsmanden,at spørgsmålet om nedrivning ikke havde været genstand forindgående drøftelse med repræsentanter for Christiania itiden fra magistratens skrivelse af 12. september 1973(bilag 24) til ansøgningen til finansudvalget af 19. marts1974 (bilag 36). Ombudsmanden tilkendegav blandt andet somsin mening om den foreløbige aftale af 31. maj 1972 (bilag114 c), at det er mest nærliggende at fortolke aftalenspunkt 2 som omfattende et krav om forhandling også om eneventuel nedrivnings rækkevidde, herunder navnlig spørgsmålet om, i hvilket omfang dispensation fra byggebestemmelser burdesøges opnået, og spørgsmål om den nærmere udvælgelse af bygninger til henholdsvis nedrivning og istandsættelse. Ombudsmanden tillagde imidlertid ikke dette afgørende betydningmen kom efter en gennemgang af almindelige forvaltningsretlige principper til det resultat, at det efter hans meninghavde været rigtigst, om forsvarsministeriet inden ansøgningenaf 19. marts 1974 havde orienteret beboerne om det foreliggende grundlag for den beslutning, der var under forberedelse,og havde givet dem lejlighed til at udtale sig. Ombudsmandentilføjede dog følgende:

 Christianias forsyning med el og vand blev drøftet mellemChristiania-udvalget og forsvarsministeriet. I skrivelse af3. september 1974 (bilag 102) svarede udvalget benægtende påen forespørgsel fra forsvarsministeren om, hvorvidt udvalgetda kunne tilråde en lukning af el- og vandforsyningerne tilChristiania.

 Den 2. oktober 1974 afgav Christiania-udvalget indstilling (bilag 59) til forsvarsministeren. Et flertal af udvalgets medlemmer henstillede, at Christianias bygningsmæssige forhold blev søgt lovliggjort gennem istandsættelser og nedrivninger, således at arbejdet hovedsagelig udførtes vederlagsfrit af beboerne. Der kunne gives tilskud til materialerm.v. af størrelsesordenen nogle hundredetusind kroner. Derblev foreslået nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Forsvarets bygningstjeneste, Københavns kommuneog Christiania. Arbejdsgruppen skulle snarest gennemgå samtlige bygninger m.v. i området med henblik på for hver enkeltbygning at opgøre, hvilke arbejder der skulle udføres for atopfylde kommunens krav, hvilke udgifter der ud fra en fagligbedømmelse skønnedes forbundet dermed, hvilken benyttelseder efter arbejdets udførelse kunne tillades i den pågældende bygning, og - såfremt dette var aktuelt - hvilke udgifter deralternativt var forbundet med nedrivning og oprydning. Arbejdsgruppen skulle i sin virksomhed alene sigte på indenforen bevilling af den nævnte størrelsesorden at opfylde kommunenskrav, og den skulle have for øje, at grundlaget for den nuværende benyttelse af området Ophørte 1. april 1976.

 Københavns kommune afviste på forespørgsel at indtrædei denne arbejdsgruppe, men tilføjede at bygningsinspektørDahlmann Olsen blev stillet til rådighed for gruppen (bilag61).

 Med skrivelse af 6. januar 1975 (bilag 67) fremsendtearbejdsgruppen et udkast (bilag 68) til skrivelse fra forsvarsministeriet til magistratens 4. afdeling med forslag tilforanstaltninger til opfyldelse af de absolut minimale krav,kommunen stillede for at ville tolerere en midlertidig anvendelse af bygningerne. I et ligeledes vedlagt overslag(bilag 69) blev omkostningerne hertil opgjort til ialt 460.000kr., idet det fremhævedes, at arbejdet, hvor det var fagligt muligt, blev udført vederlagsfrit af beboerne.

 Efter brevveksling mellem arbejdsgruppen og forsvarsministeriet om det fremsatte forslag og om områdets forsyningmed el og vand og efter at udkastet (bilag 68) var blevetlagt til grund for en skrivelse af 6. marts 1975 (bilag 77)fra forsvarsministeriet til magistraten,ansøgte den nu tiltrådte forsvarsminister Orla Møller den 17. marts,1975 (bilag78) om folketingets finansudvalgs tilslutning til at anvendeet beløb på ca. 460.000 kr. til istandsættelse og forbedringaf sanitære forhold m.v. på Christiania-området.

 Efter at finansudvalget den 13. marts 1975 (bilag 17) havde tilkendegivet, at man fandt det nødvendigt, at Københavnskommune med henblik på, at Christiania kunne endeligt afvikles, hurtigst muligt fik udarbejdet den nødvendige byplanlægning, meddelte forsvarsministeren den 4. april 1975 (bilag19) finansudvalget, at der var principiel enighed med kommunenom, at forsvaret skulle afstå arealerne til Københavns kommunefor en pris, der fastsattes af statens ligningsdirektorat, somhavde påbegyndt vurderingsarbejdet. Kommunen havde iøvrigtstillet i udsigt, at den ville kunne overtage området pr.1. april 1976 og have de fornødne'planer for området klart

 Den 10. april 1975 behandlede folketinget sålydende forslag til folketingsbeslutning (bilag 256):

 Forhandlingen herom blev indledt af forsvarsminister Orla

 Forhandlingen blev afsluttet med vedtagelse af følgendemotiverede dagsorden (spalte 3242):

 Forslaget til folketingsbeslutningen (bilag 256) blevderefter henvist til folketingets socialudvalg.

 Den 23. april 1975 tilbagesendte finansudvalget (bilag 79)forsvarsministeriets bevillingsansøgning af 17. marts 1975 medbemærkning, at et flertal i udvalget havde stemt imod ansøgningen.

 I skrivelse af 7. maj 1975 (bilag 81) til, forsvarsministeren udtalte Københavns magistrats 4. afdeling herefter, at dei forsvarsministeriets andragende af 6. marts 1975 (bilag 77)foreslåede foranstaltninger udgjorde de absolutte minimumskrav, der måtte Opfyldes, for at magistraten kunne tolerereopretholdelsen af de nuværende aktiviteter i bebyggelsen.Magistraten tilføjede, at den, såfremt der ikke fremkom nytandragende i sagen, ville se sig nødsaget til at afgivekortfristede pålæg om rømning og afspærring af bebyggelsen ifornødent omfang, idet man ikke kunne tage medansvar for denbestående tilstand.

 Den 9. maj 1975 afholdt forsvarsminister Orla Møller iforsvarsministeriet et møde med ca. 20 repræsentanter forChristiania, herunder arkitekt Per Løvetand Iversen ogprofessor Ole Krarup. Mødet er gengivet dels i et af fuldmægtig i forsvarsministeriet Martin Richter udfærdiget referat (bilag 152), dels i den tidligere omtalte båndoptagelse,hvoraf der også foreligger en afskrift (bilag 332).

 Forsvarsministeren indledte med at pege på folketingsbeslutningen og finansudvalgets afslag på bevillingsansøgningen. Da Christiania ikke kunne fortsætte udover den 1. april1976, ønskede ministeren gerne at blive informeret om de problemer, der rejste sig for beboerne, og om hvorledes man kunne foreslå dem løst. Ministeren udtalte endvidere, atChristiania-området ville blive tilbudt Københavns kommune,og at det ikke kunne tænkes, at andre end kommunen overtogområdet, samt at kommunen gerne så Christiania lukket såsnart som muligt.

 Ole Krarup fremdrog idekonkurrencen og Spurgte, hvorforog hvornår idekonkurrencen var opgivet. Ministeren bemærkedehertil, at der aldrig var lavet en sådan konkurrende.

 Efter forskellige meningstilkendegivelser sluttede mødetmed, at forsvarsminister Orla Møller udtalte, at han nu klarthavde meddelt, hvad man kom til at rette sig efter, og hanefterlyste forslag til en lempelig udgang inden den 31. marts1976. Arkitekt Per Løvetand Iversen erklærede, at man nu ville drøfte sagen i Christiania og en dag vende tilbage.

 Det er Oplyst, at forslaget til dispositionsplan forChristianshavn blev vedtaget i Københavns borgerrepræsentationden 25. juni 1975.

 Dette er også datoen for en skrivelse (bilag 232), hvoriforsvarsministeren erindrede miljøministeren om, at man snarestburde komme i gang med forhandlingerne om en afhændelse afarealerne og have godkendte planer for deres anvendelse tilandet formål. Skrivelsen blev fulgt op med en skrivelse af26. september 1975 (bilag 233).

 I skrivelse af 10. juli 1975 (bilag 83) meddelte borgmesteren for Københavns magistrats 4. afdeling forsvarsministeriet, at forholdene i Christiania-området stadig måtte betragtes som uforsvarlige, og han gav i den anledning ministeriet påbud om, at der omgående og senest indenfor en frist af2 måneder blev truffet en række nærmere angivne foranstaltninger. Borgmesteren gjorde Opmærksom på, at man, såfremtpåbudene ikke blev efterkommet, måtte forbeholde sig medhjemmel i byggelovens § 61, stk. 2, i det fornødne omfangat kræve rømning og afspærring af bygninger i Christiania-området.

 Efter indkaldelse fra forsvarsministeriet afholdtes derden 22. juli 1975 et møde i ministeriet med repræsentanterfor Christiania, deriblandt professor Ole Krarup. Af mødereferatet (bilag 208) fremgår, at ministeren orienterede deltagerne i mødet om magistratens pålæg. Fra Christianiasesideblev det anført, at man var igang med at opfylde magistratenskrav.

 Med skrivelse af 30. september 1975 (bilag 22, C og O)fremsendte forsvarsministeriet som svar på en personlig henvendelse fra Per Løvetand Iversen og Ole Krarup om aktindsigt 63 dokumenter om Christiania og meddelte, at man senereville vende tilbage til et Spørgsmål om yderligere aktindsigt.

 Herefter hed det i Skrivelsen, som er underskrevet afforsvarsminister Orla Møller:

 Den i forsvarsministeriet beroende genpart af Skrivelsen(bilag 0) bærer en håndskreven påtegning om, at Skrivelsenden 30. september 1975 kl. 15.40 blev udleveret til Per Løvetandpersonlig på hans bopæl i Christiania. Påtegningen, der erdateret den 1. oktober 1975, er efter det oplyste skrevet affuldmægtig i forsvarsministeriet Martin Richter.

 Den 2. oktober 1975 afgav politidirektøren i Københavnen indberetning (bilag 320 side 54) til justitsministeriet omde aktuelle politimæssige forhold i og omkring Christiania.

 Om denne indberetning har fristaden Christiania og toChristiania-beboere anlagt sag her ved retten mod politidirektøren i København.

 Indberetningen har givet anledning til en rapport (bilag320), udarbejdet af universitetsadjunkt, mag. scient. soc. Flemming Balvig, kandidatstipendiat, cand. jur. HenningKoch og universitetsadjunkt,cand. jur. Jørn Vestergaard,Københavns Universitets kriminalistiske institut. Rapportenbærer titlen: "Politiets virksomhed i Christiania-området.En analyse af den orientering om aktuelle forhold vedr.Christiania-området, som blev tilstillet Justitsministerietd. 2.10. 1975 af Københavns Politidirektør." Rapporten kommer til den konklusion, at de oplysninger, som politiet harfremlagt, ikke kan tages til indtægt for de slutninger, somhidtil er blevet uddraget af dem.

 Den 5. november 1975 rettede forsvarsministeriet pånyhenvendelse til folketingets finansudvalg, denne gang med enansøgning (bilag 129) om tilslutning til at anvende et beløbpå ca. 2 millioner kr. i forbindelse med nedrivning og afspærring af bygninger m.v. på Christiania-området. I ansøgningen henvistes til, at Københavns kommune senest den 10.juli 1975 (bilag 85) havde fastholdt sine bygnings-, brand- og sundhedsmæssige krav og påbudt dem opfyldt inden den 10.september 1975. Bevillingsansøgningen blev den 26. november1975 tiltrådt af et flertal i finansudvalget; et medlem af udvalget afholdt sig fra at stemme under henvisning til, atder ikke var tilfredsstillende oplysninger om Københavnskommunes planlægning for området.

 Med skrivelse af 12. november 1975 (bilag 87) fremsendteborgmesteren for magistratens 4. afdeling til forsvarsministeriet en rapport (bilag 94 og 95) vedrørende en gennemgribende undersøgelse af samtlige bygninger på området. Detfremgik af denne rapport, at en række bygninger, hvor forholdene tidligere var uacceptable, nu var bragt i en sådanstand, at man efter omstændighederne kunne acceptere forholdene indtil den 1. april 1976. På grundlag af rapporten måtte detimidlertid forlanges, at nogle nærmere opregnede bygninger,hvis fortsatte anvendelse ikke var acceptabel, blev rømmetog afspærret så vidt muligt omgående og senest inden 14 dagefra skrivelsens dato.

 Kommunens krav om rømning blev af forsvarsministerietvideregivet til Christiania den 20. november 1975.

 I skrivelser af 23. november og 1. december 1975 (bilag91 og 93) klagede Christianias forhandlingsgruppe tilFolketingets ombudsmand over forsvarsministeriets handlemådei spørgsmålet om Københavns kommunes krav til bygningssikker-heden i Christiania. Klagesagens videre forløb er ikke oplyst.

 I skrivelse af 1. december 1975 (bilag 99) fastholdtmagistraten efter foretaget eftersyn sit krav om rømning afvisse bygninger. Samme dag blev magistratens krav drøftetpå et møde mellem forsvarsministeren og repræsentanter forChristiania (bilag 98).

 I fortsættelse af tidligere brevveksling påberåbte magi-straten sig i skrivelse af 22. december 1975 (bilag 132) tilforsvarsministeriet den københavnske byggelovs § 70, stk. 1,Jfr. § 6, stk. 2, jfr. § 2, stk. 1, som hjemmel for de med-delte pålæg.

 En af kammeradvokaten på forsvarsministeriets vegne den2. januar 1976 indgivet begæring (bilag 134) til Københavnsbyrets fogedafdeling om udsættelse af beboerne af de bygninger,der var omfattet af magistratens pålæg om rømning, blev på mi-nisteriets begæring (bilag 158) udsat, efter at professor OleKrarup på Christianias vegne havde henvendt sig til bolig-ministeriet om sagen.

 I forbindelse med besvarelsen"af et spørgsmål fra folketingets socialudvalg om, hvilke sociale hjælpeforanstaltninger,der.er planlagt ved afvikling af Christiania, og hvorvidtdisse kan siges at udgøre et alternativ, henviste socialministeren den 8. marts 1976 (bilag 211) blandt andet til enudtalelse af 12. februar 1976 fra Københavns magistrats 3.afdeling. Denne udtalelse indeholder en gennemgang af deproblemer, der særligt vedrører fire kategorier af beboere iChristiania, nemlig bortløbne born, enlige mødre, pensionisterog beboere af grønlandsk oprindelse. Efter en gennemgang afdisse beboeres forhold hedder det videre 1 erklæringen:

 I en supplerende udtalelse af 13. juli 1976 (bilag 219)udtalte Københavns magistrats 3. afdeling, at udviklingen efterjanuar 1976 gav anledning til bekymring for så vidt angårsåvel arten som omfanget af problemerne. Det bemærkedes, atdet københavnske social- og sundhedsvæsen ikke har ressourcertil at løse så store og komplicerede problemer som de heltspecielle rømningsproblemer, der her er tale om, sideløbendemed sine daglige opgaver.

 Forsvarsministeriet har for sit vedkommende i en skrivelseaf 8. september 1976 (bilag 298) til professor Ole Krarupmeddelt, at man ikke anser sig for forpligtet til at gennemføre foranstaltninger til genhusning eller behandling afChristiania-beboerne ved fristadens ophør.

 I februar 1976 havde en gruppe, bestående af professorErik Kaufmann, stud. polyt. Jes Møller og civilingeniørerneLinda Christensen, Mai Buch og Peter Hartoft-Nielsen, Instituttet for Vejbygning, Trafikteknik og Byplanlægning, afgivetet notat med titlen "Overslag over Christiania” ("Kaufmann-rapporten", bilag 121). I en sammenfatning anførte gruppenblandt andet, at det efter dens beregninger ville koste mangeflere penge, både for staten og for kommunen, at ryddeChristiania end at bevare det. Man nævnte ialt 70 millioner kr.i merudgift indenfor de første 10 år.

 I en redegørelse om Christiania i folketinget den 19.februar 1976 (bilag 222, spalte 6229) udtalte forsvarsministeren blandt andet om Christiania-områdets fremtidigeudnyttelse:

 På forsvarsministerens forslag blev der i marts 1976nedsat en arbejdsgruppe, der under ledelse af kontorchef iforsvarsministeriet, cand. jur. Verner Gyde skulle beskæftigesig med de problemer, der vil Opstå i forbindelse med gennemførelsen af Christianias rømning, derunder med hensyn til anbringelse af beboerne og deres bohave m.v. (bilag 315).

 Under folketingets tredie behandling af forslaget tilfinanslov for finansåret 1976-77 blev der den 30. marts 1976efter en længere debat med 100 stemmer mod 65, idet et medlemundlod at stemme, vedtaget følgende motiverede dagsorden (bilag286, spalte 8015):

 Efter vedtagelsen af denne dagsorden afsluttedes arbejdeti folketingets Christiania-udvalg (bilag 212).

 I anledning af nogle spørgsmål fra professor Ole Krarupudtalte Københavns bygningskommission i skrivelse af 1.september 1976 (bilag 297), et kommissionen i henhold til byggelovens § 2 anser sig for kompetent til at træffe afgørelseom byggelovens anvendelighed, når der opstår Spørgsmål om ændretbenyttelse af eksisterende bygninger. Bygningskommissionen anfører endvidere, at den ikke har været inddraget i Christiania-sagen, fordi der ikke er ansøgt om legalisering af bygningernesændrede anvendelse.

 Efter at fredningsnævnet for København havde erklæretsig indforstået med på visse vilkår at diapensere fra naturfredningslovens regel om beskyttelseslinier i overensstemmelse med det i borgerrepræsentationen vedtagne byplanforslag,blev denne afgørelse indanket for Overfredningsnævnet. Overfredningsnævnet besluttede efter en besigtigelse den 27.september 1976 med 9 stemmer mod 2 (bilag 310) ikke at meddele den nødvendige dispensation, idet nævnet anså hensynettil voldanlæggets hele karakter og beliggenhed for at være tilhinder derfor.

 Det er oplyst, at bebyggelsesplan for Christiania-områdetikke er udarbejdet (bilag 299).

 Den 6. oktober 1976 ansøgte forsvarsministeriet (bilag358) folketingets finansudvalg om tilslutning til i finansåret 1976-77 at afholde de strengt nødvendige udgifter i forbindelse med en midlertidig, fortsat anvendelse efter den 1.april 1976 af Christiania-området som beboelse for unge hjemløse m.fl. Ansøgningen blev den 10. november 1976 afslået affinansudvalgets flertal. Udvalget (med undtagelse af et enkeltmedlem) var imidlertid indstillet på, at forsvarsministerenkunne lade afholde de udgifter, der - uafhængig af den nuværende beboelse - er forbundet med administrationen afarealerne.

 Under henvisning hertil meddelte forsvarsministerietderpå den 12. november 1976 (bilag 360) beboerne i Christianiaved arkitekt Per Løvetand Iversen og informationskontoret,at ministeriet herefter havde underrettet belysningsvæsenet,vandforsyningen og magistratens 5. afdeling om, at ministerietikke ville kunne betale det fremtidige el- og vandforbrugsamt den fremtidige dagrenovation på Christiania-området.

 Vidneforklaringerne i sagen går ud på følgende:

 Kontorchef i forsvarsministerietcand. jur. Gunnar Fält-Jensen har forklaret, at han i forsvarsministeriet har behandlet Christiania-sagen fra dens Opståen og indtil den i oktober 1974 overgikfra 4. kontor, som vidnet leder, til et andet kontor.

 Han erindrer mødet den 14. juni 1973. Baggrunden for idékonkurrencen var, at man indtil november 1972 i forsvarsministeriet havde arbejdet for afhændelse af de omhandlede arealerog i den anledning haft "føling" med Københavns kommune. Inovember 1972 stod det imidlertid vidnet klart, at forudsætningerne for en afhændelse ikke var til stede. Dertil måtte kræveset udbudsmateriale med nærmere angivelse af vilkårene forbenyttelsen; men der forelå ingen byplan eller dispositionsplan. En godkendt dispositionsplan ville efter vidnets opfattelse overflødiggøre en idékonkurrence. Det var kulturministeren, der på mødet den 14. juni 1973 fremkom med tankenom en idékonkurrence. Kulturministeren nævnte under mødet, atder forelå et forslag til en dispositionsplan.

 Muligheden af arealernes salg havde i tiden op til november 1972 været et problem for vidnet. Når han talte med repræsentanter for Christiania, nævnte han for dem, at områdetkunne blive solgt. Problemet blokerede for den administrativeindplacering af Christiania og rejste bevillingsmæssige spørgsmål samt spørgsmålet om, hvorvidt der kunne fastsættes entidsplan. Det var på mødet den 14. juni 1973 fremme, at detvar besluttet, at staten skulle beholde arealerne i 3 år.Vidnet havde direkte referat til forsvarsministeren og havdefra denne fået at vide, at'det på møder den 5. eller 6. marts1973 var besluttet, at staten skulle beholde arealerne i en 3-års periode. Vidnet havde ikke selv været til stede underdisse møder og kan derfor ikke vide, om det var regeringensom sådan, der havde truffet beslutning derom. Idékonkurrencen skulle etableres ved et samarbejde mellem kulturministerietog boligministeriet.

 Fra notatet (bilag 10) kender vidnet vendingen "formentlig 3 år", der bygger på skønnet over, hvilken tid det villetage at tilvejebringe et konkurrenceresultat. Udtrykket"normalisere" er af langt ældre Oprindelse, men det blev benyttet i samme betydning, som det havde allerede i november1971. Christiania indtog en særlig stilling i flere henseender. Beboerne mente selv, at de i forhold til politiet ikke blevbehandlet som andre. Tilmelding til folkeregisteret var ogsået særligt forhold, og det samme gjaldt momsregistrering.Alle sådanne Spørgsmål blev tid til anden drøftet af vidnetmed repræsentanter for Christiania. "Normalisering" betødikke indførelsen af samme regler som i det almindelige samfund. Vidnet kan ikke angive begrebets positive indhold menmå henvise til eksemplifikationen, hvortil vidnet har føjetspørgsmålet om betaling for benyttelse af el og vand. Detdrejede sig ikke om en fuldstændig lovliggørelse af tilstandene; man kan godt beskrive det som "en vis orden i denulovlige benyttelse" eller som "fjernelse af de værste anstødsstene".

 Udtrykket "socialt eksperiment" kan vidnet heller ikkenærmere definere. Dette spørgsmål må stilles til socialministeren, der på mødet den 14. juni 1973 gav udtryk for, atder var tale om "taber"-grupper, som måtte have krav på ensærlig behandling, da samfundets hidtidige tilbud ikke havdevist sig tilfredsstillende eller ikke var blevet modtagetaf de pågældende. Der blev - så vidt det er vidnet bekendt viikke angivet nogen bestemt målsætning for det sociale eksperiment eller institueret en særlig overvågning deraf. Der erikke foretaget nogen officiel bedømmelse af eksperimentet,men enkeltpersoner i ind- og udlandet har skrevet monografierom emnet.

 I udtrykket "formentlig 3 år" lå en tidsmæssig usikkerhed.

 Den foreløbige aftale af 31. maj 1972 var den førstenormalisering", som blev nedfældet skriftligt; men forudderfor var gået adskillige møder.

 Referatet (bilag 11) af mødet den 14. juni 1973 er udfærdiget på grundlag af vidnets notater under mødet til støtte for vidnets hukommelse. Det er rigtigt, at kulturministerNiels Matthiasen udtalte, at Christiania "kan fortsætte,indtil resultatet af idékonkurrencen skal føres ud i livet".Ministeren brugte også vendingen om eksperimentet "hvis detlykkes", men nåede ikke at svare på et spørgsmål fra en afde tilstedeværende beboere i Christiania om, hvilke betingelser der krævedes hertil, idet ministeren måtte forlade mødet.Socialministeren gjorde en bemærkning om de 3 år, og forsvarsministeren fremkom med en udtalelse om de 3 år, i hvilke manhavde besluttet at beholde arealerne. De 3 år blev ikke nærmere præciseret. Vidnet, der herom har henvist til indledningen til kulturministeriets notat (bilag 10) vedrørendemødet den 14. juni 1973, mener, at kulturministeren på mødethenviste til den forudgående regeringsbeslutning, som varkendt gennem forsvarsminister Kjeld Olesens besvarelse ifolketinget af en forespørgsel.

 Forsvarsministerens afsluttende bemærkning på mødet den14. juni 1973 om "det sikkerhedsmæssige" havde sin baggrundderi, at der da nylig havde været ildebrand i gaden Åbenråi København. Når det blev betonet, at ministrene "jo stodmed ansvaret" for det sikkerhedsmæssige i Christiania, forstod vidnet det sådan, at der dermed sigtedes til det politiske ansvar, uden at sondringen politisk og almindeligjuridisk ansvar blev fremført.

 Når det nu haster så stærkt med en rømning af Christiania,beror det efter vidnets opfattelse på, at den tidsmæssigeramme - nemlig de 3 år - som forsvarsministeren havde nævnti folketinget, at regeringen ville beholde arealerne - nu eroverskredet. I skønnet over disse 3 år var indgået forudsætningen om idékonkurreneens gennemførelse. Arealerne er ikke solgt, og man har ingen aftale herom. Vidnet må gå ud fra,at beslutningen i folketinget har været medvirkende til, atrømningen søges fremskyndet.

 Niels Matthiesen optrådte på mødet den 14. juni 1973 iegenskab af den minister, under hvem såvel en idékonkurrencesom (dengang) fredningsspørgsmål henhørte; forsvarsministerenOptrådte som ejer af området. Både socialministeren og forsvarsministeren nævnte åremålet 3 år uden sammenhæng med idékonkurrencen men i relation til det sociale eksperiment.

 Kulturministeriets notat (bilag 10) så vidnet alleredei sin tid, da det i udkast blev sendt til godkendelse i forsvarsministeriet ca. 14 dage efter mødets afholdelse, ogvidnet havde da ingen indvendinger mod dets rigtighed. Nu kanvidnet ikke uden støtte i notatet erindre, om de 3 år blevnævnt på mødet den 14. juni 1973 som værende en officiøstilkendegivelse. Det havde jo heller ikke været nødvendigt,da fristen var kendt fra forsvarsministerens besvarelse ifolketinget af den stillede forespørgsel.

 Vedrørende minister- og embedsmandsmødet den 5. marts1973 har vidnet forklaret, at der - ham bekendt - ikke foreligger noget skriftligt referat. Vidnet har paraferet - menikke selv affattet - ansøgningen af 19. marts 1974 (bilag 36)til finansudvalget, hvori det hedder: "Der er i marts måned1973 givet beboerne i Christiania tilsagn ... i en 3-årigperiode. ." Vidnet har påny henvist til forsvarsministerensbesvarelse af en forespørgsel i folketinget den 7. marts 1973(bilag N), hvorefter regeringen havde besluttet sig til atbeholde arealerne for en 3-årig periode. Denne besvarelse betragtede vidnet som en tilkendegivelse overfor beboerne iChristiania, der var mødt talrigt op som tilhørere i folketinget. Kort tid efter mødet i folketinget talte vidnet med PerLøvetand Iversen, der da også havde opfattet forholdet således, at Christiania havde fået 3 år. Vidnet drøftede ikkemed Per Løvetand Iversen, om det drejede sig om "kun 3 år"eller "mindst 3 år". Vidnet husker ikke, om der var møderom spørgsmålet i tiden mellem den 7. marts 1973 og den 14.juni 1973.

 Vedrørende den foreløbige aftale af 31. maj 1972 harvidnet forklaret, at det er ham, der lavede det første udkast, som gav anledning til en omformulering, hvorefter detunderskrevne dokument blev udfærdiget. Forud for første udkast var gået drøftelser, som vidnet havde haft med Christiania-beboere. De havde ønsket en lejeaftale med deraf følgendesikkerhed, men det kunne forsvarsministeriet ikke give dem,da ministeriets bestræbelser gik ud på en afhændelse afarealerne. En lejeaftale ville have hæmmet disse bestræbelser,hvortil kom, at der jo var tale om ulovlig besiddelsestagen,som man ikke ønskede formeligt at legalisere. Iøvrigt var defleste af bygningerne slet ikke indrettet til beboelse, således at udlejning forbød sig selv. Det første udkast indeholdt i punkt 6 en bestemmelse om en tilsikret periode af 2måneder til drøftelse mellem Christiania og den fremtidigeejer. Vidnet er ikke klar over, på hvis initiativ denne bestemmelse gled ud i den endelige redaktion.

 Når det i det oprindelige udkaste pkt. 6 hed, at "Egentliglejeaftale kan ikke oprettes på nuværende tidspunkt", var detikke tilsigtet dermed at stille fremtidig kontraktsoprettelsei udsigt. Det var vidnets ønske at tynde ud i områdets bebyggelse og gøre arealerne mere overskuelige. Der ønskedes ikkeoprettet lejeaftale, fordi vidnet var klar over, at man i så fald kunne blive bragt ind under lejelovgivningens regler omopsigelse. Han ønskede at stå frit i tilfælde af afhændelse,og området var iøvrigt uegnet til udlejning.

 Med hensyn til udtrykket "Nedrivning ... efter aftale"i pkt. 2 i det underskrevne dokument har vidnet forklaret,at det skulle forstås således, at det var myndighederne, derbestemte nedrivningen, hvorefter tidspunktet derfor skulledrøftes med beboerne. Vidnet kan dog godt se, at bestemmelsen kan læses anderledes, og han er bekendt med, at folketingetsombudsmand har en anden opfattelse. Vidnet ved ikke, om ministeriet derefter har ændret sin opfattelse. Vidnet har haftdrøftelser med Christiania i januar 1974 om nedrivning og varda ikke i stand til at give konkrete oplysninger om, hvilkebygninger der skulle nedrives. Mens vidnet endnu havdeChristiania-sagen under sit sagsområde, er der ikke givetbeboerne underretning om, hvilke bygninger der skulle nedrives, men de har efter indgivelsen den 19. marts 1974 afansøgningen til finansudvalget (bilag 36) fået udleveretet kort over området, hvorpå de forskellige bygninger varindtegnet.

 Hvad angår de øvrige bestemmelser i den foreløbige aftale har vidnet forklaret, at det i pkt. 3 omhandlede brandslukningsmateriel blev leveret og afprøvet. Den sociale gruppe,der nævnes i pkt. 4, blev etableret men har haft skiftendemedlemmer. Hvad angår afregningen for el og vand har vidnetoplyst, at der har været mange forklaringer på det storevandforbrug. Han er bekendt med, at der var beboere, der forsømte at lukke for vandet, og at der var haner, som blev brækket. Iøvrigt var anlægget gammelt, og lækager kan være opstået på grund af slid og ælde. Han er ikke bekendt med Spildaf elektrisk strøm som følge af afledning. Kloakanlægget varnok brøstfældigt, og kloakpumpen brød flere gange sammen.I den tid vidnet havde med Christiania-sagen at gøre, lod hanudbedringer foretage, når der indgik klager til ham, idetdet var hans Opfattelse, at ministeriet havde vedligeholdelsespligten både i forhold til myndighederne og i forhold til beboerne af såvel sanitære som humanitære grunde.

 Bestemmelsen i den foreløbige overenskomst pkt. 6,3.stk.4om drøftelser med den fremtidige ejer vedrørende "beboerforholdene" indeholdt alene et tilsagn om, at der skulle findedrøftelser sted.

 Vidnet har som repræsentant for forsvarsministeriet deltaget som bisidder i det arealudvalg, som blev nedsat med departementschef Lavesen som formand, og ved at man stadig harføling med Københavns kommune vedrørende salget af arealerne.Da de nærmere vilkår for arealernes benyttelse ikke er fastlagt, har der ikke kunnet afgives tilbud fra nogen af siderne.Vidnet skal ikke kunne udtale sig om, hvorvidt Christianiabeboernes tilstedeværelse også har været en hindring for indgåelsen af en aftale.

 Dersom arealerne overdrages, vil den foreløbige aftalevære bortfaldet. Der er imidlertid ikke efter vidnets opfattelse noget, som hidtil har gjort aftalen ugyldig.

 Vidnet deltog i de møder, som fandt sted i forsvarsministeriet efter den uhjemlede besiddelsestagen i november 1971.Sammen med en repræsentant for justitsministeriet tog man stilling til, hvad der skulle foretages, og om man skulle og kunnegenoprette den tidligere tilstand. Det stod klart, at man ikkeville indsætte militæret. Vidnet har derefter haft forhandlinger med embedsmænd i forskellige ministerier, og opfattelsernevar ikke altid sammenfaldende.

 Vidnet erindrer blandt andet kontaktmødet den 15. maj1972; forhandlingerne med Christiania var på det tidspunktblevet mere formaliserede. Der var etableret en kontaktgruppe med kontorchef Vagn Holm og Tine Bryld som socialministeriets repræsentanter. Fra Københavns kommune mødte ekspeditionssekretær Vanglo og kontorchef Gregers Christensen og fra forsvarsministeriet vidnet. Christianias forhandlere dannede næppe et egentligt forhandlingsudvalg, for så vidt som medlemmerne skiftede; men der var dog nogle af deltagerne, der varfaste medlemmer, nemlig Hans Løvetand Thorup, Per LøvetandIversen, Richard Løvehjerte Thomsen, Poul Funk Fynbo, MarianneSkytte, Leonard Olchansky og Villy Gregor. Møderne afholdtesefter behov. Der blev ikke ført protokol men udfærdiget referater, der godkendtes på det følgende møde.

Christiania havde et narkotikaproblem, men ikke altid ligeudtalt. En del af klientellet havde godt styr på sig selv;andre havde behov for den menneskelige støtte, som de øvrigegav dem.

 Socialminister Eva Gredal harforklaret, at hun har været socialminister i perioden fra 1971til udgangen af 1973 og atter fra januar 1975. Vidnet har pånylæst notatet vedrørende mødet den 14. juni 1973 (bilag 10), ogdette notat svarer til vidnets erindring om mødets forløb. Inotatet tales der om en idékonkurrence. Vidnet siger derom,at der var tale om et ret stort areal, og man fandt derfor,at det ville være en god ide med en arkitektkonkurrence,for at man derved kunne nå frem til et godt resultat med hensyn til arealets benyttelse. Det var vidnets opfattelse, atresultatet af idékonkurrencen kunne benyttes som grundlag for en dispositionSplan, som man kunne udarbejde i samarbejdemed kommunen. Udtrykket normalisering i det nævnte notattager sigte på den kendsgerning, at beboerne i Christianiakun opholdt sig der midlertidigt, og opholdet måtte foregåsåledes, at den almindelige retsbevidsthed ikke blev krænket.Derfor-skulle gældende lovregler overholdes, dog at visseregler kunne tillempes. Med hensyn til udtrykket "socialteksperiment" siger vidnet, at hun kun har anvendt udtrykketi forbindelse med Christiania, idet hun ellers anvender begrebet forsøgsordning; men det er efter vidnets opfattelsenoget andet. For Christianias vedkommende ville man prøveat se, hvorledes en alternativ livsform kunne udvikle sig.Det var ikke op til myndighederne at Opstille en målsætningfor det sociale eksperiment; det måtte beboerne selv klare;men man ville derpå undersøge, hvorledes eksperimentet faldtud. Fra myndighedernes side måtte man tage Christiania, således som det nu så ud uden nogen klare opdelinger af problemerne, som forøvrigt er blevet overdimensioneret i de forestillinger, man har gjort sig deraf udenfor Christiania. I mangehenseender var problemerne ikke større der end andetsteds isamfundet. Der blev ikke stillet midler til rådighed fra detoffentliges side; det ønskede Christianitterne ikke, og defremsatte ikke ønsker om offentlig støtte. Vidnet er kendtmed, at der er udført nedtrapningsprocesser i Christianiamed mindst lige så gode resultater som udenfor dette område.Vidnet omtaler Specielt en tur, der blev foretaget til Luxori Ægypten med 20 stofmisbrugere. Det skete på initiativ afbeboerne selv og for midler, som de selv fremskaffede. Dervar ingen offentlige midler involveret i dette foretagende.Der har også været andre initiativer med hensyn til stofmisbrugere, og samarbejdet med ungdomsklinikken i Læssøesgadefungerede godt. Vidnet er bekendt med, at socialstyrelsen harfået indberetninger om forskellige andre initiativer, der ertaget i Christiania til støtte for stofmisbrugere, men selvkan hun ikke i øjeblikket pege på andre eksempler end denævnte. Hvad den almindelige kriminalitet angår har det ogsåvist sig, at man i vidt omfang bedre kunne løse problemernei Christiania, end det var muligt med mere traditionelle midler. Der findes ingen samlet rapport over de forskelligesocialpolitiske aktiviteter, som er blevet prøvet i Christiania.Vidnet har fået refereret, at også psykotiske eller nervelidende personer har kunnet indplaceres i tilværelsen iChristiania. Der har ikke været noget påfaldende stort beløbstillet til rådighed gennem socialkontorerne til beboere iChristiania. Vidnet har hørt nævnt, at 24 personer fik offentlig understøttelse gennem socialkontoret i Wildersgade, mendet er dog nok et af de laveste tal; snarere har tallet ivisse perioder været oppe på 70-80. En del af beboerne harfået arbejde i Christiania, hvorved de selv har kunnet klarederes økonomi.

 Med hensyn til de tre år, der tales om i sagen, er vidnetaf den opfattelse, at det var helt klart, at de tre år, ihvilke Christianitterne kunne blive boende på området, skulle gælde til og med udgangen af marts 1976, og det har christianitterne heller ikke selv været ubekendt med. Det er ikke mindstblevet understreget af forsvarsministeren på mødet den 14.juni 1973. Denne frist havde regeringen fastsat i løbet afforåret, og de tre år stod fast. For så vidt det ikke klartfremgår af notatet, må det bero på, at dette i så henseendeikke har været fuldstændigt.

 Vedrørende de møder, som fandt sted i regeringen den 5.og 6. marts 1973 har vidnet forklaret, at det netop var her,de tre år blev fastlagt som gældende den tid, i hvilken beboerne skulle have ret til at blive boende på området. Foreholdt, at de tre år nævnes i forbindelse med det åremål, ihvilket arealerne skulle forblive i statens eje, har vidnetudtalt, at det jo er to sider af samme sag. Samtidig med beslutningen om, at staten skulle beholde arealet i tre år, blev detklart bestemt, at Christianitterne ikke kunne blive boendelængere end til 1. april 1976. Vidnet mindes et senere møde,hvor den nuværende forsvarsminister Orla Møller nævnte de treår, som Skulle udløbe 1. april 1976, og han blev ikke i såhenseende modsagt at nogen af de tilstedeværende christianitter. Det er vidnets opfattelse, at der hos dem var tilfredshed med den indrømmede tre års periode, fordi de dermed varblevet bragt ud af den hidtidige uvished. Vidnet og andreministre har iøvrigt utallige gange gentaget terminen den 1.april 1976 under samtaler med beboere i Christiania. Det skyldes i første række folketingsbeslutningen, at manmå stå strengt på overholdelsen af datoen den 1. april 1976,som aftalen drejede sig om. Der havde iøvrigt været forhandlinger med Københavns kommune, som ønskede at overtage arealetrømmet, men disse forhandlinger kender vidnet dog kun gennemreferat fra forsvarsministeren.

 Kontaktudvalgene bestod af repræsentanter for de impliceredeministerier, men vidnet kan ikke på stående fod sige, hvemdisse repræsentanter var til forskellige tider. Hvad oprettelsestidspunktet angår mener vidnet, at kontaktudvalgeneblev institueret i forbindelse med den foreløbige aftale.Vidnet-har i sin tid fået notatet (bilag 10), Og det har ikkegivet hende anledning til særlige bemærkninger, da hun læste det igennem. Hvad angår udtalelsen på side 2, øverste afsnit, har vidnet udtalt, at hun kun kan fastholde, at tre-års perioden skulle udløbe den 1. april 1976, og således måpassagen iøvrigt også forstås. Det samme gælder utvivlsomtogså notatets senere referater af vidnets egne bemærkningerpå mødet, hvor hun taler om tre år. Når der bruges udtrykket"kommende tre år", skal fristen ikke beregnes hverken fraden 14. juni eller fra den 30. juni - den dato da notatet erudfærdiget. Vidnet må fastholde, at det på mødet den 14. juni1973 blev tilkendegivet, at slutdatoen for christianitternesbeboelse var den 1. april 1976. Hun tør dog ikke med bestemthed sige, at datoen den 1. april 1976 direkte blev angivet;men hun mener, at det var forsvarsministeren, der nævnte den,forudsat at terminen udtrykkelig blev tilkendegivet.

 Meningen med indkaldelsen til mødet den 14. juni 1973,der må have været det første møde med Christianitterne, efterat regeringen i marts havde taget beslutning om Christianiasforbliven i statens eje i 3 år, var, at dette nu skulle meddeles christianitterne samtidig med, at man ville lægge dempå sinde, at de måtte overholde de aftalte bestemmelser. Vidnet har bekræftet, at man samtidig med beslutningen om atbeholde arealerne bestemte, at de skulle være basis for etsocialt eksperiment.

 På spørgsmålet, hvorfor netop slutdatoen den 1. aprilblev valgt, har vidnet svaret, at det nu var det, beslutningengik ud på, uden at hun nærmere har kunnet begrunde valget afden pågældende dato. Vidnet ved ikke, hvorvidt hun tidligerehar set kontorchef Fält-Jensens referat af mødet (bilag 11).I anledning af den deri på side 1 indeholdte passus vedrørendekulturministerens bemærkning har vidnet udtalt, at hun godt kunne forestille sig, at han har sagt sådan. Hun kan ikkebestride, at det er en rigtig gengivelse af hans ord; men detmå erindres, at der jo også blev talt om andre ting på mødetsåvel af kulturministeren som af de andre ministre. Til deti referatet gengivne Spørgsmål "hvis eksperimentet lykkes"har vidnet erklæret, at hun ikke ved, hvad det nærmere indebar. Forevist Hans Løvetands referat (bilag M) af det sammemøde har vidnet bemærket at de tre år, som vidnet har taltom som varigheden af christianitternes beboelsesret, ikkeskaf'sammenkædes med idékonkurrencen, men at der for hendeikke er nogen tvivl om, at kulturministeren har regnet med,at idékonkurrencen kunne afvikles inden for en tre-års periode. Vidnet anser sine egne bemærkninger på mødet for rigtigtgengivet.

 Påny nærmere udspurgt om mødet den 14. juni 1973 harvidnet gentaget, at der på mødet blev givet tilsagn tilChristianitterne om, at de kunne blive boende på området ide tre år gældende til den 1. april 1976. Vidnet ved ikkeom et lignende tilsagn tidligere var blevet meddelt dem, ogvidnet kender heller ikke noget til, hvorvidt det måtte væreblevet gentaget senere.

 Vedrørende den foreløbige aftale af 31. maj 1972 (bilag114) har vidnet forklaret, at hun blot erindrer, at man ikke.mente at have lovmæssige muligheder for at etablere et lejeforhold. Gennem samtaler med daværende kolleger har vidnetværet involveret i tilblivelsen af aftalen. Der var enighedom, at man ville underrette Christianitterne derom, hvis forsvarsministeriet begyndte at sælge arealerne. I 1972 var derdrøftelser med Københavns kommune om prisen på arealerne. Forhandlingerne blev ført mellem arealudvalget på den ene side og overborgmesterens kontor på den anden side; der var pådette tidspunkt ikke tale om, at arealerne skulle udbydesoffentligt til salg. Der er, såvidt vidnet ved, ikke truffet.nogen salgsaftale efter de Oplysninger, vidnet har fået frakolleger. Med hensyn til det nærmere indhold af den foreløbige aftale har vidnet sagt, at den deri omtalte socialegruppe har gjort et godt arbejde og har haft en god kontaktblandt andet med Københavns kommune. Den har også gennemførtforskellige narkoprojekter, og den har yderligere medvirkettil at motivere tilløbende børn til at vende tilbage. Vidnetkender ikke tallet på de børn, hvorom det har drejet sig.De tal, som har været nævnt i massemedierne, har efter vidnets opfattelse været overdrevne. Det har måske, for så vidtangår de børn, som var tilknyttet "Børnemagt", drejet sig om6-10 børn. Den sociale gruppe, der også interesserede sig forat skaffe beboerne arbejde, havde et frugtbart samarbejde medbørne- og ungdomsforsorgen.

 Om udtrykket socialt eksperiment har vidnet forklaret,at det vist var hende og Kjeld Olesen, der lancerede udtrykket. Det var beboernes eksperiment, men staten måtte påse,at området blev normaliseret. Vidnet havde troet, at man kunne uddrage en lære af dette eksperiment, men det var ikkelykkedes at samle viden derom i tilstrækkeligt omfang. Arbejdet hermed var blevet afbrudt i forbindelse med regeringsskiftet omkring nytår 1973-74. Regeringsskiftet medførte forså vidt ikke nogen ændringer i den fortsatte udvikling afselve det sociale eksperiment, men den systematiske behandlingog nærmere analyse, som det havde været vidnets forsæt at iværksætte, blev ikke gennemført. Da vidnet påny blev socialminister, kneb det med at skaffe de fornødne økonomiske midler til atindsamle de indhøstede erfaringer. Der var tilløb til foretagelse af en undersøgelse i efteråret-1975 og for så vidtogså skaffet nogle midler hertil, men undersøgelsen blevikke til noget, og siden har vidnet ikke fundet mulighedfor at tilvejebringe de økonomiske forudsætninger herfor. Denomstændighed, at møder med kontaktudvalget ebbede ud efterregeringsskiftet i begyndelsen af 1974, havde også gjort detvanskeligt for det offentlige nærmere at følge det socialeeksperiment. Vidnet har dog fortsat kunnet følge med i hvadder foregik i Christiania, navnlig gennem Tine Brylds orientering herom.

 Det har hele tiden været vidnets Opfattelse, at vedligeholdelsen af vand- og elledninger måtte påhvile forsvaret også i relation til brugerne af anlægget. Der kunne højst væretale om, at der over socialministeriets budget blev afholdtudgifter til forbruget. Det var forudsat, at ibrugtagning afbygninger, som ikke var indrettet til beboelse, nærmere skulle drøftes med christianitterne. Der kunne ikke gælde andreregler for bygningerne i Christiania, men man kunne dog tageet vist hensyn til den midlertidige, tidsmæssigt begrænsedebenyttelse.

 Bemærkningerne i regeringsredegørelsen (bilag 1) om etpar hundrede personer, der kunne tænkes institutionsanbragt,er nok ikke længere aktuelle, hvad tallet angår. Man har pladspå nuværende institutioner, og det havde man iøvrigt også dengang, men problemet er og var, at de pågældende ikke let lodsig indordne under bestemte institutionsformer. Som sagt,pladsen var der, og i den forløbne tid er der sket store forandringer på institutionerne. Han er parat til at give de pågældende et tilbud om relevante opholdssteder, men det forudsætter, at de enkelte tilfælde først bedømmes hver for sig.

 Tidligere forsvarsminister, folketingsmand Kjeld Olesen har forklaret,at han deltog i mødet den 14. juni 1973 (bilag 10). I udtrykket "socialt eksperiment" indlagde vidnet, at det drejedesig om for Christianitterne at forsøge at skabe bo-, adfærds-og samværsformer som alternativ til det øvrige samfund. Vidnet kan ikke tidsfæste, hvornår udtrykket først er brugt;det blev i hvert fald anvendt på mødet. Vidnet havde været iChristiania flere gange, blandt andet sammen med socialministeren, og havde haft_flere besøg i ministeriet af christianitter.Der var ca. 100 af beboerne i Christiania, som øjensynligtikke kunne finde sig til rette i det almindelige samfund,og som ellers ville have været institutionsanbragt. De institutionsprægede søgte sammen og forsøgte at skabe noget nyt.Det var spændende at se, hvordan det ville ende. Eksperimentet måtte foregå således, at det ikke krænkede den øvrigebefolknings retsbevidsthed og under hensyntagen til visse afsamfundets normer. Et af de store problemer har været forholdet til Københavns kommune, som stillede bestemte krav.En vis tolerance overfor normerne var nødvendig. Denne forståelse af begrebet socialt eksperiment blev efter vidnetsopfattelse almindeligt accepteret af Christianitterne, dogat Hans Løvetand har benægtet, at der forelå et socialteksperiment. Vidnet har iøvrigt fra sin kontakt med christianitterne indtryk af, at der blandt dem var forskellige opfattelser. Eksperimentet var besluttet af regeringen, og denvar således formelt eksperimentatoren. Det skulle ikke være enkelte videnskabsmænd, der "med lup" fulgte Christiania-eksperimentet, men hele befolkningen. Regeringsbeslutningenblev truffet i marts 1973; men da vidnet gik af i efteråret1973, kan han ikke udtale sig videre. Man har næppe gjortsig klart, hvilke bestemte erfaringer man forventede af eksperimentet. Man har været interesseret i at se, om for eksempelkriminaliteten og stofmisbruget ville falde. Vidnet mener,at eksperimentet stadig løber. De indberetninger, der er kommet, for eksempel om stofmisbrugere, debatten i pressen ogTV-udsendelser har været en måde at følge eksperimentet på.Vidnet mener stadig, hvad han udtalte i folketinget den 25.februar 1976 (bilag 223, spalte 6476), at eksperimentet bestod deri, at de grupper, der ikke kan eller vil tilpasse sigsamfundets krav, skulle eksistere i Christiania på deres egne vilkår, og at det så måtte vise sig, om der ud af detteville vokse resultater. Vidnet ved, at der har bestået etudmærket forhold mellem Christianitterne og Københavns kommunes børne- og ungdomsværn. Vedrørende stofmisbrugere harvidnet henholdt sig til de positive resultater, der er omtalt af Tine Bryld og Leonard. Med hensyn til overtrædelseaf straffeloven er der to modstridende tendenser. På den eneside menes en del unge, som har levet af tyverier, at væreblevet motiveret for arbejde ved at opholde sig i Christiania.På den anden side har Christiania tiltrukket kriminelle.Folk udefra er kommet til Christiania for der at begå kriminelle handlinger.

 Ved normalisering forstår vidnet tilvejebringelse af enholdbar ordning i forhold til vedtægter og love i samfundet,for eksempel gennemførelse af betaling for el og vand, opfyldelse af Københavns kommunes krav og af den foreløbige aftale iøvrigt. Oprettelse af normal lejekontrakt indgikikke i normaliseringsbestræbelserne; det har nok været fremme, men blev meget hurtigt opgivet. Christianitterne vartrængt ind på et område, der ikke tilhørte dem, og der varikke noget juridisk forhold til dem. Iøvrigt var det ikkemuligt at oprette kontrakterne, fordi personerne udskiftedeshyppigt. De enkelte christianitter kunne heller ikke tvingeandre til at betale. Vidnet ved ikke, om forsvarsministeriethar fået sit tilgodehavende for el og vand refunderet overde sociale budgetter.

 Der var hos begge parter god vilje. Der var ikke taleom en forud aftalt procedure for normaliseringen, men detvar vidnets bestemte opfattelse, at kontaktmøderne skullefortsætte som et led i den fremadskridende normalisering ogdet sociale eksperiment. Vidnet ser kun en ganske lille - omoverhovedet nogen - forskel mellem socialt eksperiment ogsamfundseksperiment. Begreberne overlapper hinanden. Udtrykkene er af vidnet anvendt som synonymer.

 Vidnet har ikke kunnet udtale sig om, hvorvidt en idékonkurrence kun kan afholdes som en arkitektkonkurrence.Efter vidnets opfattelse skulle der tilvejebringes forslagtil, hvordan arealet kunne udnyttes. Da det sorterede underkulturministeriet, har vidnet ikke gjort sig nærmere forestillinger om, hvordan konkurrencen skulle udskrives. Arealetskulle ikke afhændes de første 3 år, og man kunne udnyttetiden til en sådan konkurrence.

 Der forelå på daværende tidspunkt ingen dispositionsplanfra Københavns kommune, men kun et forslag dertil. Forudsætningen for, at forsvarsministeriet kunne afhænde arealet, varikke til stede. De tre regeringsmedlemmer, der deltog i mødet, fandt arealet så værdifuldt, at man kunne tænke sig et bedreforslag. Niels Matthiesen har utvivlsomt ment, at bebyggelses-graden var for stor.

 Der blev på mødet den-14. juni 1973 orienteret om de3 år, og afviklingen af en idékonkurrence ville formentligpasse ind i dette tidsrum. Meningen var, at bosættelsen kunne vedvare i 3 år. De 3 år skulle regnes fra tidspunktet forregeringsbeslutningen i marts 1973. Beslutningen blev truffet den 6. marts og blev nævnt i folketinget den 7. marts,hvor der var tilhørere fra Christiania, herunder Per LøvetandIversen, til stede i folketingssalen. Beslutningen er altsåblevet Christianitterne bekendt allerede da. Mødet den 14.juni kom formentlig i stand på christianitternes initiativ.

 Regeringsbeslutningen er blevet truffet, fordi forudsætningen for afhændelse ikke var til stede, og det førte tiltanken om idékonkurrencen. Beboelsens varighed hænger ikkesammen med'idékonkurrencen. Notatets gengivelse beror på,at man var fast overbevist om, at idékonkurrencen ville være tilendebragt i løbet af de 3 år. Det har aldrig væretmeningen, at Christianias levetid skulle være afhængig afidékonkurrencens afslutning. Udtrykket "udover de 3 år" inotatet (bilag 10, side 3) skal forstå; som de 3 år, dergår fra regeringsbeslutningen den 6. marts, og ikke de 3år, der går fra en meddelelse om en idékonkurrence.

 I marts 1973 var der en meget nær kontakt mellem vidnetog christianitterne, og da Per Løvetand Iversen som sagt vartil stede som tilhører i folketinget den 7. marts, mener vidnet, at Christiania var bekendt med beslutningen, der ogsåhavde været omtalt i pressen. Man havde siden marts haft tid til at gøre sig sine'tanker om, hvad der videre skulle skemed arealet i 3-års perioden, og mødet den 14. juni formedesig som en generaldebat.

 I anledning af økonomi-'og budgetminister Per Hækkerupsvending "foreløbig ... i 3 år" (bilag 200, spalte 4701) kanvidnet med sikkerhed sige, at han har opfattet regeringsbeslutningen som gældende 3 år og ikke foreløbig 3 år. Beslutningen gik ud på at beholde arealet netop i 3 år. Der varvanskeligheder med at sælge arealet, og man kunne jo forestille sig, at nogle af disse vanskeligheder ville foreliggeendnu, når de 3 år var gået. Efter de 3 år skulle arealetsælges, formentlig til Københavns kommune. Arealudva1getskulle rent praktisk arbejde med salget. Det var almindeligpraksis, at statens arealer blev udbudt offentligt indensalg. Det lå i planerne, at arealet skulle overdrages Københavnskommune; om det skulle ske efter offentligt udbud ved vidnetikke; det var overladt til arealudvalget. Christianitternefik at vide, at men måtte indstille sig på at afvikle. Detlå som sagt i beslutningen, at det skulle være sket, når de3 år var gået.

 Den foreløbige aftale af 31. maj 1972 dannede grundlagfor en del af diskussionen på mødet den 14. juni 1973. Denneaftale bestod også efter mødet den 14. juni. Vedrørende denspunkt 6 angående tilsagnet om forhandling med nye ejere harvidnet forklaret, at man på mødet den 14. juni gik ud fra,at arealet ikke mere var i statens eje, når de 3 år var gået.Vidnet erindrer, at der på ohristianitternes spørgsmål omhvad med os efter de 3 år" blevisvaret,'at man ikke kunneudtale sig om den fremtidige ejers planer, men et det ikkekunne udelukkes, at dele af Christiania kunne integreres. På spørgsmål om, hvad der skulle ske, hvis det ikke lykkedesat afhænde arealet inden de 3 år, har vidnet svaret, at detgjorde man sig ingen tanker om dengang, idet man anså de 3 årfor en rimelig tid til afhændelse. Foreholdt kulturministerensudtalelse om, at Christiania kunne fortsætte, indtil der ertruffet beslutning om arealets anvendelse efter 3-års fristensudløb, har vidnet fastslået: de tre år var nøjagtig tre år.

 Da vidnet tiltrådte som forsvarsminister den 10. oktober1971, forelå ingen planer om udnyttelse af arealet. Vidnetsforgænger havde truffet beslutning om, at arealet efter rømningen ikke skulle bevogtes militært. Der var en aftale medet privat vagtværn. Vidnet har taget initiativet til nedsættelse af arbejdsgruppen. Man stod overfor noget, der ikkekunne løses ved hjælp af betjente; parterne måtte finde sammen. Vidnet accepterede situationen. I 1971 tænkte han ikkepå, at Christiania skulle være et "socialt eksperiment".Dette udtryk dukkede først op i løbet af 1972.

 Den foreløbige aftale af 31. maj 1972 er formentligkonciperet af kontorchef Fält-Jensen. Vidnet har gennemgåetden, da den var under udarbejdelse. Selv om aftalen udtrykkelig kun omhandlede enkelte punkter, var det en forudsætning, at alle vigtigere ting blev drøftet. Christiania havdeen "social gruppe", der vist nok var startet før den foreløbige aftale og bestod af ca. en halv snes personer. Leonardvar en af de drivende kræfter. Tine Bryld var konsulent forsocialministeriet og havde nær kontakt med gruppen. Der varikke tale om fagfolk; det ville have været i strid med christianitternes indstilling. Gruppen fungerede ganske udmærket ividnets ministertid og også senere, hvor vidnet har fulgtChristiania med interesse. Det er vidnets indtryk, at der i Christiania blev opnået gode resultater hvad stofmisbrugereangår, og at der blev samarbejdet mellem den nævnte gruppeog samfundets institutioner udenfor Christiania.

 Med hensyn til punkt 2 i den foreløbige aftale har vid-net forklaret, at det blev sagt til Christianitterne, at dervar visse bygninger, som måtte væk, men Christianitterne skulle have besked i forvejen, så det ikke kom bag på dem. Omde skulle tages med på råd, kan vidnet kun besvare derhen,at hele aftalen forudsatte god vilje fra begge sider. Enfuldstændig accept fra christianitternes side var ikke forudsat i aftalen. Deres holdning til nedrivning var negativ,da den omfattede bygninger, som var beboet. Vidnet søgte atgive Christianitterne, der følte sig utrygge, den størstmulige tryghed. Christianitterne har i et vist omfang medvirket både til beslutning om og gennemførelse af nedrivning.

 Københavns kommune indgik ikke på samme måde som stateni et samarbejde med Christianitterne.

 I vidnets ministertid har der ikke foreligget konkretforberedelse til at rydde arealet, og de regelmæssige møder,som var præget af spontanitet, blev holdt i en afslappet ogpositiv atmosfære. Vidnet ved ikke, hvorfor arkitektkonkurrencen ikke kom igang, da han jo gik af som forsvarsministeri efteråret 1973.

 Vedligeholdelsespligten med hensyn til kloak- og elledninger m.v. lå hos forsvarsministeriet. Hvis arealet havdeværet ubenyttet, skulle man alligevel have holdt systemet vedlige. Hed indgåelsen af den foreløbige aftale forelå en juridisk anerkendelse af Christiania. Den omstændighed, at personer fra forskellige miljøer, herunder særlig socialt interesserede,boede sammen ude på Christiania, var for så-vidt ikkenogen forudsætning for anerkendelse af Christiania, men envæsentlig del af eksperimentet.

 Økonomisk opgjort kan Christiania betale sig for samfundet, blandt andet fordi der er sparet dyre institutionspladser. Udgifterne til lys og vand er ubetydelige i forholdhertil. Der havde været omfattende hærværk før indflytningen,og beboelsen har været værdibevarende.

 Vidnet erindrer ikke, om muligheden for at fortsætteChristiania andetsteds blev drøftet på 14. juni-mødet, mendet har været drøftet hen ad vejen.

 Kontorchef i miljøministeriet, cand. jur. Per Hansen harforklaret, at han inden miljøministeriets oprettelse var fuldmægtig i kulturministeriet, og at han der først fik at gøremed Christiania-sagen i foråret 1973. Spørgsmålet om de fredede bygninger blev rejst på forskellig måde overfor kulturministeren, der skulle påse, at de fredede bygninger ikkegik tabt. De lå så spredt, at en ny bebyggelse vanskeliggjordes. Københavns kommunes udkast til dispositionsplan gikud på boligbebyggelse og opførelse af bygninger til visseinstitutioner. Ministerens opgave var i første række at søgede fredede bygninger og voldene bevaret. Vidnet deltog i mødet med ministrene den 5. marts 1973 men ikke i regeringsmødet den 6. marts. Vidnet husker ikke, om han havde kontaktmed Christiania inden den 14. juni. Ministeren havde informeret sine embedsmænd om, at kulturministeren skulle deltage i planlægningen for Christiania. Der blev blandt andet ipressen rejst debat om bygningernes forfald. Vidnet var vist nok udeat se på nogle af bygningerne inden den 14. juni. Vidnetskendskab til forholdene var indtil da kun sporadisk.

 Det fremlagte notat vedrørende mødet den 14. juni 1973(bilag 10) er udfærdiget af vidnet. Hans eget eksemplar, derer en afskrift, er dateret den 30. juli 1973. Denne dateringer rigtig, og forsinkelsen skyldes, at udkastet skulle forevises ministrene i sommerferietiden. Mødet afholdtes i kulturministeriet, men indkaldelser til mødet udgik fra forsvarsministeriet, vistnok også til Christianitterne. Man ønskede mødet afholdt for at genoptage kontaktmøderne og forat underrette Christianitterne om regeringsbeslutningen.Vidnet husker ikke, hvor længe mødet varede, men det tog ihvert fald ikke hele dagen. Vidnet gjorde notater under mødet; han var klar over, at han skulle referere det. Notateter sammenfattende, ikke en ordret gengivelse og ikke etegentligt referat. Et udkast til notatet gik til kontorchefFält-Jensen og til kontorchef Vagn Holm med henblik på forelæggelse for de pågældende ministre. Der blev ikke af ministeriet sendt noget eksemplar til Christianitterne.

 Vidnet Opfattede notatet som gengivelse af, hvad ministrene havde sagt til Christianitterne; men der var ikke tale om,at Christianitterne skulle godkende det. Da medlem af folketinget, Ellen Strange Petersen rejste Spørgsmålet om, hvadder var tilsagt Christianitterne, blev notatet sendt tilfolketinget; vidnet ved ikke, hvordan det er kommet christianitterne i hænde. Vidnets udkast til notat fik nogle få redaktionelle ændringer. Bilag 10 svarer til det endelige notat, som blevsendt til folketinget. Ministrenes rettelser var blevet sendtvidnet i form af breve fra Fält-Jensen og Vagn Holm. Vidnetsudkast blev sendt til disse den 4. juli, men er sandsynligvis skrevet ret hurtigt efter mødet, idet det sikkert er forelagt for vidnets egen minister før den 4. juli. Vidnets optegnelser fra selve mødet findes ikke længere.

Beslutningen om idékonkurrencen var taget forud formødet den 14. juni. Vidnet fik underretning derom fra sinminister, men_Vidnet ved ikke, hvornår beslutningen var truffet. Vidnet talte med Danske Arkitekters Landsforbund (D.A.L.)om, hvad der skulle forstås ved en idékonkurronce. Vidnet gikud fra, at det måtte være en særlig form for arkitektkonkurrence. Vidnet spurgte om, hvordan man normalt bar sig ad medudskrivningen af en sådan konkurrence, og hvad det villekoste. Kulturministeren skulle tage initiativet til udskrivningen. Vidnet gik ud fra, at han skulle have bistand fraboligministeriet og D.A.L.

 Vidnet mener, at det forud for mødet var besluttet mellem ministrene, at man ville udsætte salget af Christiania-området, blandt andet fordi det nok ville tage 5 år at laveen idékonkurrence. Man havde besluttet sig til at give 3 årtil det man kaldte normalisering med henblik på, at beboernekunne være i Christiania i de 3 år, og sideløbende dermed ville man afholde idékonkurrencen. Det blev meddelt, at man havde bestemt sig til ikke nu at sælge; man ville skaffe siget pusterum til at undersøge mulighederne for at bevare arealet for staten, for eksempel til placering af internationaleorganer. Det var vidnets indtryk, at der var en vis uenighedmellem staten og Københavns kommune med hensyn til arealetsbenyttelse. Der havde tidligere været planer om at anvendearealet til kulturelle formål, for eksempel musikkonservatorium, men disse planer var opgivet. Man kendte dispositionsplanforslaget. Vidnet hæftede sig ikke ved, om der var taleom eksakt 3 år, således at jerntæppet ville gå ned på dato.

 Fra aviserne havde vidnet det indtryk, at der foregik visse ulovligheder i Christiania, og at der var problemermed hensyn til brandfare med videre. Normalisering skullegennemføres ved genoptagelse af kontaktmøderne. Ved ministe-riernes bistand søgtes forholdene bragt indenfor lovens ram-mer. Der var ikke på mødet den 14. juni tale om kontraktlignormalisering af forholdet. Normalisering betød for vidnetafhjælpning af de faktiske ulovlige forhold.

 Notatet (bilag 10) er som nævnt vidnets opfattelse af,hvad kulturministeren og de andre ministre sagde på mødet,og det er tiltrådt af ministrene. Vidnet har nok udtrykt siguklart på notatets første side; "de formentlig 3 år" sigtertil den tid, der måske ville medgå til idékonkurrencen; "udover de 3 år" på notatets side 3 skal forstås som de 3 årregeringen havde sagt. Vidnet husker ikke, om der på mødetden 14. juni blev henvist til datoen for regeringsbeslutningen.

 Vidnet mener, at Hans Løvetands referat (bilag M), hvoraf vidnet har haft lejlighed til at læse de to første afsnit, ganske godt dækker, hvad der blev sagt.

 Planerne om idékonkurrencen lå ret stille i periodenindtil oprettelsen af miljøministeriet, hvor vidnet ikke be-handlede sagen, men vidnet ved, at idékonkurrencen er opgivetefter forhandling mellem Københavns kommune og planstyrelsen.Efter hvad der er oplyst for vidnet, enten af afdelingschefRud Nielsen eller en af dennes medarbejdere Inger Waaben,skulle begrundelsen være, at der ikke kunne skaffes et tilstrækkeligt konkurrencegrundlag. Medens vidnet endnu havdemed idékonkurrencen at gøre, diskuterede han grundlaget foren udskrivning med forskellige interesserede personer blandtandet fra Kunstakademiet og D.A.L. Vidnet havde opfattet det således, at idékonkurrencen var besluttet og kunne udskrives,når forudsætningerne derfor, herunder de bevillingsmæssigeforudsætninger, var Opfyldt. Vidnet mener, at han i kontaktgruppen meddelte Christianitterne, hvad der var af Oplysningerom konkurrencen, ligesom han gav oplysning om, hvad der kunnegøres for at bevare de fredede.bygninger. Orienteringen varen naturlig følge af, at vidnet var medlem af kontaktgruppen.Vidnet har_ikke tænkt sig, at man var forpligtet overforChristianitterne til at udskrive en idékonkurrence; men manhavde været inde på, om man var forpligtet dertil overforarealudvalget. Regeringen stod til enhver tid frit overforChristiania med hensyn til idékonkurrencen; forudsætningenvar jo, at man kunne komme igennem hos finansudvalget.

 Ku1turminister Niels Matthiasenhar forklaret, at der i foråret 1973 blev holdt en række møderom Christiania med henblik på normalisering af forholdet, ogman var også ude at se på lokaliteterne. Det var vidnet, derkom med tanken om, at der skulle afholdes en idékonkurrence.Man var interesseret i at bevare de fredede bygninger. Vidnetkendte udkastet til Københavns kommunes dispositionsplan for"Christianshavn, herunder også Christiania. Det kunne ikkei det lange løb gå, at bruge så stort et areal, 30-40 tdr.land, til et eksperiment. Det burde komme hele København tilgode. Eksperimentet burde også begrænses i tid. Vidnet varikke tilfreds med udkastet til dispositionsplan, blandt andetfordi der var tale om at føre en motorvej ind over voldene.Vidnet husker ikke nøjagtigt, hvornår han fremkom med for-slaget om idékonkurrencen, men det har været engang i foråret.Beslutning derom blev taget, hvorefter vidnet bad embedsmændenegå igang med sagen.

 Notatet (bilag 10) er godkendt af vidnet. 3-års periodener skønsmæssigt ansat. I perioden skulle Christiania fungeresom socialt eksperiment. Idékonkurrencen har intet at gøremod den periode, Christiania kunne fortsætte. Det var heltklart, at der for Christiania var tale om en tidsbegrænsetperiode. Christiania kunne fortsætte, til der forelå en afklaring af, hvad arealet skulle bruges til, op til en 3-årsperiode. Der var intet løfte om, at det skulle vare i 3 år.Eksperimentet var som sagt tidsbegrænset, indtil man skullebruge arealet til noget andet, op til 3 år; men herudoverhavde kulturministeriet ingen beslutningsmyndighed.

 Fra efteråret 1973, da vidnet gik af som minister ogtil han i 1975 kom tilbage igen, var der intet sket med idékonkurrencen. Planerne herom er derpå løbet ud i sandet. Derer ikke truffet beslutning om at opgive den. Sagen er nu ikke længere under vidnets ressort.

 Vidnet kan godkende Hans Løvetands referat (bilag M) afvidnets udtalelser på mødet den 14. juni 1973, men det erlidt massivt formuleret. Der havde oprindelig været planerom at lægge musikkonservatorium og teaterskole med videre påarealet, men de var opgivet. Planerne om en fornuftig udnyttelse til rekreativt område til gavn for hele København varderimod ikke skrinlagt. Vidnet anså Christianias udnyttelseaf arealet for at være til hinder for disse planers gennem-førelse.

 Sætningen i Fält-Jensens referat (bilag 11): "Et eksperiment kan - hvis det lykkes - også fortsætte herudover" indeholder intet tilsagn; men hvis enkelte dele af eksperimentetpassede ind i den samlede arealbenyttelse, kunne de fortsætte, for eksempel kunne en eventuel teatergruppe knyttes tilteaterplanerne.

 Vidnet forklarer udtrykket "eksperiment" som alternative livsformer, og "hvis det lykkes" sigter vel til, om livsformen kunne passe ind i forpligtelsen overfor samfundet udenderved at miste sit særpræg. Som et blandt mange kriterierkunne man se hen til, om stofmisbrug og kriminalitet mindskedes.Det har ikke på noget tidspunkt været vidnets opgave at bedømme resultaterne.

 Vidnet har fra starten af i samtaler med christianitter-ne sagt, at Christiania som sådan ikke kunne fortsætte påstedet i det lange løb.

 Kontorchef i socialministeriet,cand. jur. Vagn Holm har forklaret, at han i foråret 1972 fik Christiania-sagen, fordi han ledede det kontor, som havde med børn og unge at gøre. Sagen blev i vidnets kontor, hvor vidnet har haft direkte med den at gøre indtil oktober-november 1973.

 De hjælpeforanstaltninger man har indenfor det socialeområde slår ikke altid til, og det var derfor ikke mærkeligt,at der blev gjort forsøg med andre former. Når det drejersig om et vanskeligt klientel, svarer resultatet ikke altidtil det, man har ønsket. At beboerne i Christiania slog signed under andre bo- og samværsformer, måtte anses for dereseget eksperiment. Vidnet har ikke kendt andet tilsvarende.Eksperimentet kunne have den betydning, at myndighederne togegne foranstaltninger op til ny overvejelse.

 Et notat til socialministeren om Christiania, der ersigneret af vidnet den 7. december 1973 (bilag 201), er forfattet af ham. Han var stødt på Christiania-problemer i andrekvarterer i København, omend i mindre målestok. Problemer omkring minoritetsgrupper, ensomme gamle og lignende er specielle storbyproblemer. Vidnet har ikke turdet udtale sig om,hvilken rolle boligmangelen har Spillet for Christianiasopståen, men den kan have været medvirkende. Vidnet kan ikkeudtale sig om en artsmæssig forskel mellem støtte i Christianiaog støtte for eksempel i institution, hvor støtten ydesaf uddannet personale; manglende professionalisme kan imidlertid opvejes af medfødt talent.

 Hvis regeringen havde tænkt på et egentligt socialteksperiment, ville en aktiv medvirken til eksperimentet havekrævet, at formål og metoder på forhånd var klarlagt, og atder havde fundet en analyse sted af de faktorer, der var afgørende for eksperimentet. En sådan planlæggende virksomhedhar ikke fundet sted.

 Vidnet mener ikke, at der direkte har været stilletkrav om en evaluering af eksperimentet. Det kunne kun ventes, såfremt eksperimentet var foregået i samarbejde med deoffentlige myndigheder. Vidnet kan godt tiltræde, at dertil et egentligt eksperiment for det første hører en formulering af en eller flere hypoteser til efterprøvning. Detmå dernæst kræves, at eksperimentatoren foretager eller overvåger en iagttagelse af definerede uafhængige og afhængigevariabler og deres vekselvirkning. Yderligere fordres, ateksperimentatoren under eksperimentets forløb foretager ensystematisk iagttagelse og registrering af sine relevanteiagttagelser. Sluttelig må der foretages en evaluering afiagttagelser af den gensidige påvirkning mellem variablerne.Et sådant eksperiment er ikke foretaget vedrørende Christiania.Med hensyn til udførelsen af eksperimentet og Christianiasmedvirken hertil har vidnet udtalt, at han ikke har nogetpræcist indtryk heraf; han tør dog ikke hævde, at den har været mindre end forudsat. Vidnet var ikke skuffet i sineforventninger i så henseende.

 Vedrørende mødet den 14. Juni 1973 (bilag 10, 11 og M)har vidnet forklaret, at formålet dermed først og fremmestvar at orientere Christiania om den trufne regeringsbeslutning, som gik ud på, at man kunne forblive på området i 3 år.Datoen for beslutningen blev ikke udtrykkelig nævnt påmødet den 14. Juni, og datoen den 1. april 1976 blev hellerikke udtrykkelig nævnt.

 Udtrykket "formentlig 3 år" går på idékonkurrencen. Notatet (bilag 10),som vidnet fik tilsendt til godkendelse, erat betragte som et sammendrag af, hvad der er passeret påmødet. Vidnet husker ikke, om han eller ministeren har retteti eller føjet noget til i notatet. I de to første afsnit erkun refereret den ene side af sagen. Vidnet savner noget,idet hovedformålet med mødet som anført var at orienterebeboerne om, at de kunne forblive på området. Vidnet tænktestraks på, at skæringsdatoen måtte være finansårets udløbden 1. april 1976.

 Tanken om idékonkurrencen blev vistnok fremført af kulturministeren. Baggrunden var formentlig, at denne ønskedeen vis indflydelse på arealets anvendelse, navnlig af hensyn til kulturelle formål, og særlig på bevarelse af bygninger og voldanlæg. Formålet med idékonkurrencen var at opnåindflydelse fra statens side i forhold til Københavns kommuneud fra mere overordnede kulturelle interesser. Vidnet kendteikke Københavns kommunes forslag til dispositionsplan.

 Vidnet ved ikke, om der før mødet var givet christianitterne meddelelse om regeringsbeslutningen; det var i hvertfald ikke sket fra vidnets kontor. Vidnet erindrer ikke, om der på mødet blev henvist til en eventuelt tidligere givenmeddelelse om regeringsbeslutningen.

 Problemer omkring daginstitutioner har af og til givetanledning til, at man har taget dem op til kritisk bedømmelse.Et alternativ til institutioner kan for eksempel være familie-pleje med professionel pædagogisk bistand. Vidnet tør ikkeudtale sig om, hvorvidt Christiania kan være et brugbartalternativ til samfundets sædvanlige hjælpemidler; det villebero på et nøje kendskab til de enkelte klienter og på for-holdene, som de er nu i Christiania.

 Socialministeriet har tiltrådt Københavns magistrats 3.afdelings erklæring af 13. Juli 1976 (bilag 219) uden dermedat anlægge en selvstændig vurdering, da det er Københavnskommune, der har ansvaret for de mulige anbringelser efteren rømning af Christiania.

 Det må siges at være positivt, hvis folk, der tidligereikke har fungeret, nu kan fungere i Christiania. Beskæftigelsesvarende til arbejde i Christiania findes ikke ude i samfundet,hvor der er opstillet faste rammer. Christiania-formen kan ikke umiddelbart overføres til samfundet udenfor. Vidnet anserdet for realistisk, at man med tiden andre steder vil kunnenå frem til former-som i Christiania, men det vil blandt åndetforudsætte bevillinger.

 Socialministeriet og Københavns magistrats 3. afdelinghar i 1973 indgået aftale om et Opsøgende arbejde, efter atder havde været rejst kritik af, at Københavns børne- og ungdomsværn ikke gjorde nok i anledning af de børn, der tog ophold i Christiania. Aftalen gik blandt andet ud på, at man iforsøget på at få børn bort fra Christiania ikke skulle brugetvangsmidler, men foretage udslusningen lempeligt og under medvirken fra Christiania.

 Socialministeriet finder ikke, at magistratens konklusion - at problemet ikke kan løses - er acceptabel;kommunen har pligt til at løse opgaverne.

 Direktør, cand. jur. Ernst He1geLarsen, har forklaret, at han i sin egenskab af direktørfor Københavns børne-.og ungdomsværn fik føling med Christianiarelativt kort efter, at fristaden havde manifesteret sig iefteråret 1971. Der kom et stadig stigende antal henvendelserfra forældre, hvis børn var løbet hjemmefra og formodedes athave taget ophold i Christiania. Man stod fra børneværnets sidei begyndelsen ret famlende overfor problemet. Det blev grebetan efter traditionelle metoder; det vil sige forsøg på i samarbejde med politiet at finde barnet eller den unge under18 år og bringe vedkommende tilbage til hjem eller institutionved politiets hjælp. Det var hovedsagelig Københavns politis4. afdeling, der medvirkede, men også uropatruljen kom ind ibilledet. Politiets tilstedeværelse kunne undertiden bringegemytterne i kog i Christiania. Vidnet erindrer ingen aktivmodstand fra Christianias side. Man har forsøgt at gemme børn.

 Et møde den 29. september 1972 hos vidnet (bilag 322)markerer et vendepunkt i udviklingen, idet man ophævede entidligere afgørelse, som gik ud på overhovedet ikke at yde hjælptil personer med ophold i Christiania. Indtil september 1972havde man ikke anerkendt Christiania som en officiel adresse,men det gjorde man nu. Nyordningen gik ud på at forsage atarbejde med de børn, der boede i Christiania. Man ville forsøge at motivere dem til at søge andre opholdssteder og meddelte dem, at man ikke ville bruge tvang for at få dem bortfra Christiania. Man accepterede,'at de blev i Christiania i en periode, og man ydede dem økonomisk hjælp for at hindredem 1 at leve af kriminalitet. Man havde i børneværnet stadighåb om at kunne skaffe anden bolig for børn, også for dem,der havde boet der længe, hvilket også lykkedes 1 fleretilfælde.

 Man fik kontakt med en enkelt mand i Christiania, derhavde stor indsigt 1 forholdene, og som børnene havde tillidtil. Han havde tilknytning til socialgruppen. Man udvikledeet organ ved antagelse af medarbejdere, som havde føling medde særlige problemer i Christiania. De samarbejdede navnligmed den sociale gruppe og med den omtalte enkeltperson. I1973 havde man fået 3 medarbejdere i dette organ. I det tidsrum "Børnemagt" eksisterede, kunne der være tale om ca. 30børn på een gang. Efter anerkendelsen i september 1972 var dermeget svære vanskeligheder. Der var mistillid, idet børnenestod overfor en myndighed; men langsomt kom det igang, ogdet første års tid efter september 1972 fik man sluset 200-250 børn ud af Christiania. Efterhånden som man fik tag påmetoderne, steg antallet af de børn, som blev motiveret tilat tage ophold udenfor Christiania.

 Så vidt vidnet erindrer, anså han det for nødvendigtat orientere politidirektøren om den ændrede fremgangsmådeog derved opfordre politiet til ikke at indblande sig påen måde, der ville forhindre børneværnets nye fremgangsmåde.Politiet var ret forstående overfor børneværnets eksperiment,som kunne opvise gode resultater. Også politiet accepteredeen motivationsperiode i Christiania for de bortløbne børn.Der havde for nylig været tumulter med politiet i Christiania,men uden forbindelse med arbejdet med børn og unge. Vidnet har en fornemmelse af, at politiets indstilling til kommunens børnearbejde er blevet skærpet. Ifølge medarbejdere har politietoptrådt provokerende, for eksempel i forbindelse med undersøgelser for narkotika. En ung mand blev for eksempel standset af uropatruljen og provokerende beskyldt for at have stoffer på sig, hvad han ikke havde. Den unge, der var ca. 14-15år, blev forskrækket ved at se politiet og forsøgte et stikke af, og politiets fremgangsmåde var ret håndfast. Specielturopatruljen har efter vidnets opfattelse indtaget en retkontrær holdning.

 Efter brevet til politidirektøren var der et vist samarbejde,som siden har fortonet sig. Vidnet ser heri en kritik af børneværnets arbejde. Der har få gange været fællesmøder, hvor detblev bekræftet, at når børneværnet var inde i billedet, holdtpolitiet sig i baggrunden. Mathiesen fra uropatruljen hardeltaget i disse møder.

 Ungdomsklinikken, der var en selvejende institution,arbejdede hovedsagelig med narkotikamisbrug hos unge. Et møde,der afholdtes den 17. september 1973 hos vidnet, medførte, atungdomsklinikkens arbejde nu blev samordnet med børneværnets.”

 Man vidste, at mange af børnene røg hash, men kendte ikketilfælde af brug af hårde stoffer. Under besøg i Christianiahar vidnet selv oplevet, at de positive kræfter i Christianiatog afstand fra hårde stoffer. Vidnet så en sammenstimlen oghørte råb omkring forhandlere, der søgte at sælge hårde stoffer.Disse forhandlere blev håndfast smidt ud af nogle børn bistået af voksne.

 Der har naturligvis været forbrug af hårde stoffer iChristiania, men det var en meget fremherskende indstillingi Christiania, at man var imod de hårde stoffer. De har ikke været et problem for børnene 1 Christiania.

 En del af de børn og unge, som tog ophold i Christiania,var i forvejen belastede af kriminalitet, men kriminalitetenhar på intet tidspunkt været et problem_for arbejdet med dem.De har så at sige alle været svært belastede, ikke blot afkriminalitet.

 Ifølge statistikken for året 1975 har der ialt i heleKøbenhavn været afhøring af knap 4000 børn og unge, af dissehavde kun 8 haft tilknytning til Christiania. Blandt disse8 var der kun een, der havde gjort sig skyldig i alvorligerekriminalitet. Konklusionen må være, at Christiania har enkriminalitetsdæmpende virkning. Barnet føler i Christiania,at det accepteres, at det føler sig ikke jaget af myndighederne. Kommunens økonomiske hjælp i denne situation betyder, at barnet ikke behøver at begå, kriminelle handlinger.

 I øjeblikket er der 7 af bistandsafdelingens medarbejdere,der blandt andet arbejder i Christiania. De positive kræfteri Christiania har et vist samarbejde med forsorgen. Det gælder derimod ikke folk, der er på flugt for politiet ellernarkoforhandlere.

 Spørgsmålet om skolegang har det været svært at få klaringpå. Man har forsøgt sammen med_den sociale gruppe i Christianiaat få etableret undervisning af de bortløbne børn. Børnenesøger ikke almindelig skolegang udenfor Christiania.

 Christiania har i høj grad været et socialt eksperimentfor børne- og ungdomsværnet, idet der er påpeget forhold somviser, at man tidligere i børneværnet på en lang række punkterhar grebet tingene forkert an. Samtidig.har man fået øjnene opfor, at problemet med bortløbne børn er langt større, end manpå forhånd var klar over. Der løber nok årligt 2000 børn bort. Det har været muligt at få kontakt med børn i Christiania.Børn, der skjuler sig andre steder, udnyttes i højere grad,for eksempel seksuelt. Kvarterer på Nørrebro og Vesterbrohar haft barskere problemer. Krisecentret, nu Døgnkontakten,blev oprettet på baggrund af erfaringer fra Christiania somet kommunalt initiativ.

 Vidnet håber, at Døgnkontakten vil blive et rimeligtalternativ til Christiania for så vidt angår de bortløbnebørn. Man kommer dog muligvis til at mangle den fase,hvor barnet falder lidt til ro og kan overveje sin situation.Vidnet nærer en vis bekymring for, at en del børn vil forsvindepå Vesterbro og Nørrebro.

 Af Christianias måske Boo_personer har ca. 30% haft kontakt med socialforvaltningen, således at vidnet i tilfældeaf rømning af Christiania vil få en del at gøre med problemerne vedrørende disse personer. Vidnet har ikke fået referaterfra "Gydegruppens" møder. Vidnet udtaler, at nedsættelsen afarbejdsgruppen ikke udelukker, at vidnets afdeling inddragesi afviklingsforanstaltninger.

 Med hensyn til den restgruppe, der omtales i magistratensovenfor nmvnte udtalelse af 12. februar 1976 (bilag 211), harvidnet udtalt, at man efter en afvikling af Christiania vilvære henvist til at udnytte traditionelle ressourcer. Bortsetfra husvildeiorsorgen vil forsorgen henhøre under vidnetssagsområde.

 Ekspeditionssekretær i kultur-ministeriet, cand. jur. BirgitteOxdam, har forklaret, at hun i kulturministeriet havdeat gøre med spørgsmålet om opførelse af et musikkonservatorium, et operaakademi og en teaterskole, og at man anså arealetpå Christianshavn for egnet hertil; ministeriet tænkte sigat bruge 6,6 hektar,

 De forskellige forhandlingsgrupper fra Christiania komind i kulturministeriet vistnok i november 1971. De første3-4 kontakter var nok tidligere. Kontakterne accellererede,efter at presset på regeringen blev stærkt, og man oprettedeen arbejdsgruppe med repræsentanter for forsvarsministeriet,kulturministeriet, politiet og Københavns kommune. Der tilsigtedes en normalisering af Christiania.

 De første vidnet så og talte med fra Christiania varLeonard,. Villy og Paaske, der indfandt sig i ministeriet ogbad vidnet komme ud at se på Christiania. Vidnet var fleregange derude uofficielt. Vand og el var det væsentligstediskussionsemne. Ledningerne var farlige og kloakkerne forstoppede. Vidnet kendte arealet ud og ind fra ministerietsbygningsplaner. Hun opfordrede beboerne til at registrere indboerne og søge kontrakter oprettet i lighed med slumstormerkontrakter. Styrelsesformerne i Christiania vekslede temmelighurtigt, og det gjorde styrelsesgrupperne også. Vidnet haraldrig været tilstede ved noget fællesmøde, men kendte mødernes eksistens. Det var vidnets fornemmelse, at forhandlerne kun kunne forhandle efter mandat fra fællesmødet. Vidnetsindtryk var, at fællesmøderne først fungerede, efter at PerLøvetand kom til. Vidnet bad stadig om en registrering ogen plan for udnyttelsen af beboelsen. Forhandlerne skullehjem og spørge først, inden de kunne komme hermed.

 Ved juletid 1971 blev vidnet mere og mere utryg vedsituationen; man kom ikke ud af stedet, og vidnet savnederygdækning fra statsmagten. Hun gik derfor til ministeren og foreslog, at der blev oprettet et kontaktudvalg med repræsentanter fra kulturministeriet, som var potentiel ejer af6,6 hektar, fra Københavns kommune, der skulle have resten afarealet, og fra boligministeriet.

 Ved et møde i marts 1972 var overborgmester Urban Hansenog borgmester Wassard "gået over stag", idet de havde modsatsig kulturministeriets planer om musikkonservatorium medvidere, som man hidtil havde været enige om.

 Forsvarsministeriet skulle ikke deltage i kontaktudvalget,da det ikke skulle forblive ejer. Københavns kommune ønskedeikke at deltage, da den ikke var ejer, men kommunen stilledekontorchef Gregers Christensen til rådighed. Han ville ikkevære ansvarligt medlem af udvalget. Det påtænkte kontaktudvalg blev ikke til noget; vidnet stod stadig alene med sagen.

 Det var tanken, at der skulle oprettes slumstormer-kontrakter indeholdende et opsigelsesvarsel på en måned. Sådannekontrakter var forudsætningen for, at staten ville indgå påen aftale. Man ville fortsat nødig rydde arealet. Idéen medlejekontrakter kom nærmest fra kommunen, som havde flest erfaringer i så henseende, og som overlod vidnet eksemplareraf slumstormer-kontrakter.

 Christianitterne fandt en registrering meget vanskelig.Der var megen flytten til og fra. Visse bygninger ville myndighederne lade overgå på slumstormerbasis, mens en del andreburde overlades til christianshavnerne til rekreative formål.Registrering skulle omfatte såvel hvem der var der som benyttelsesgraden og hvad bygningerne blev brugt til. Ved oprettelse af kontrakter ville man opnå en klaring af, hvem derhavde ansvaret for det enkelte hus, og hvem man kunne holdesig til vedrørende betalingen.

 Den nye kontaktgruppe ville kommunen ikke være med i,fordi den kunne binde kommunen overfor Christiania. Kommunenskulle under alle omstændigheder påse både brand- og byg-ningsmæssige forskrifter og skulle også godkende bygningernetil beboelse.

 Vidnet har overgivet christianitterne eksemplarer afkommunens slumstormerkontrakter og overlod det derefter tilchristianitternes initiativ at finde ud af et forslag tiludformning af deres kontraktstype. Det overladte paradigmatil lejekontrakt var ikke tilpasset Christianias forhold.Der er ikke fremkommet noget forslag til lejekontrakt forChristiania-området. Christianitterne ville gerne have eneller anden skriftlig bekræftelse på, at de havde lov tilat være på hele området, men der har ikke i vidnets funktionstid været tale om en retlig accept af beboelsen på Christianiasegne betingelser. Det offentlige måtte også tilgodese de øvrige christianshavneres interesser.

 Vidnet havde ikke fornemmelse af nogen fast ramme omkring Christiania, svarende til den der senere synes at værekommet. Inden Per Løvetand Iversen kom til, havde forhandlingerne et tilfældigt præg. Det kunne hænde, at der til enforhandling kom seks mand, hvoraf de fire forhandlede, og deto passede på. Næste gang kom der måske nogle andre.

 Vidnet har ikke direkte været impliceret i den foreløbige aftale af 31. maj 1972. En lignende aftale havde detikke været muligt for vidnet at opnå, blandt andet på grundaf den vanskelige forhandlingsposition som følge af forholdettil Københavns kommune. Der indtraf en væsentlig ændring,da Christiania fik politisk opbakning fra Kjeld Olesen ogNiels Matthiesen.

 Hvis området havde kunnet normaliseres, ville vidnetsom sin helt personlige opfattelse have fundet, at beboelsenkunne have fortsat med et opsigelsesvarsel, indtil arealetskulle bruges til noget andet. Man anede jo ikke, hvor længedet kunne vare. Når Københavns kommune kunne lave slumstormer-kontrakter for saneringsbygninger, måtte det lige sågodt kunne gøres for bygninger i Christiania. Vidnet hargivet udtryk herfor overfor Christianitterne, men under denforudsætning, at der kun var tale om bygninger, egnet tilbeboelse, for eksempel arsenalet og kasernen, men ikke barakker. Der var bygninger, som var umådelig ringe. Det afgørendeved oprettelse af kontrakt var, at man dermed ville kunnefæstne ansvaret, og at der ville være opsigelsesvarsel.Når der blev brug for bygningerne og arealet, skulle man kunne komme af med beboerne i løbet af en måned. Tanken måttevære, at et antal brugbare bygninger blev stillet til rådighed for Christianitterne. Imidlertid burde ikke alle bygninger,der var egnet til beboelse, overlades christianitterne, daandre beboere på Christianshavn også burde have adgang tilat benytte bygninger og areal. Det gjaldt for eksempel også destore værkstedsbygninger og ridehuset.

 Under hensyn til den måde, hvorpå Christianitterne havdetaget arealet i besiddelse, var det vidnets opfattelse, atde - i hvert fald indtil de havde boet der nogen tid - udgjorde et fremmedelement i den fremtidige planlægning afområdet.

 Socialrådgiver Tine Bryld harblandt andet forklaret, at hendes tilknytning til Christiania beror på, at hun var ansat på ungdomscentret for stofmisbrugere. Hun er uddannet socialrådgiver og har siden slutningenaf 1960-erne arbejdet med problemer om stofmisbrug. Den 1.april 1972 blev vidnet ansat af undervisningsministeriet tilat tage sig af oplysning om stofmisbrug. Kort efter blevvidnet udlånt til socialministeriet.

 I marts 1973 ønskede socialminister Eva Gredal at overflytte vidnet til socialministeriet med 2/5 arbejdstid. Vidnet blev afskediget af undervisningsministeriet den 1. april1976, da narkokonsulentstillingerne blev nedlagt, men forblev i socialministeriet som konsulent for Christiania. Ioktober-november 1971 var vidnet med et par medarbejdere iChristiania efter opfordring fra Christianitterne. Politietvar fremkommet med alarmerende meddelelser om kriminalitet iforbindelse med stofmisbrug, og socialminister Eva Gredalønskede en social vurdering fra andet hold. Vidnet har iperioder været i Christiania hver dag. I andre perioder harhun været der mindre, men gennemsnitlig har hun besøgtChristiania tre gange ugentlig. Hendes vigtigste funktioner at bistå den meget store gruppe, der - hvis Christianiaikke fandtes - ville befinde sig i institutionsregi. Detdrejer sig om personer, der i mange år har været i hospitaler,fængsler eller under børne- og ungdomsforsorg.

 En anden vigtig funktion er meddelelse af oplysningertil myndigheder, først og fremmest socialministeriet, menogså Københavns kommune og andre kommuner, for eksempel ombortløbne børn.

 Endelig beskæftiger vidnet sig med oplysningsarbejdeoverfor personer, der er interesseret i Christiania, derunderudlændinge.

 Christiania betyder forskelligt for forskellige grupper.En vigtig gruppe udgøres af de oa. loo personer, som villehave været institutionsanbragt, hvis Christiania ikke fandtes.her findes ingen eksakt undersøgelse af gruppen, og vidnetsbedømmelse sker derfor ud fra en personlig opfattelse af forholdene. Det drejer sig om bortløbne børn og unge, personermed langvarig institutionsbaggrund, stofmisbrugere og personer,der har været undergivet åndssvageforsorg eller anden særforsorg.

 Det er de færreste i Christiania, der ikke har behovfor bistand, hvis Christiania rømmes. Der har været øget tilgang af familier med børn. En del enlige er tilflyttet, fordi de ikke - for eksempel efter sanering,- har kunnet betalede høje huslejer. Vidnet vejleder også andre grupper iChristiania, for eksempel med ansøgning om socialhjælp.

 Vidnet havde en del at gøre med dem, der har siddet iforhandlingsgruppen, dengang den eksisterede, og har stadigmed socialgruppen og sundhedsgruppen at gøre. Gruppernesmedlemmer veksler; man træder ind, når man har lyst og følersig motiveret derfor. Der har hele tiden været nye folk,der trådte til, så man ikke altid skulle trække på de samme.

 Stofmisbruget er grebet an på tre måder. Dels såledesat enkeltpersoner tager sig af enkeltpersoner, dels såledesat en gruppe tager sig af en gruppe stofmisbrugere, dels iform af en blanding af de to måder og i samarbejde med myndighederne, herunder ungdomsklinikken.

 At være stofmisbruger indebærer at være i konflikt medmyndighederne. Samarbejdet med-Københavns kommunes børne- ogungdomsværn har været meget positivt; det samme gælder KarenBerntsens ungdomsklinik, Kofoeds skole og grønlandsministeriet. Når man fra Christiania har henvendt sig om pengehjælp, erdet blevet godt modtaget. Dette gælder ikke i samme gradinstitutionsdirektoratet under Københavnskommune.

 Vidnet har rapporteret mange steder hen, såvel tilsocialministeriet som til kommunen, herunder især til dettidligere børne- og ungdomsværn og til sundhedsmyndighederne.Hun har beskrevet det arbejde, der er gjort, og på baggrundheraf ansøgt om økonomisk hjælp. Når socialministeren harfået forespørgsler fra folketingets socialudvalg, har vidnet bistået med at udarbejde svar. Socialministeriet kom tilat spille en central rolle, da Christiania blev udnævnt tilet socialt eksperiment. Hvis man fra starten havde væretåben overfor eksperimentet, ville erfaringerne formentligvære blevet rigere. Vidnet har personlig gennem arbejdet iChristiania draget erfaringer med hensyn til de mangler, derer ved det hidtidige behandlingssystem. Der har ikke fundetsystematiske iagttagelser sted, mens arbejdet stod på.

 Myndighedernes åbenhed overfor Christiania var størsti den optimistiske periode, der nok begyndte først i 1973.Efter ministerskiftet i efteråret 1973 kom en vending. De nyeministre lagde ikke skjul på, at de havde en anden indstilling. Ved et møde i oktober (bilag 109) udtalte de, at de sålangt mere negativt på Christiania end deres forgængere. Derblev tale om i langt højere grad at normalisere på myndighedernes præmisser.

 Den første mere betydningsfulde rapport fra vidnets sideer af april 1972 (bilag 300) til sooialministeriet. Den erskrevet med henblik på et møde mellem ministre, deriblandtjustitsministeren, der skulle være med på grund af alarmerendeindberetninger fra politiet. Rygterne gik, at man på grund af kriminalitet ikke kunne lade Christiania bestå. Vidnets rap-port imødegik denne bedømmelse. Vidnet fremhævede, at aftalermed Christiania var en forudsætning for at få det til at gå,deriblandt aftaler vedrørende bygningsmæssige foranstaltninger.Der krævedes økonomisk hjælp. Rapportens konklusion varsocialministerens oplæg til det pågældende møde.

 En rapport af depember 1972 (bilag 301) var oplæg tilbehandlingen af spørgsmålet om et "samfundseksperiment", skrevetpå socialministerens opfordring. Christianias funktion beskrives, og der sættes spørgsmålstegn ved, om der er tale omet samfundseksperiment. Christiania er et storbyfænomen. Rapporten dannede baggrund for vidnets udarbejdelse i januar 1973af et forslag til målsætning for et samfundseksperiment omkring Christiania (bilag 302).

 Vidnet har endvidere udarbejdet en mindre redegørelseaf 7. oktober 1974 til socialminister Eva Gredal, omhandlendebevægelser på stofmarkedet i København. Politiets razziaerbevirkede, at mange narkomaner tyede til Christiania, og dette bevirkede atter, at den sociale balance i Christiania forrykkedes.

 I 1975 ønskede socialministeriet ingen oplysninger omChristiania.

 I marts 1976 har vidnet udarbejdet en rapport om forholdene i Christiania. Der findes heri en beskrivelse af personer,der bor i Christiania og deres baggrund. På eget initiativskrev vidnet i maj 1976 en rapport til socialminister EvaGredal, hvori vidnet beskrev de problemer, Christiania havdeog var ved at få i foråret 1976. Vidnet anmodede i rapportenom øget hjalp til Christiania.

 Vedrørende grønlændere i Christiania har vidnet oplyst,at antallet naturligvis varierede, men det var ikke så stort,som det har været påstået. Der har højst været 10-15 med permanent ophold i Christiania. En del af dem har tilknytningtil Kofoeds skole. Det har drejet sig om de grønlændere,der har haft sværest ved at klare sig i samfundet. De erisolerede også i Christiania, men vil dog hellere være derend udenfor, fordi de får lov til at være i fred. Der har værettale om, at de skulle have eget hus, men en del christianitter har været imod dette. En sådan isolation af en enkeltgruppe stemmer ikke med Christianias ide.

 Christiania afspejler de samme klasser som det omgivendesamfund, for så vidt som der også i Christiania findes arbejdstagere og arbejdsgivere. Christiania er nemlig undergivet samme vilkår som samfundet iøvrigt. En stor del afChristianitterne lever på eksistensminimet. De færreste harvellønnet arbejde udenfor Christiania. Der findes ganske få,der profiterer af at bo i Christiania, idet de udnytter deandre, for eksempel ved salg af varer. Langt de fleste iChristiania lever for ca. 300 kr. om ugen, hvilket svarer tilsocialhjælpsniveau.

 Københavns børne- og ungdomsværn har udvist en beundringsværdig holdning overfor Christiania, og der er kommuner, derhar udskrevet børn til Christiania. Det blev erkendt, at endel børn og unge, der var afskrevet af samfundet, kom undergunstig indflydelse i Christiania. Vidnet var i begyndelsenselv skeptisk, fordi hun kom fra et traditionelt behandlingssystem. Erfaringerne fra Christiania kan nyttiggøres, isærerfaringer vedrørende bo- og arbejdsfællesskab og tilhørsforhold, som beror på bedømmelse af ens handlinger og ikke på, hvad man siger eller tidligere har været. I Christianiabliver man for eksempel ikke bedømt som stofmisbruger, menefter hvad man gør for at komme ud af stofmisbruget.

 Vidnet har haft nær kontakt med børnemagtsgruppen.Hun har været en af de få udefra, der blev accepteret. Enepisode vedrørende politiets tvangsmæssige fjernelse af en 14-årige pigefra Christiania gav vidnet anledning til en klage til socialministeriet og var baggrunden for et ønske om nærmere samarbejde med politiet.

 Det lykkedes ikke at få et godt forhold til politiet.Man har forsøgt både på formelt og uformelt plan. Der blevaftalt nogle uformelle møder, men trods Christianitternesevige opfordringer blev de aldrig til noget. En repræsentantfor politiet har til vidnet sagt, at politiet ikke kunne deltage i forhandlinger med personer, som måske begår ulovligheder, for eksempel hashrygning. Der er ikke fra politietsside lagt vidnet hindringer i vejen for arbejdet. For nyligblev en 14-årig pige afhentet af uropatruljen, uden at denneførst havde søgt kontakt med Københavns børne- og ungdomsværn. Vidnet har overfor såvel menige betjente som politietsledelse præciseret, at uropatruljen inden indgriben først børkontakte de sociale myndigheder, som jævnligt færdes iChristiania.

 Vidnet opfatter Christianias eksistens som en konsekvensaf de sociale forhold. Uden arbejdsløshed og dårlige boligforhold og uden den øgede specialisering og mekanisering afproduktionen ville Christiania ikke være opstået. Mange afde unge derude har aldrig haft egen bolig. Christiania er detførste sted, hvor de har fået lov til at fungere på egne præmisser. Der stilles store krav på arbejdsmarkedet, og unge, som ikke kan Opfylde dem, kommer aldrig ind i produktionen.Under den nuværende arbejdsløshed vil mange fra Christianiaikke kunne opnå at komme i arbejde igen, fordi de stærkestekommer først. Det eneste, der i nogen grad kan sammenlignesmed Christiania, er slumstormerbevægelsen; ellers findes derintet i samfundet, som ligner Christiania.

 Om bortløbne børn har vidnet nærmere forklaret, at2000 børn og unge årligt løber hjemmefra. Forældre melder detofte ikke til politiet, fordi de er bange for omgivelsernesreaktion. Hvis Christiania ikke findes, vil man miste muligheden for at hjælpe børnene, fordi de alternative mulighedermed ophold i kriminelle og homoseksuelle miljøer gør detvanskeligt at yde hjælp. Vidnet og Københavns kommunessociale medarbejdere kan komme overalt i Christiania og mødesmed tillid. I "Børnemagt", som vidnet har haft tæt kontaktmed fra begyndelsen, levede børnene meget primitivt. "Børnemagt"er nu opløst. Der var tale om en "subkulturel" gruppe, somikke kan opretholdes, hvis den kommer i kontakt med socialemyndigheder; gruppen opretholdes af det fælles had. Da manudefra kom med pengehjælp, gik den i opløsning. Der var etvekslende antal børn i "Børnemagt" fra 10 til 25: De levedeaf småkriminalitet. Da Københavns børneværn satte ind, ophørtegruppens kriminalitet og vistnok også prostitutionen.

 Mange af de institutionsanbragte børn og unge kommeraldrig i kontakt med det almindelige samfund. De glider indi kriminalitet for senere at overgå til langvarige socialehjælpeforanstaltninger.

 Den sociale deroute afbrydes gennem ophold i Christiania,hvor den enkelte Oparbejder selvtillid. Vidnet har således seteksempler på, at børn og unge efter 1-2 års ophold i Christiania har kunnet fortsætte afbrudt skolegang eller få en uddannelse,også børn, om hvem vidnet på forhånd ikke havde anset detfor muligt. Vidnet mener, at mindst et par hundrede børn harpasseret "Børnemagt". Derudover har mange andre børn passeretChristiania uden om "Børnemagt". Der er hver dag forbløffendemange bortløbne børn, som melder sig. Mange er blevet standsetstraks og - formidlet af christianitter - vendt hjem. Forvidnet at se bliver det katastrofalt den dag, man ikke harmuligheden for at få kontakt med sådanne børn gennem Christiania.Problemer med børn og unge er i dag langt større end for 5 årsiden. Der er flere truede grupper i dag, navnlig på grund afden omtalte stigende specialisering og kravet om effektivitet.

 Med hensyn til stofmisbrugere har vidnet nærmere forklaret, at Christiania ikke har skabt sådanne, men at dereksisterer et stofproblem derude. De stofmisbrugere, der kommer i Christiania, er mest unge der har været igennem behandlingssystemet. I Christiania finder de bolig og kammerater.Så længe de er på institutioner, bærer de stemplet "afviger".I realiteten ønsker alle stofmisbrugere at komme ud af misbruget. I Christiania kommer de mest medtagne, som ikke harkunnet komme ud af det gennem institutionsbehandling; de kanikke klare samfundets krav. Hvis Christiania nedlægges, bliverdet svært at anbringe de hårdest medtagne. De sociale institutioner, der iøvrigt ikke kan undværes i et samfund som vort,er med til at fastholde stofmisbrugerne i deres klientrolle.Der har også fundet en egentlig behandling sted i Christiania.Man havde samarbejde først med kontaktcentret, siden med ungdomsklinikken. I Christiania var der enkeltpersoner som togstofmisbrugere til sig, på den måde, at de boede og arbejdedesammen. I 1972 etableredes det første gruppesamarbejde. Der etableredes Ophold i Nordsjælland og i Sverige. En specielgruppe på 8-10, der startede i sommeren 1976, er i øjeblikketnæsten helt stoffri.

 Hvis den sociale balance i Christiania forrykkes vedtilflytning af svært belastede grupper, bliver Christianiaselv til en social institution, og det er ikke meningen medChristiania. En rejse for stofmisbrugere til Ægypten bleviværksat, fordi en gruppe i Christiania mente, at der måttekræves et totalt miljøskifte. Hertil kom værdien af et opholdi varmt klima. Vidnet betragter turen som vellykket: Bareeen ud af ti eller tyve bliver stofuafhængig, vil vidnetbetragte projektet som vellykket.

 I visse tilfælde klarer de almindelige behandlingsinstitutioner problemet bedre for visse kategorier, men for de allerdårligst stillede, har Christiania de bedste resultater. Forså vidt det er lykkedes Christiania at hjælpe stofmisbrugere,der ellers ville være gået til grunde eller gledet helt ud ikriminalitet, må vidnet anse_Christiania for at-have haft engavnlig indflydelse på stofproblemet i Storkøbenhavn såvelmed hensyn til misbrugets omfang som den deraf følgende kriminalitet.

 Vidnet mener ikke, at hash generelt er skadeligt, mendet er det for enkelte grupper. De hårde stoffer spiller ikkenogen større rolle i Christiania. Hvis de havde gjort det, ville Christiania ikke have bestået i dag.-Stofproblemet er langtalvorligere på Nørrebro og Vesterbro. De pushere, der findesi Christiania, sælger væsentligst hash. Kommer der en enkelt,der sælger hårde stoffer, vil han hurtigt blive stoppet.

 I sine redegørelser har vidnet lagt vægt på at understrege, at Christianias beboere ikke danner en homogen gruppe, men det er et meget kompliceret foretagende, bestående afgrupper, der overlapper hinanden. Et væsentligt træk er, atpassive under ophold i Christiania er gået over til at bliveaktive. Omkring halvdelen af de nuværende beboere har nokopholdt sig der hele tiden. I visse grupper har der væretstor udskiftning, blandt andet af folk, som ikke har kunnetopfylde Christianias krav.

 Hvad angår de problemer, der vil opstå ved en afviklingaf Christiania, tør vidnet ikke udtale sig om, hvor mangeder ikke.vil få brug for bistand, hovedsagelig til bolig ogarbejde. Foruden stofmisbrugere og børn er der grupper, derhar brug for langvarig social bistand, for eksempel patienterfra statshospitaler. Det samme gælder personer, der ellers kunhar kriminelle miljøer at vende tilbage til. Der har værettale om barakboliger på Avedøre Holme som et alternativ tilChristiania for sådanne grupper. Vidnet anser ikke områdetfor egnet. Vidnet skønner, at der bor ca. 7-800 personer iChristiania i dag. Det altovervejende problem ved eventuelafvikling er bolignøden i København. Der er for vidnet at sei øjeblikket kun den mulighed, at de pågældende henvises tilhusvildeforsorg, til Sundholm eller Københavns kommunes sleep-in arrangement eller for eksempel Kvindehjemmet på Jagtvejfor enlige mødre.

 Vidnet anser Christianias boliger generelt for bedre endhusvildeboliger.

 Vidnet har altid været bange for at fremstille Christianiasom et paradis. Man lever ikke beskyttet i Christiania, manudsættes stort set for samme "fristelser" som ude i samfundet;

 Der er ikke i socialministeriet truffet beslutning omat evaluere det sociale eksperiment. En egentlig videnskabelig evaluering skulle nok være påbegyndt sammen med Christianiasstart. På indeværende tidspunkt vil det nok være vanskeligt,sålænge man ikke kender Christianias fremtid, og fordi manmangler baggrundsmateriale. Man kunne have forsøgt at måle,hvordan og hvorfor en del christianitter har kunnet klaresig efter forgæves at have været igennem de almindelige behandlingstilbud. En forudsætning for en evaluering ville væresamarbejde fra Christianias side. Vidnet mener, et sådantville kunne opnås. Christianitterne synes at være interesserede,for så vidt de får lov at være aktivt med. Vidnet anser ensådan analyse for særdeles vigtig for at kunne oplyse myndighederne om, hvilke konsekvenser en afvikling af Christianiaville få.

 Med hensyn til Christianias forhold til politiet harvidnet nærmere forklaret, at politiet ikke ønskede at deltagei kontaktgruppen, fordi det ikke ansås for rigtigt at forhandle kun med en enkelt bydel, og politiet kunne ikke siddei møde med personer, der måske begik ulovligheder. Vidnet mener, at et samarbejde ville have været af stor værdi, navnligmed hensyn til bekæmpelse af handel med hårde stoffer, og forså vidt angår folk, der er farlige for sig selv og deres omgivelser. Dette var også Christianias ønske. Vidnet har hørtom de forskellige sammenstød med politiet; de er blevetdrøftet i kontaktgruppen. Der har ikke været nogen tolerantog fleksibel holdning fra politiets side, hvad man måske ikkekunne forvente. Vidnet mener, at et samarbejde ville haveværet muligt, hvis politiet straks var gået ind i det på uformel basis. En enkelt uniformeret politibetjent - Bentzon -,der har forståelse for forholdene, kan gå frit omkring iChristiania.

Uropatruljen har altid været en torn i øjet påChristiania. Den har udført opgaver, som ikke tilkom den,for eksempel standsning af tilfældigt forbipasserendechristianitter, som er blevet undersøgt for besiddelse afhash og er blevet stillet op ad en mur for at blive visiteret.

 Vidnet, selv har ikke overværet sådanne episoder, men harhørt mange klager derover.

 Fra april 1972 har vidnet deltaget i forsøg på at etablere et bedre samarbejde med politiet men uden held. Medstørre åbenhed fra politiets side havde det nok været muligtat undgå større konfrontationer.

 Vidnet har deltaget i kontaktmøderne siden april 1972,altså lige fra begyndelsen. Møderne Opstod som en nødvendighedfor at skabe en rimelig forbindelse mellem Christiania ogmyndighederne.

 Siden efteråret 1971 har Christiania ønsket kontakt medmyndighederne. Der er opnået gode resultater, navnlig iperioder, hvor der har hersket Optimisme med hensyn tilChristianias beståen. Bedst gik det naturligvis, når deropnåedes enighed, hvilket ikke sjældent var tilfældet.Christiania har for eksempel også været samarbejdsvillig medhensyn til nedrivning af ubrugelige bygninger. Der har væretsamarbejdsvilje ikke blot på Christianias egne præmisser;det er en lidt forkert fortolkning, når det modsatte erhævdet. Vidnet mener, at man kunne stole på aftaler, der varindgået med Christiania.

 Den foreløbige aftale af 31. maj 1972 var det førstepositive resultat af kontaktmøderne. Der har i begyndelsenaf perioden fundet nedrivninger sted efter fælles aftale.Vidnet deltog i forhandlingerne, der førte til den foreløbigeaftale. Lejekontrakter blev ikke til noget, fordi forsvarsministeriet ikke ønskede at beholde området. Per Løvetahd -C!Jtog vistnok initiativet til betaling for el og vand i Stedet…for lejekontrakter. Lejekontrakter efter "slumstormermodel"stødte vist nok hos forsvarsministeriet på modstand, fordi-ministeriet ikke ville binde sig. Den foreløbige aftale.for-pligtede i høj grad forsvarsministeriet. At den var foreløbigskyldtes manglende afklaring omkring flere problemer. Denfvarnet forspil til, hvad der senere skulle ske, når forsvarsmini-steriet havde fundet ud af anvendelsen af området. Christianiaønskede en fælles lejekontrakt for at være sikker på.at kunneblive på området i et tidsrum. Mange christianitter håbede;at Københavns kommune ved en eventuel overtagelse ville indseChristianias'værdi, så kommunen ville lade Christiania fort-sætte. Man anså den foreløbige aftale for en grundlæggende_anerkendelse af Christiania, men man havde ønsket den videre-gående for at opnå større sikkerhed.

Forsvarsministeriets ønske om at sælge var utvivlsomtalvorligt ment, men ikke realistisk. Forudsætningen for salgvar både, at der var en køber, og at der var en godkendtdiSpositionSplan, men det ville blive.langvarigt. Alle varenige om, at det var en forudsætning for den foreløbige-aftale,at alle væsentlige spørgsmål skulle diskuteres med ChristianiåtFormelt kunne man dog sælge uden forhandling med Christiania,men vidnet ville mene, at reelle købstilbud måtte drøftes wmed Christiania.

Med hensyn til sin deltagelse i møder har vidnet iøvrigtforklaret, at hun ikke husker, om hun deltog i mødet den 5.marts 1973. Hun deltog ikke i forberedelserne til beslutningenom at beholde arealet, men hun var med i et forberedende mødeforud for den 5. marts. Der blev imidlertid ikke truffet beslutning i noget møde, hvori vidnet deltog. Beslutningenom idékonkurrencen og om at beholde arealet er to sider afsamme sag. Omkring midten af marts var vidnet med til etorienterende møde. Hun mener, at i hvert fald 2 af de 3ministre var til stede sammen med embedsmænd. Det var vistnok på Kjeld.Olesens kontor. Vidnet har intet referatderaf. Vidnet husker, at man diskuterede, hvad de 3 år kunnebenyttesxtil. Der var ingen christianitter til stede. Mandiskuterede konkrete forslag til et samfundsekSperiment. Mødetsformål var en orientering om regeringsbeslutningen til embeds-mændene._Det var den første orientering, vidnet selv fik.Vidnet opfattede først og fremmest regeringsbeslutningensom en mulighed for staten til at udskrive idékonkurrencenfor et af Københavns smukkeste områder. B-års perioden harformentlig været hægtet på idékonkurrencen. Hun Opfattede de3 år som en grænse, man anså for rimelig til udskrivning afidékonkurrencen. Hun opfattede det som "fantastisk positivt",at statsmagten ville udnytte dette areal til gavn forKøbenhavns beboere. Vidnet har ofte diskuteret med de in-volverede parter, hvad der skulle ske, når Christiania ikkelængere eksisterede. Det kunne jo tænkes, at idékonkurrencensudfald ville blive, et Christiania ikke skulle fortsætte. Vid-net har hele tiden personligt håbet, at Christiania kunneintegreres efter idékonkurrencens udfald. Der har hele tidenværet uforpligtende drøftelser om, at man måske kunne findeet andet sted, hvis Christiania lykkedes. Vendingen "hvis detgår godt" er utvivlsomt faldet i marts 1973. men der var ingenkonkrete planer om, hvad der skulle ske efter de 5 år, selvom det blev berørt. Ministrenes baggrund for idékonkurrencenvar formodentlig blandt andet, at man ikke kunne sælge Christiania lige straks, og at man ikke vidste, hvad manskulle stille op med området, hvorpå der befandt sig 800mennesker, som man følte et ansvar for. Kulturministeren hav-de planer for udnyttelsen, og kommunens forslag til dispositions-plan forelå, men ingen, herunder vidnet, var tilfreds medforslaget. Niels Matthiesen var bannerfører for idékon-kurrencen. Hvis Christiania ikke havde udviklet sig positivt,ville ministrene næppe have besluttet idékonkurrenoen. Hvis_Christiania havde været belastende for regeringen, havde denæppe turdet beholde arealet og udskrive idékonkurrencen. Herilå efter vidnets personlige opfattelse, at regeringen gik indfor Christiania.

Beslutningen af 6. marts 1973 kom ikke bag på vidnet;hun vidste den ville komme. Vidnet husker ikke, om hun taltemed nogen i Christiania den 7. marts, herunder, om hun hartalt med Per Løvetand. Hun har sikkert talt med ham og andreom idékonkurrencen, ikke Specielt om de 3 år; de har altidværet "fantastisk usikre" og hængt sammen med idékonkurrencen.

Formålet med mødet midt i marts var en drøftelse af, hvadder»skulle ske i de 3 år. Det blev ikke drøftet, hvad derskulle ske, hvis idékonkurrencen afvikledes inden udløbetaf de 3 år.

3-års perioden er hele tiden blevet nævnt, men den erikke blevet nævnt isoleret. Man er blot gået ud fra, at detnormalt nok tog 3 år med sådan en konkurrence.

Beslutningen blev ikke meddelt Christiania direkte fraforsvarsministeriets embedsmænd. Det blev drøftet, hvordanmeddelelsen skulle gives. Den egentlige meddelelse blev giveti mødet den lh. juni 1973. Niels Matthiasen indkaldte til dette møde. Christianit-terne havde troet, at vidnet ville indkalde og havde i april-maj henvendt sig herom telefonisk til vidnet. Christianitter-ne var meget ivrige for at få dette møde. Christianitternekunne jo ikke indkalde selv. Christiania fik vistnok et brev.Man skrev altid til Per Løvetand. Han ville altid lade detgå videre. Han ringede til vidnet og sagde, at nu blev deraltså det møde.

Om mødet den 14. juni 1973 har vidnet nærmere forklaret, atdet forløb i en fordragelig og rar stemning.Alle var glade over,at det var lykkedes at komme igennem. De 3 ministre gav enorientering om, hvad der var besluttet. Det var en meddelel-,se til de mennesker, sagen drejede sig om. Så vidt vidnethusker, blev der sagt "formentlig 3 år, som det ville vareat afholde idékonkurrencen". Der blev ikke sagt lige præcis3 år. Det centrale var idékonkurrencen.

Spørgsmålet om, hvad der skulle ske efter denne tid,er kun blevet berørt på mødet, men spørgsmålet blev rejst.Indstillingen var, at man skulle se, hvad der skete i disse3 år. De formentlig 3 år var knyttet til idékonkurrencen,og i den tid skulle Christiania være et socialt eksperiment.Idékonkurrencen var udgangspunktet, og det var den, vidnetførst havde hørt om, og dertil knyttede sig de formentlig3 år. Christianitterne var selv interesserede i at deltagei idékonkurrencen, idet man håbede på, at Christiania kunnefortsætte som en del af beboelsenf Vidnet var konsulent fordet udvalg i Akademirådet, der udskrev priSOpgaven og fikbagefter en orientering om de indkomne projekter. Hun del-tog ikke i bedømmelsen. Der indkom forslag, ikke fraChristiania som sådan, men fra en gruppe christianitter. Ingenprojekter gik ud på nedlæggelse af Christiania. På kontaktmøder og ved forespørgsler til kulturministeriet, forsvars-_ministeriet og miljøministeriet har Christiania forhørt sig…om, hvad det blev til med idékonkurrencen. Per Hansen blevret hurtigt henholdende. Vidnet var dog ikke i tvivl om, atden skulle gennemføres. Vidnet har aldrig hørt, at den erblevet opgivet officielt. Ved regeringsskiftet i december 1973blev den vistnok "lagt i en skuffe".

I mødet den 14. Juni 1973 blev der efter ministrenesredegørelser diskussion om, hvad der skulle ske med beboerne,når Christiania ikke eksisterede. Der blev ikke stilletChristianitterne noget i udsigt efter en eventuel Opløsning:af Ohristiania. Vidnet husker ikke, hvad der blev svaretPer Løvetand, men referatet i bilag M kan godt passe. Vidnethusker ikke Kjeld Olesens udtalelser om en bestemt j-årsfrist (bilag M, side 3). Hvis man havde fået at vide, atChristianitterne skulle være ude den 1. april 1976, ville devære gået anderledes stærkt frem med spørgsmål om, hvad derså skulle ske med dem.

Med hensyn til tiden efter den 14. juni 1973 har vidnetforklaret, at der skete en mærkbar vending, da Kjeld Olesengik af som forsvarsminister, og da Helge Nielsen blev miljø-minister. Der var en anden holdning hos de nye ministre.Christianitterne fastholdt linien fra den lh. juni 1973'og.'ville gerne fortsætte samarbejdet med ministrenåf Ministrenesændrede holdning kom til udtryk på et møde den 15. oktober,-1973 hos forsvarsminister Orla Møller. Der var efter vidnetsopfattelse en dårlig stemning på mødet (bilag 109 og lQh).

A r k 1 t e k t P e r L ø v e t a n d I v e r s e n.har blandt andet forklaret, at han begyndte at interessere sig for Christiania i oktober 1971 i forbindelse med etarbejde på Arkitektskolen. Vidnet tog ud i Christianiaengang i oktober eller november og "fandt en fantastisksituation, hvor folk kunne få lov at udvikle sig på egnebetingelser". Beboerne kunne der for første gang få lov tilat strukturere på egen hånd. Bofællesskabet var ikke be-hæftet med restriktioner og kunne etablere et nyt socialtfællesskab med nye normer. Folk fungerer godt, hvis de fårlov til at gøre det ud fra egne forudsætninger. Vidnet etab-lerede sig i "Mælkebøtten" i den tidligere ammunitionsfabrikslaboratorium. Han flyttede ind ved juletid 1971. Efter dentid gik vidnet mere aktivt ind i fællesarbejdet. Der boedepå det tidSpunkt öoo-boo mennesker. Der var en begyndendestruktur, idet der allerede før jul var etableret fælles-møder. Der blev nedsat forhandlingsgrupper. Fællesmødernevar nok efterlignet fra Projekt Hus. Hvem der havde lystkunne deltage; i begyndelsen afholdtes de hver uge, seneremere spredt. Der var fra myndighederne pres på for at fågrupper til at forhandle med. I begyndelsen var det lidtkaotisk. Omkring nytår blev det mere fast organiseret. Derblev ført referat af fællesmøderne._Der var foruden for-handlingsgrupper og boliggrupper en økonomigruppe. Der blevformuleret en målsætning.

Den første indflytning i Christiania var vidnet ikkemed til, men han var fagligt interesseret i det hele oghar studeret forholdene om indflytningen. Den var ikkeefter en tilrettelagt plan, men rent spontan. Det civilevagtværn var ikke gået særlig højt op i vagtordningen. Derkom mange klunsere og blev øvet meget hærværk. Rygtet omdisse "saligheder" og muligheder Spredtes via Hovedbladet for 1. oktober 1971, og folk strømmede til. Der var tale omalle mulige slags mennesker, væsentligst folk med bolig-_problemer, men også folk, der så andre muligheder for livs-førelse, herunder en del studerende. En del var de såkaldtesociale tabere, svage og truede grupper, for eksempel en delgrønlændere, der her fandt en mulighed for at blive accepteret.En del havde arbejde i byen.

Christianias "sorte firkant" er "Fredens Ark", der fra.begyndelsen var et nemt sted at flytte ind. De, der havde destørste problemer, flyttede derfor ind der. Det blev et slags_gennemslusningssted, hvor der stadig var problemer.

Der var meget hurtigt opposition imod, at man sad derude._Myndighederne pressede på for at få en forhandlingsgruppe.

En del huse blev revet ned. En vis holdning og solidaritetvar nødvendig, og der opstod efterhånden en særlig Christiania-moral, som man skulle leve op til. Man blev meget hurtigtklar over, at man ikke ville tolerere hårde stoffer ellerstorforhandlere af hash. Hashrygning ville man ikke modsættesig. Dette har bevirket vanskeligheder med politiet. Man harforsøgt nedtrapningsture i perioder, hvor der har væretflere stofmisbrugere, og sendte dem til ødegårde.i Sverige.Det lykkedes at holde hårde stoffer ude. Men i løbet af som-.meren 1976 er stofproblemet blevet større igen efter denusikkerhed, der er Opstået efter den fornyede beslutning

om Christianias rømning. Samtidig er mange nye problemer,opstået.

Christiania er ikke nogen hælercentral, men en politikereudtalelse, der gik ud herpå, har fået mange hælere til atstrømme til Christiania. Når sådanne problemer opstår, indkaldes til fællesmøde,for at man kan finde ud af, hvad der er at gøre, og man sæt-ter derefter ind ved at optræde i flok og snakke med de en-kelte. Det har så godt som aldrig været nødvendigt at anvendevold.

I Christiania fungerer kriminelle på en helt anden mådeend udenfor området. Vidnet har eksempler på tilfælde, hvortidligere kriminelle/er blevet helt eller delvis kriminalitete-fri under opholdet i Christiania.

Mange børn har søgt til Christiania, særlig dengangBørnemagt" fungerede derude. De blev dog efterhånden gennemsamarbejde integreret i Christiania eller har forladt det igen.

Vedrørende bortløbne børn har vidnet iøvrigt forklaret,at kommunen har oprettet et døgncenter, som bygger på er-faringer fra Christiania.

Der er i tidens løb som en nødvendighed etableret flerearbejdspladser. Indkøbscentralen var en af de første. Denopstod på baggrund af diskussion på fællesmødet. Oprindeligvar 6-8 beskæftiget,men efterhånden som den var etableret blevflere impliceret også ved deltidsarbejde. Der findes mange små-butikker, for eksempel en der sælger biodynamiske varer. Derer stærke kræfter for at anlægge et økologisk synspunkt. Derforegår en standende diskussion om regnskabsaflæggelse. Iprincippet skal alle aflægge regnskab. Overskuddet går ikkei Christianias kasse, men der har været tale om5at 5% skulleindgå i denne kasse.

Værtshusene, hvoraf der er 6-10, er Oprettet på privatinitiativ. Der er vistnok beskæftiget op til 100 personer,dog ikke på heltidsbeskæftigelse. De tjener stort set tilderes livsophold. Hvad der kræves'hertil er individuelt. Der findes et bageri, der arbejder sammen med fælleskøkkenet.Redskaber og ovne var overtaget fra kostforplejningens tid.Bageriet er udskilt og har fået en bygning,for sig selv, derer måske beskæftiget ca. 10 personer. Fælleskøkkenet, derogså beskæftiger ca. 10 personer, drives som restauranterne.Et måltid mad, der oprindelig kostede 5 kr., koster nu lo kr.Men det er et fællesforetagende i den forstand, at priserneholdes på et minimum bortset fra, at de beskæftigede skalkunne leve af det. Fælleskøkkenet er etableret i "Tinghuset"og ligger centralt. På første sal ligger informationskontoret,der også varetager indgående post. Posten afhentes på post-kontoret af en christianit, der også udbringer den.

Efter aftale med forsvarsministeriet installeredes entelefon, som blev nedlagt den 1. april 1976. Der har væretforhandlinger om en genOprettelse.

I forbindelse med aftalen om betaling for el og vand sketeder en opdeling i ca. lo områder. Hvert område fik en kas-serer, der skal indkræve de 50 kr. om måneden. Man har derveden kontrol med, hvem der bor hvor, - en intern registrering.Registrering ved døbenavne og personnummer ville være i mod-strid med Christianias virkelighed. Udskiftningen af beboereer dog væsentlig mindre end ventet. Der er efter 1. april1976 formentlig 1000 personer i Christiania og en større.stabilitet. Før 1. april 1976 var der 700-800, hvoraf ca. 50blev udskiftet pr. år. Man får mange henvendelser udefrafor eksempel fra forældre - om man kan finde frem til de en-kelte personer, og dette lykkes i vidt omfang. Til infor-mationscentralen er knyttet B-h personer.

Der findes et badehus, som er det oprindelige badehus framilitærets tid; men det var ved indflytningen ribbet for alt af klunserne. Badehuset betjenes af en gruppe på ca. 4personer, der tjener derved. Christianitterne kan få bad modbetaling.

Der er desuden et "Sundhedshus", hvor man anvenderalternativ behandling, for eksempel urtemedicin og zoneterapi.En sygeplejerske, en læge og en jordemoder kommer udefra.Hjemmefødsler er udtryk for en slags Christiania-holdning.

For at gøre noget for børnene oprettedes "Børnehuset".

I begyndelsen var der ca. lo børn, i dag er der ca. 15. Engruppe administrerer det i samråd med forældrene. Der betales65 kr. om ugen for hvert barn. Personalets løn og børnenesmad og materialer betales heraf.

En del større børn gik i folkeskole udenfor Christiania.Der oprettedes ved skoleårets begyndelse 1975 hjemmeunder-visning for 6 børn fra 6 til 12 år, da det viste sig ureali-sabelt at Oprette en egentlig lilleskole. Skolestuen blev ind-rettet i den ene ende af børnehuset. Der undervises i dag kun2 til 3 børn. Ialt findes måske ca. lo barn-i den skolepligtigealder. "Børnehuset" fik en slags anerkendelse derved, atnogle forældre af dagplejekontoret fik betalingen for børnenesophold i børnehaven udbetalt efter samme regler som betalingtil anerkendte børnehaver. En skoleinspektør kommer for atkontrollere, at hjemmeundervisningen er i overensstemmelsemed folkeskolens krav.

Sundhedsplejersken, der har arbejdet på Christianshavngennem mange år, har udtalt, at børnene i Christiania er desundeste, hun har haft med at gøre på Christianshavn, ligesomJordemoderen har udtalt sig meget positivt.

Man har etableret en løbende kunstudstilling, fordi derforegår en stor kunstnerisk aktivitet i Christiania. Man indgik samarbejde med Sct. Hans hospital vedrørende udstillingaf arbejder af patienter.

Der findes en jazzklub, der arrangerer spilleaftenerflere gange om ugen med orkestre udefra og indefra. Disseaftener er af betydning for Københavns musikliv.

Smedeværkstedet opstod også som en nødvendighed; manfandt på at lave ovne af olietønder. Brændslet var nedrivninge-brænde. Der er beskæftiget 6-10 personer.

Keramikværkstedet er gradvis gået over fra privat initia-tiv til at blive et kollektiv. Der er beskæftiget 3 personer.

En del christianitter arbejder ved sanering mod arbejdslønog mod at få materialer.

Der findes en del småværksteder, systue, læderværksteder,vævestuer og lignende, hvoraf nogle også har arbejdet med ned-trapning af narkomaner.

Pressetjenesten giver'også en del arbedepladser.Ordkløveren" udgives regelmæssig. Der har været andre blade.

De er startet på privat initiativ, men alle og enhver kangive deres besyv med og få artikler Optaget. "Ordkløveren"kommer 1 oplag på ca. Boo og sælges i indkøbscentralen og deandre/butikker. Den væsentligste måde at kommunikere på erdog, at folk snakker sammen. Der har også været en internradio i Christiania. Man havde felttelefoner, hvorfra der kun-ne svares, således at der var tale om tovejskommunikation.

Der var sendetid fra kl. 18 til 4 om morgenen. Vidnet kan ikkeerindre,i hvilken periode radioen fungerede.

Christianias udadvendte aktivitet er også opstået somen nødvendighed i situationen". Blandt andet har teater-gruppen "Solvognen" fået tilholdssted på Christiania og harmarkeret sig på forskellig måde. Der er det såkaldte "Aktionsteater", og Christiania har endvidere en opera. Man har for-søgt at udbrede kendskab til Christiania ved hjælp af masse-medierne. En række filmgrupper har Optaget film, som har be-røring med'Christiania. Indtægterne fra en grammofonpladeChristianiapladen" er gået til Christiania, uden at christia-nitterne havde tilsigtet at skaffe penge derved. Efter flerefællesmøder er man blevet enige om at oprette en "Støt Danmark"fond, da pengene bevirkede Splid i Christiania. Fonden harhaft en frugtbar funktion.4-500.ooo kr. er blevet uddelt iog udenfor Christiania til formål svarende til Christianiaside.

Christianias udadvendte funktion henvender sig tilChristianshavn og København som helhed. Der kommer for eksempeldaglig mange børnehaver, pensionister og Sportsfolk iChristiania, således at Christiania fungerer som rekreativtområde.

Der findes efter vidnets mening ingen klassedeling iChristiania. Der er nogle, der er bedre indlogeret end andre.Men det har intet at gøre med om man er velbjærget eller mind-re velbjærget, men om den enkeltes egne forudsætninger i detøjeblik,fhan kommer ind. Der findes stor veksling af-boligsted. Det brede spekter af muligheder bevirker, at man finderdet, der bedst passer til ens egen funktion.

Af organisatoriske rammer i Christiania findes fælles-møder, områdemøder og enkelte andre grupperinger. En forhand-lingsgruppe vælges man ikke ind i; men man diskuterer sagenpå et fællesmøde, og de interesserede går derefter ind i for-handlingsgruppen. Den er moralsk bundet af fællesmødets diskus-sion. Forhandlingsgruppen kan ikke binde den enkelte christianitog heller ikke Christiania som helhed. Man vender tilbage og meddeler, at nu er der indgået den og den aftale, foreksempel om betaling for el og vand, og at den bør over-holdes. El- og vandaftalen har først været forhandlet overflere gange frem og tilbage mellem myndighederne ogChristianias forhandlingsgruppe. Christiania "som sådan"havde påtaget sig at indsamle penge for vand og el og over-lade pengene til myndighederne. Ved forhandlingsgruppens med-underskrift på den foreløbige aftale af 31. maj 1972 er derikke blot skabt ret, men også pligt for Christiania. Den be-tragtes fortsat som bindende, også for så vidt angår dem, derer flyttet ind efter den 31. maj 1972. Det er imidlertid deneneste skriftlige aftale, der betragtes som fortsat bindende.

Christianias sanktionsmulighed overfor den enkeltechristianit er kun af moralsk karakter. Folk, der er kommettil Christiania efter den 31. maj 1972, er blevet bekendtmed aftalen, vel ikke i enkeltheder men "hen ad vejen",blandt andet når områdekassereren er kommet for at krævepenge op. Aftalen er ikke opslået i Christiania. På infor-mationskontoret er man ikke nmiddelbart bekendt med, hvemder flytter ind og hvornår. Kontoret fører ikke kontrol.medind- og udflytning men har til en vis grad kendskab dertil»

Christiania ei- i princippet åbent for alle,: både med hen-syn til bosætning og med hensyn til aktiviteter. I praksis"forsager man ved samtale at pejle sig ind på folk. Igennemdenne proces afklares det overfor den enkelte, om der er be-tingelser for bosætning. De pågældende gøres samtidig bekendtmed, at der er forpligtelse til betaling for el og vand.

Fristaden har forskellige konti. Dels fælleskassen, delsel- og vandkontoen, som er en checkkonto. Vidnet er ikke heltklar over, hvem der har hæveret til checkkontoen; hovedkassereren har det i hvert fald. Han er valgt af fælleSmødet.Der har kun været tre i tidens løb. Der har været månedligemøder for-områdekassererne. ” x

Størstedelen af beboerne lever af en løn, der er afChristiania-størrelse, ca. Boo kr. om ugen, dog med mangevarianter. Vidnet anslår, at han selvtredie lever for ca.

Boo kr. om ugen.

Vidnet har været medlem af forhandlingsgruppen fra om-kring-februar 1972. Ved de indledende møder i begyndelsen af1972 var Spørgsmålet om lejekontrakter fremme. En slumstormer-kontrakt blev af Birgitte Oxdam udleveret ved slutningen afet møde. Den var eksempel på, hvordan man arbejdede ved for-søg på forhandling med kollektiver. Man gik dog aldrig ind ien detaildrøftelse herom. Andre problemer kom i forgrunden,for eksempel spørgsmålet om betaling for el og vand. Manønskede en accept af, at det var rimeligt, at beboerne var der,og at det måtte strække sig over et vist tidsrum, for at mankunne få den fornødne tryghed. Man ønskede en skriftlig sik-kerhed for, at man kunne være der. Men ville opfylde rimeligebetingelser, men ikke alle lovkrav; man var der på egnebetingelser. I normalisering lå der, et men skulle søge enrimelig kontakt med myndighederne. I tilfælde af uoverens-stemmelser mellem Christianias betingelser og samfundets be-tingelser måtte spørgsmålene løses ved forhandlingf Manfoouserede" ikke på, hvad der skulle ske, hvis problemerneikke lod'sig løse ved forhandling. Betaling for el og vandblev blandt andet Opfattet som et praktisk springbræt i forsøgetpå normalisering.

Om de første forhandlinger med kontektgruppen har vidnetforklaret, at man kredsede om, at Københavns kommune var den kommende ejer, ligesom Københavns kommune havde de praktiske,sociale problemer inde på livet. Bortset fra aftaleforhand-lingerne deltog københavns kommunes repræsentanter på ligefod med de øvrige deltagere i forhandlingerne. Det var heltklart, at der var interessemodsætninger mellem kommunen og deto ministerier. Kulturministeriet havde forestillet sig be-byggelse med kulturelle formål. Kommunen ville udnytte arealettil boligbebyggelse og institutioner. Da forsvarsministerietendeligt rykkede ud, var kommunens og kulturministeriets in-teresser kølnet på grund af de dalende konjunkturer.

om den foreløbige aftale af 31. maj 1972 har vidnEt nær-mere forklaret, at Christiania Opfattede aftalen som ogsågældende ved overdragelse til anden ejer. Vidnet anså af-talen for videregående end en egentlig lejeaftale. Den harkunnet fortolkes friere. En lejeaftale ville være mere "bangbang". Vidnet opfatter den foreløbige aftale som det centraleretsgrundlag for Christiania. Om aftalens enkelte punkter harvidnet blandt andet forklaret:

Ad pkt. 9:

Forhandlingsgruppen lagde megen vægt på'at få politietinddraget i gruppen, fordi man havde uhyre mange vanskelig-heder med politiet.

Ad pkt. 10:

Der var lækager på vand- og elnettet, og målerne viste_derfor alt for stort forbrug. Man var interesseret i at fånettet undersøgt for at få konstateret det reelle forbrug.Pkt. 10 var iøvrigt udtryk for en pointering af, at op-stående problemer skulle løses ved forhandlinger.*

Det håndskrevne notat (bilag llh d) er vidnets egetnotat om den aftale, der blev indgået. Vidnet husker ikke, om det er skrevet under eller efter mødet. Formålet har sikkertværet, at vidnet på grundlag deraf kunne fortælle de andrechristianitter, hvad der var aftalt, og drøfte dette meddem. Vidnet tør dog ikke sige, om det eventuelt er skrevetfør mødet som oplæg til dette.

Aftalen blev bekendtgjort for de øvrige beboere ved etfællesmøde; I "Ordkløveren" den 4. juni 1972 er den fore-løbige aftale gengivet uden kommentarer. Et tidligere fælles-møde fra engang i maj er kommenteret i samme blad. Den fore-løbige aftale er kundgjort ved, at man har snakket om det,og så er det gået videre Christiania rundt.

Vidnet ønskede Christiania betragtet som et "samfunds-ekSperiment". Han Opfattede selv Christiania som et spontanteksperiment, men det var ikke defineret som et eksakt begreb.Der var en ny situation, som man kunne drage nytte af ved atuddrage nye erfaringer, der kunne komme det øvrige samfundtil gode. Der kom en positiv stillingtagen fra embedsmændene,.men de blev også hårdt presset.

I februar 1972 tog vidnet kontakt med dem, der arbejdedemed kommunens dispositionsplan, navnlig arkitekterne Ole ogEdith Nørgaard. Vidnet fik i store træk oplyst, hvad den gikud på, og hvilken procedure, den skulle igennem. Forsvars-ministeriet var meget inde på, at nu skulle.der sælges. Salgs-forhandlingerne var i høj grad afhængige af, om der var reelleplaner for området. Christiania ville benytte sig af indsigel-sesmuligheder overfor diSpositionsplanen, og man regnede medat påvirke det endelige resultat. Akademirådets planer omat rette henvendelse til myndighederne var vidnet ikke bekendtmed dengang. Med hensyn til christianitternes kendskab til regerings-beslutningen af 6. marts 1973 har vidnet forklaret, at hanmener, at han og andre beboere i Christiania overværede mødeti folketinget den 7. marts 1973, men han husker det ikkeklart. Han anser det for sandsynligt. Man var ikke advisereti forvejen, Christiania havde ikke fået speciel indkaldelse.Christianitter har formodentlig været til stede på grund afavisomtale. Der er straks blevet snakket om det i Christiania.Vidnets erindring om sin eventuelle overværelse af mødet ifolketinget er så dunkel, at han ingen opfattelse har af, omder derved kan være givet Christiania et tilsagn. Efter athave gennemset sine lommebogsnotater, hvoraf fremgår, at handeltog i en del faglige møder i løbet af dagen, er vidnet kom-met i tvivl om, hvorvidt det har været ham muligt at væretil stede i folketinget den 7. marts 1975.

Vidnet husker ikke, om han deltog i det møde, hvortilder indkaldtes i "Ordkløveren" for den 10. marts 1973 (bilagA), og hvor der skulle gives orientering om, hvad de 3 årdækkede. Vidnet har højst sandsynligt været til stede ved etformede til forhandlingsgruppemødet.

Artiklen "Christiania sejrede - er garanteret 3 år" isamme nummer af "Ordkløveren" er formentlig skrevet af Hanseller Keld Løvetand.

Det er muligt, at der er holdt et fællesmøde efter mødeti folketinget. Forsiden af bladet betyder, at der var taleom en indgang til en række af mange gange 3 år, - ikke om enbegrænsning til 3 år.

Om sin artikel i "Ordkløveren" for den 16. marts 1973(bilag B) har vidnet forklaret, at han betragtede afgørelsensom en accept af samfundseksperimenttanken. De 3 år kædede Christianitterne sammen med idékonkurrencen, som de for-øvrigt overvejede selv at deltage ft Det blev ikke Opfattetsom en tidsmæssig begrænsning i udnyttelsen af området. Vid-net betragtede det som en indgang til at forhandle videre.

Vidnet har læst morgenavisen for den 7. marts 1973. Vidnettænkte, at nu har vi da endelig fået anerkendt Christianiasom et samfundsekSperiment, og der er 3 år til en idékonkur-renee.

Vidnet husker ikke, om han op til den 7. marts 1973 havdemøder med Kjeld Olesen. Ifølge optegnelser i sine lommebøgerhar vidnet ikke talt med Kjeld Olesen eller Fält-Jensen idagene op til den 6. marts, men det kan godt have været til-fældet alligevel. Det manglende notat udelukker ikke en sted-funden drøftelse.

Vidnet husker ikke sine reaktioner den 7. marts. Han huskerikke, om han ringede Fält-Jensen eller Kjeld Olesen op, mendet er muligt. Vidnet husker ikke ChriSdanias reaktionerdenne dag. Vidnet tror ikke,han talte med Kjeld Olesen eftermødet i folketinget; det ville han have kunnet huske.

Det er sandsynligt, at der har været afholdt fællesmødeefter folketings-udtalelsen.

På forhandlingsgruppemødet den 7. marts om aftenen varvidnet formodentlig til stede. Man har nok talt om, hvadde 3 år" dækkede. Vidnet ved ikke, hvem der orienterede.Christianias opfattelse af de 3 år var helt klart den, atdet var indledningen til forhandling om, at det kunne strækkesig ud over 3 år.

Efter avisomtalen forventede man en officiel tilkende-givelse fra ministrenes side, og vidnet formoder, at hanformentlig ret hurtigt efter'den 7. marts 1973 - har væretmed til at rette opfordring om afholdelse af møde med ministrene. Det fremgår af vidnets lommebog, at han den 21. marts var i;"kontakt med Fält-Jensen, måske blot telefonisk. '”…r

En tilkendegivelse fra regeringens side skulle eftervidnets mening have været rettet til forhandlingsgruppen;

Om mødet den 14. juni 1973 (bilag lo, 11 og M) har vid-net forklaret, at han deltog deri, vistnok sammen med de.ibilag M nævnte christianitter. Mødet var vistnok indkaldt afkulturministeren, ikke af Christianitterne. Vidnet er ikke-ibesiddelse af en skriftlig indkaldelse. Ved andre lejlighederer indkaldelse foregået formløst for eksempel pr. telefon.Der havde som sagt været et stadigt pres fra Christiania forat få et sådant møde. Formålet med mødet var at opnå en rede-gørelse fra ministrene om, hvad de lagde i talen om "socialteksperiment".

Mødet blev optaget på bånd af Christianitterne medministrenes indforståelse. Det er siden blevet overSpilletmed jazz.

Vidnet har ikke tidligere kendt kontorchef Fålt-Jensensreferat (bilag ll), men kan tiltræde, at hovedsigtet_med, ,;wmødet var at meddele Christianitterne, at Christiania kunnevære der, indtil resultatet af idékonkurrencen kunne føre5m=ud i livet. De 3 år var begrundet i, at det skønnedes "rentfysisk" at ville tage 3 år at gennemføre en arkitektkonkurz.renee. De 3 år var kun et "skud". Man kunne tænke sig,at'den.kunne vare længere eller kortere tid. Det var uldent, hvadder skulle ske derefter. Kulturministeren talte om eventuelintegrering af Christiania efter konkurrencentKjeld Olesenvar bange for, at der kunne lægges for megen vægt på, hvadder skulle ske efter de 3 år. Eva Gredal sagde, at man førstskulle se, hvordan det gik de første 3 år. Der var en vis interesse'fra Christianias side for at få noget at vide om,hvad-der skulle ske efter de 3 år. Men ministrene hæftede sigmere ved, at man nu havde de53 år. Det forekom dem muligvislidt utidigt, at Christiania talte om tiden ud over de 3 år,når man havde helet den første del i land. Fra ChristianiasSide_ville man ikke bore mere i det, da der - af hensyn tiloppositiönen - ikke hos ministrene var yderligere dækningfor at tale om tiden videre.frem. Muligheden for at fortsæt-te andre steder blev nævnt. Vidnet har sammenfattet mødetsforløb således, at Christiania blev accepteret som et sam-fundseksperiment; da kulturministeren var utilfreds med detforeliggende udkast til dispositionsplan, kædede man opret-holdelsen aszhristiania sammen med udskrivningen af en idé-konkurrence, og dermed kom man til "de formentlig 3 år".

Udtrykket socialt eksPeriment Opfattede vidnet som envidereførelse af christianitternes tanke-em et samfunds-eksperimentt Christiania måtte ikke blive en ny institution.Myndighederne havde en tendens til at ville gøre Christianiatil en institution, og der stødte man mere og mere sammen.Christiania skulle fungere på egne betingelser. Han prøvedefra begge sider på at finde en form for dette, uanset om man.stødte an mod gængse normer. På mødet talte man så vidtvidnet husker ikke om eksPeriment i videnskabelig betydning;men man ville gerne fra ministrenes side tage vare på deerfaringer, som kunne uddrages af eksperimentet. EkSperimen-Jtet var ikke formaliseret. Der var ikke tale om løbendesystematisk Opgørelse af resultater eller i det hele evalueringaf eksperimentet. Der blev ikke talt om kriterier for, hvadder skulle anses for godt eller dårligt. På mødet var der en klar enighed om at fortsætte kontakt-møder; problemerne skulle løses ved forhandling. Normaliseringenskulle fortsættes. Myndighederne ville ikke ensidigt diktereløsninger; de skulle findes på grundlag af en dialog. Endel problemer er blevet klaret, men mange har endnu ikke fundetderes afklaring. Der er kommet mange løsninger ved+samarbejdemellem Christianias sociale grupper og de sociale myndigheder.

Der opstod en hel del problemer omkring bygningskrav.ogmoms. Krav fra kommunen fulgte umiddelbart efter mødet ogChristiania følte det, som om kommunen ikke var tilfreds med,at Christiania havde fået tilsagnet på mødet den lhæjuni 1973.

F r i s t a d e n C h r i s t i sin 1 a 3 ,a d vxo k.a t ei?har til støtte for deres endelige påstande indledningsvisjblandt andet anført, at sagerne er af en helt særegen karakter,idet påstandene ikke blot har støtte i traditionelle Juridiskebetragtninger, men tillige i synspunkter, der almindeligvisanføres i sociologiske og psykologiske sammenhængåfChristianiaer Opstået som en reaktion mod det herskende politiske systemsmanglende evne til at løse de sociale og menneskelige'proble-mer, der i særlig grad er knyttet til tilværelsen i industri-samfundet. Ved den Juridiske afgørelse af sagerne-må.forætolkning og bevisbedømmelse afstemmes efter den socialepraksis, og»almindelige menneskeretlige principper børxindgå_

i bedømmelsesgrundlaget. Rettens funktion er ikke af ”blot"retsbevarende art; i særlige situationer som den foreliggendemå retten også medvirke til afdækning af de virkelige'konäflikter i samfundet. Uanset at den nuværende benyttelse afChristiania-området er legitim, tales der stadig fra politiskehøjre-kræfters side om "ulovlig besættelse", og den i folketin-get den 10. april 1975 vedtagne dagsorden - som er det reelle grundlag for sagerne - er uhjemlet og må opfattes som etdirektiv til domstolene i strid med grundlovens € Sht

Under en udførlig gennemgang af fristaden Christianiashistorie har advokaterne navnlig fremhævet følgende som sær-lig betydningsfuldt i retlig henseende:

Da forsvaret rømmede Bådsmandsstrædes kaserne og ammuni-tionsarsenalet, fremstod - måske for sidste gang i Københavnshistorie - muligheden for at råde over et stort og særprægetareal i byens midte. Så snart arealet var rømmet, trængteklunsere" derind og tilegnede sig værdier, hvorved der sketehærværk af betydeligt omfang. Hjemløse tog derefter arealeti deres besiddelse til gavn for sig selv, til skade foringen og med bygningernes bevarelse til følge. Allerede iefteråret 1971 og vinteren 1971-72 etableredes sådanne kontak-ter mellem myndighderne og områdets beboere, at Christianiakan betragtes som stiltiende anerkendt.

Under fortsatte forhandlinger kom det på tale at befæstelovliggørelsen af forholdet til staten gennem Oprettelse aflejekontrakter med forbillede i de såkaldte slumstormerkon-trakter. Tanken herom blev ikke virkeliggjort, men i stedet foprettedes den foreløbige aftale af 31. maj 1972. Denne af-tale har ikke mindst betydning derved, at der i alt fald fradens Oprettelse forelå en bindende retlig anerkendelse afChristiania, således at Christianias brugsret ikke vilkårligtkunne bringes til ophør. Brugsretten måtte herefter af begge»_,parter forudses at vedvare uanset salg, indtil området skulletages i anvendelse til andet formål, hvormed brugsretten villevære uforenelig.

Af afgørende betydning er endvidere den foreløbige af-tales tilsagn om forhandling med Christiania om alle spørgsmål. af væsentlig betydning. Medens der Oprindelig var en over-vejende positiv indstilling til Christiania, blev regeringensholdning fra sommeren 1972 mærkbart påvirket af den politiskeopposition, der blandt andet fik udtryk i Spørgsmål i folketin-get. Sideløbende hermed behandlede Københavns borgerrepræsen-tation et udkast til dispositionsplan, der ikke gav pladsfor bevarelse af Christiania.

Møderne den 5. marts 1973 mellem forsvarsministeren,socialministeren og kulturministeren og den 6. marts 1973 iregeringen er af afgørende bevismæssig betydning, men mødernesnærmere indhold er efter advokaternes opfattelse ikke oplysti tilstrækkeligt omfang. Af beslutningsreferatet (bilag V)fra regeringsmødet den 6. marts 1973 fremgår ganske vist,at det blev bastemt, at arealet skulle forblive i statenseje i 3 år, men der er ingen nødvendig sammenhæng mellem dettespørgsmål og spørgsmålet om, hvor længe Christiania skulle be-stå. Regeringsbeslutningen blev omtalt i folketinget den 7.marts 1973 af forsvarsminister Kjeld Olesen og den 14. martsl973 af økonomi- og budgetminister Per Hækkerup, men - uansetdens afgørende betydning for Christiania - blev den ikke direk-te meddelt Christiania. Beslutningen blev først nærmere om-talt overfor repræsentanter for Christiania på det møde, derblev afholdt i kulturministeriet den 14. juni 1973 efter opfor-dring fra Christiania. Omtalen af regeringsbeslutningen iOrdkløveren" for den 10. og den 16. marts 1973 kan ikke ud-lægges som en accept af, at brugsretten var begrænset til 3år.

Mødet den 14. juni 1973 er den vigtigste kendsgerningi sagerne. De herom foreliggende referater i bilag lo, l1 og Mgiver alle dækning for den opfattelse, at Christianias brugsret til arealet kunne fortsætte, indtil reSultatet af en idé;konkurrence forelå, antagelig om 3 år. Det er endvidere her,at der gives tilsagn om at søge bosættelsen givet karakteraf et äöéiaif eksperiment,

I den følgende tid træder det klart frem, at Københavnskommunes bygningsmyndigheder lægger hindringer i vejen forden fortsatte benyttelse af bygningerne i Christiania. Ioktober 1973 blev Orla Møller forsvarsminister i stedet forKjeld Olesen, og kulturministeriets bygningsfredningssagerblev overført til miljøministeriet; det herefter den 15.oktober 19735afholdte møde mellem résSortministrene og re-præsentantér for Christiania blev et afgørende vendepunkt inegativ retning.

Denne negative holdning blev skærplet efter regerings-skiftet i januar 1974. Den ny forsvarsminister, Erling Brøndum,erklærede udtrykkeligt, at regeringen ikke anerkendteChristiania som et socialt eksperiment, og tilkendegav, atregeringen ville prøve at få de mest forsømte og ødelagtebygningEr på arealet nedrevet efterhånden. Advokaterne hari denne forbindelse gjort gældende, at forsvarsministereni forståelse med kommunens bygningsmyndigheder skaffede siget påskud for nedrivningSkravet ved overfor folketingetsfinansudvalgzat anslå udgifterne til"istandsættelse af byg-ningerne til 63. 19 millioner kr. Denne'henvendelså'tilfinansudvalget var blandt andet medvirkende til nedsættel-sen i maj 1ä74 af et særligt folketingsudvalg til at følgeafviklingen af Christiania (Christiania-udvalget). Efter aten arbejdsgruppe under dette udvalg havde foretaget en kritiskrevision af nedrivningsplanerne, og efter at der påny havde fundet et regeringsskifte sted, ansøgte forsvarsministerOrla Møller i marts 1975 finansudvalget om en bevilling påhöo.ooo kr. til istandsættelse m.v. af bygningerne påChristiania-området. Denne ansøgning blev afslået af et fler-tal i finansudvalget.

På dette tidspunkt var planerne om udskrivning af en idé-konkurrence for området opgivet.

Om retsgrundlaget for de nedlagte påstande har Christianiasadvokater særlig anført følgende:

Det er karakteristisk for sagerne, at der ikke findesnogen nøjagtig skriftlig fiksering af den stedfundne over-ledelse af brugsretten til betragtelige værdier. Bevismate-rialet består - udover den foreløbige aftale af 31. maj 1972i det væsentlige af notater og referater samt vidnefor-klaringer om, hvad der er passeret under mundtlige drøftelser.

Risikoen for en dermed forbunden bevisusikkerhed må på-hvile forsvarsministeriet, og enhver tvivl om aftalernes ind-hold må fortolkes til ugunst for ministeriet. Uden at sagernepåstås henført under lejelovens bestemmelser, derunder reg-*lerne om behandling ved boligret, er samtidig hermed pegetpå den almindelige grundsætning, som blandt andet har fundetudtryk i lejelovens & 4. Det er således forsvarsministeriet,der skal bevise, at Christianias brugsret var aftalt til atudløbe den 1. april 1976 eller kunne bringes til ophør tilet vilkårligt tidSpunkt.

Christiania kan ikke mødes med den indsigelse, at rets-forholdet beror på en ensidig disposition fra forsvarsmini-steriets side; der er tale om et retsforhold, hvor hver parthar fordele og byrder. Retsgrundlaget for aftalen mellem staten og Christianiaer den foreløbige aftale af 31. maj 1972 og udfaldet af mødeti kulturministeriet den lå. juni 1973. Her mødte forsvars-,social- og kulturministrene som regeringens befuldmægtigede,uden at de havde bemyndigelse til at træffe videregående be-slutninger end hvad der fremgik af regeringsbeslutningen af 6.marts 1973. Efter det, der kom frem på mødet i kulturministeriet,skulle der udskrives en idékonkurrence for områdets fremtidigeanvendelse, og beboerne kunne blive i Christiania, i hvert faldindtil udfaldet af konkurrencen forelå, samtidig med at der Iblev givet bosættelsen karakter af socialt ekSperiment.

Efter regeringsskiftet i Januar l97h fragik regeringenanerkendelsen af Christiania som socialt eksperiment, ogdet blev for5øgt fremstillet på den måde, at aftalen indeholdten nøjagtig tidsmæssig begrænsning på 3 år, uagtet notatetfra mødet den lå. juni 1973 udtrykkeligt sætter brugsrettensvarighed i relation til idékonkurrencen.

Den indgåede aftale er i det hele misligholdt af re-geringen, dels ved at idékonkurrencen aldrig er blevet ud-skrevet, dels ved at det sociale eksperiment aldrig er ført udi livet.

Selv om det er vanskeligt at angive det nærmere indholdaf begrebet socialt eksperiment, må man kunne gå ud fra, atministre, der med embedsmænd deltager 1 et møde for blandtandet at orientere herom, må have forestillet sig noget kon-kret dermed. Christiania har haft rimeligt grundlag for atforvente, at eksperimentet bestod deri, at man på beboernesegne vilkår afprøvede en hypotese under stadig iagttagelse frafaglig kompetent side, efterfulgt af en bedømmelse (evaluering),alt med omsorg for de mennesker, der var genstand for eksperimentet. Disse forventninger har regeringen skuffet ved istedet at lægge hindringer i vejen for det sociale eksperi-ment, blandt andet ved at undlade at tilvejebringe en sikringaf Christianias brandmæssige, bygningssikkerhedsmæssige ogsanitære forhold og ved at træffe beslutning om nedrivningaf et stort antal bygninger.

Vedrørende det på mødet den 14. juni 1975 passerede erder afgivet en række vidneforklaringer, hvorom advokaterneblandt andet har anført følgende:

Socialminister Eva Gredals forklaring om, at det netopvar på møderne den 5. og 6. marts 1973, at de 3 år blev fast-lagt som gældende den tid, i hvilken beboerne skulle haveret til at blive boende på området, og at det samtidig med be-slutningen om, at staten skulle beholde arealet i 5 år, blevbestemt, at Christianitterne ikke kunne blive boende længereend til 1. april 1976, er i modstrid med statsminister AnkerJørgensens oplysninger om indholdet af regeringsbeslutningenaf 6. marts 1973 (bilag V). Det må også være urigtigt, nårvidnet forklarer, at det samtidig med regeringsbeslutningen omat beholde arealerne blev bestemt, at de skulle være basisfor et socialt ekSperiment. Advokaterne mener herefter ikke,at dette vidnes forklaring har nogen beviskraft.

Tidligere forsvarsminister Kjeld Olesen udtalte sig undersin vidneforklaring langt mere forbeholdent.'Forklaringen måforstås således, at der er indrømmet Christiania en brugsretaf en vis, ikke nærmere defineret varighed, og at den kunne fort-sætte, så længe Staten ejede arealerne, i hvert fald i 3 årregnet fra regeringsbeslutningen af 6. marts 1975, samt atdatoen den 1. april 1976 ikke er nævnt. Vidnets forklaring om,at brugsretten ikke var knyttet til idékonkurrencen, kan derimod ikke være rigtig, når henses til det foreliggende notat framødet den la. Juni 1973 (bilag lo).

Kulturminister Niels Matthiesens vidneforklaring savnedeefter advokaternes opfattelse en sådan indre sammenhæng, atder kan udledes noget af den.

Særlig vægt må derimod lægges på socialrådgiver TineBrylds og arkitekt PerxLøvetand Iversens vidneforklaringerom, at de 3 år var knyttet til idékonkurrencen.

Advokaterne har endvidere anført, at konsekvensen afregeringens misligholdelse af aftalerne med christianitternemå være, at disse stilles, som om aftalerne var opfyldt.Christiania har herefter et retskrav på, at idékonkurrencenudskrives, og på at forblive på området, indtil idékonkurren-cen er afholdt, således at det tilsagte sociale eksperimentgennemføres i dette tidsrum. Selvstændigt Søgsmål med hen-blik på handlingädom forbeholdes.

En opgivelse af idékonkurrencen måtte i alt fald forud-sætte forudgående forhandlinger med Christiania; sådanne for-handlinger var endnu ikke indledt den 1. april 1976. Dennedato er i det hele en fiktion uden støtte i sagens bevis-ligheder; den beror alene på en grundlovsstridig folketings-beslutning.

Christianias advokater har supplerende bemærket, at denjuridiske placering af sagerne må påvirkes af den omstændig-hed, at den ene part er en offentlig myndighed, til hvem mankan stille særlige krav. Forvaltningsretlige synspunkter fin-der anvendelse, selv om staten Optræder som privat grundejer.Dette medfører blandt andet, at enhver fortolkningstvivl gårud over staten, ikke mindst når det - som her - er staten selv, der har affattet dokumenterne.

Også efter forvaltningsretlige betragtninger er detklart, at retsforholdet mellem staten og Christiania ikkeer en ensidig nådesakt fra myndighedernes side, men et gen-sidigt bebyrdende retsforhold. Statens motiv var ikke blotog bar velvilje; det drejede sig om en nøgtern vurdering af,at samfundet har brug for Christiania såvel økonomisk sommenneskeligt. Det har kunnet betale sig for samfundet, ogChristiania har således ydet et kvalificeret vederlag forbrugsretten.

Efter aftalerne påhviler der først og fremmest statenen forhandlingspligt overfor Christiania. Denne pligt erklart tilsidesat af staten blandt andet derved, at der ikkesiden den 24. januar 1974 har været afholdt kontaktmøder.

På mødet den 24. januar 197h blev man stillet overfor en alle-rede truffet beslutning om nedrivning af bygninger, og senerehar staten kun udvist passivitet overfor Christianias ønskerom forhandling. Ifølge forvaltningsretlige grundsætninger

må en sådan manglende høring anses som en ugyldighedsgrund.

Den manglende høring vedrørende spørgsmålet om opgivelseaf idékonkurrenoen må medføre, at Christiania så har krav påat kunne fortsætte brugsretten i det tidsrum, der svarertil den tid, afholdelsen af idékonkurrencen påregnedes at vil-le vare, regnet fra det tidspunkt, hvor meddelelse om Opgivel-sen gives Christiania.

Hvad særlig angår påstand 2) a) og b) har Christianiasadvokater anført følgende, idet de har-fremhævet, at de heromanstillede betragtninger tillige tjener som*anbringende tilstøtte-for påstand l): Om begge påstandene gælder, at staten - under tilside-sættelse af sin forhandlingspligt - har undladt'at iværksætteelementære sikkerhedsforanstaltninger og at opfylde vedlige-holdelsesforpligtelser. Dette retsbrud er endog blevet an-vendt imod Christianias beboere som begrundelse for kravom nedrivning af så stort et antal bygninger, at Christianiaseksistens derefter var blevet umuliggjort.

Specielt om påstand 2) a) er det anført, at det følgeraf almindelige retsgrundsætninger, at ejeren har vedlige-holdelsespligt vedrørende de primære installationer, vand-ledninger, kloakker m.v.; denne vedligeholdelseSpligt er daogså anerkendt af forsvarsminister Kjeld Olesen. Trods hen-stillinger fra stadslægen vedrørende kloakkerne (bilag lok)og adskillige pålæg og krav fra Københavns kommunes bygnings-mvndigheder vedrørende både sanitære, brandmæssige og bygnings-mæssige forhold (bilag 24 m.fl.) - alle rettet til forsvars-ministeriet - er de rejste krav ikke blevet efterkommet. An-svaret herfor påhviler forsvarsministeriet, der ikke kan fri-gøre sig ved at henvise til, at ansøgning om fornødne bevil-linger er afslået af folketingets finansudvalg. Selv omdisse forpligtelser påhviler forsvarsministeriet i forholdtil Københavns kommune, må der tilkomme Christiania søgsmåls-ret, da forskrifterne er givet i beboernes interesse.

Vedrørende påstand 2) b) er understreget, at en gennem-førelse af nedrivning reelt ville have betydet Christianiasudslettelse. Den omstændighed, at beslutningen aldrig blev førtud i livet, kan ikke udelukke Christianias påtaleret. Be-slutningen har hvilet som en trussel over Christiania og for-hindret gennemførelsen af det sociale ekSperiment. Beslutningenmå stemples som ugyldig på grund af magtfordrejning, vildfarelse og tilsidesættelse af forhandlingSpligten.

Påstanden om ugyldighed på grund af magtfordrejning be-grundes med, at Københavns magistrat og forsvarsministerietud fra et fælles ønske Om at modarbejde Christiania - underurigtig anvendelse af byggelovens bestemmelser og mod bedrevidende - har været enige om at opstille og beregne ud-gifter til bygningernes istandsættelse til et så stort beløbsom 19 millioner kr. for derved at tilvejebringe et påskudfor kravet om nedrivning. Den københavnske_byggelovs & 2 giverikke kommunen hjemmel til at stille bestemte krav med hensyntil eksisterende bygningers istandsættelse; der kan efter 561 alene meddeles påbud om afhjælpning af væsentlige manglermed hensyn til bygningernes forsvarlige og sømmelige til-stand. Opgørelsen af de 19 millioner kr. hviler på et løstog ufuldstændigt grundlag, hvilket fremgår af, at Christiania-udvalgets arbejdsgruppe senere opgjorde udgifterne til densamme istandsættelse til at andrage höo.ooo kr.

Hvis der ikke foreligger magtfordrejning, foreliggerder i hvert fald en vildfarelse enten med hensyn til kraveneslovlighed eller med hensyn til udgifternes beregning.

Hvad angår påstanden om ugyldighed som følge af tilside-sat forhandlingspligt, er påny henvist til de forvaltnings-retlige grundsætninger om høringsmanglenf

Christianias advokater har ønsket, at udførlige oplys-ninger om livet og de faktiske forhold i og omkring Christianiahvad de kalder for Christianias virkelighed - indgår i sager-nes bedømmelsesgrundlag. De har i.så henseende navnlig pegetpå følgende:

Christiania dannerrammen om i hvert fald 7oo, måske looomenneskers tilværelse. Det drejer sig om mennesker med vidt forskellige forudsætninger, men de kan formentlig opdeles i3 hovedgrupper: de der er tvunget til ophold i Christianiapå grund af sociale tilpasningsvanskeligheder, de der erder frivilligt af samvittighedsgrunde, og de der blot ud-nytter Christiania og dermed skaber vanskeligheder forChristiania?

Den førstnævnte gruppe omfatter blandt andet kriminelle,stofmisbrugere, sindslidende personer og bortløbne børn.Christianias samlivsformer har for mange af disse haft enbeundringsværdig positiv virkning. Der er - ikke mindst gen-nem politidirektørens redegørelse af 2. oktober 1975 - Opbyg-get en falsk myte om Christiania som arnested for kriminalitet,mer

Balvig-rapporten påviser, at det er lykkedes at holde kriminalite-ten i Christiania på et lavere niveau, end man skulle for-vente.

Også for så vidt angår stofmisbrug, tyder Balvig-rappor-ten på, at Christiania har en kriminalitetsdæmpende virkning.Dette er endvidere bekræftet af Københavns magistrat i skrivel-se af 13. juli 1976 til socialministeriet (bilag 219) og afvidnerne socialrådgiver Tine Bryld og direktør Ernst HelgeLarsen. På dette område har Christiania haft et særdeles po-sitivt samarbejde med de institutioner, der tager sig af stof-misbrugere. Selv om der i Christiania er et betydeligt forbrugaf hash, betyder dette ikke, at man går ind for brug af hårdestoffer; tværtimod har man altid bekæmpet salg og brug afdisse i Christiania.

Hvad angår de sindslidende, er der henvist til, at 26,overlæger ved Københavns hospitalsvæsens psykiatriske af-delinger har udtalt sig positivt om Christianias evne til athjælpe sådanne dårligt stillede til selvtillid og til at fåen mening med tilværelsen: vednarende bortløbne børn er særlig peget på de gunstigeOplysninger, der fremgår af direktør Ernst Helge Larsens ogsocialrådgiver Tine Brylds vidneforklaringer. Den isoleredeenklave, kaldet "Børnemagt", blev påvirket af de øvrige be-boere i Christiania og opløst, således at børnene blev optageti Christiania.

Christiania har vist vilje til godt samarbejde med myn-dighederne, herunder også med politiet, som imidlertid harindtaget en negativ holdning, der særlig tydeligt har fundetudtryk 1 politidirektørens redegørelse af 2. oktober 1975.

Christiania er andet end et indadvendt socialromantiskforetagende; det har også en udadvendt virksomhed, blandtandet formidlet gennem Støt Danmark Fonden og Aktionsteatret.Det indgår i Christianias idé, at såkaldte sociale tabereefter at være hjulpet skal kunne vende tilbage til detalmindelige samfund.

Christianias advokater har om de planlægningsmæssige ogsocialpolitiske forudsætninger for Christianias afviklingblandt andet udtalt, at Christiania ikke kan rømmes, med-mindre arealet nu skal overgå til anden anvendelse, og der'er tilvejebragt andre muligheder for Christianias beboere.

De; første forudsætning er klart kommet til udtryk gen-nem beslutningen om udskrivning af en idékonkurrence, mener trådt i baggrunden, efterhånden som reaktionen modChristiania har taget fart. Selv om idékonkurrencen gyldigtkunne opgiveSf måtte det stadig være en betingelse, at manhavde et andet formål med arealet. Den nu vedtagne byplan,der ikke er blevet til efter en tilstrækkelig omhyggeligovervejelse, men alene gentager diSpositionsPlanforslaget fra1972, er blot en "facadelegitimation". Byplanen er iøvrigt ugyldig, fordi hovedformålet med den var at sikre overdragel-se af arealet til Københavns kommune; dette Spørgsmål fore-ligger imidlertid ikke til afgørelse under disse sager, derikke vedrører forholdet til Københavns kommune. Byplanen erdesuden uanvendelig, idet den nødvendige bebyggelsesplan vil-le forudsætte dispensation fra naturfredningslovgivningensbestemmelser om beskyttelseslinjer, og Overfredningsnævnethar tilkendegivet, at dispensation ikke kan gives.

Den socialpolitiske forudsætning for en afvikling afChristiania må klart have været den, at man kan henvise be-boerne til acceptable alternative beboelser, og denne for-udsætning må være Opfyldt, inden der kan gives dom til røm-ning? den kan ikke efterfølgende overlades til fogdens af-gørelse. Heller ikke på dette punkt har staten opfyldt sinalmindelige forhandlingspligt. Der har ganske vist den 9.maj 1975 været afholdt et møde med forsvarsminister OrlaMøller til drøftelse af Christianias afvikling (bilag 532),men der blev sletzikke fra statens side levnet repræsentanter-ne for Christiania nogen reel forhandlingsmulighed. Det måherefter være statens pligt at tilvejebringe det nødvendigealternativ til Christiania. Dette spørgsmål kunne tænkes løstenten af de sociale bistandsmyndigheder eller af forsvars-ministeriet som grundejer. Københavns kommune har imidlertiderklæret (bilag 2ll), at den ikke har ressourcer til attilvejebringe et alternativ, og at genhusningspligten iøvrigtmå påhvile grundejeren. Forsvarsministeriet har på sin sideerklæret, at ministeriet ikke har en sådan pligt (bilag 298).

I anledning af kammeradvokatens nedenfor gengivneprocedure har Christianias advokater tilføjet, at udtalelsernepå mødet med forsvarsministeren den 9. maj 1975 ikke kan betragtes som gyldig opsigelse af Christianias brugsret. Forså vidt angår den af kammeradvokaten påberåbte skrivelse af30. september 1975 fra forsvarsministeriet (bilag C), derefter Christianias advokaters opfattelse i det væsentligevedrører et Spørgsmål om aktindsigt: anføres det, at tilkende-givelsen om ophør af benyttelsen af området efter sammehængenknytter sig til den ulovlige folketingsbeslutning af 10.april 1975, og derfor må den - lige som folketingsbeslutningenanses for at være uden retsvirkning for Christiania. Det be-strides ikke, at brugsforholdet kan bringes til ophør gennemOpsigelse, men opsigelse kan ikke afgives uden forudgåendeforhandling derom.

K a m m e r a d v 0 k a t e n har til støtte for for-svarsministeriets påstande sammenfattende anført, at Christianiaaldrig har fået tilsagt nogen brugsret til området udover den1. april 1976, og at beboerne i Christiania også selv harværet fuldstændig klare over dette. Beslutningen om at ud-skrive en idékonkurrence er ikke noget tilsagn til Christianiasbeboere. Efter at idékonkurrencen er Opgivet, har brugsforhol-det kunnet opsiges, og gyldig opsigelse er meddelt på mødeti forsvarsministeriet den 9. maj 1975 (bilag 332) og 1 skrivel-sen af 30. september 1975 (bilag C).

Der er herefter ikke anledning til at bringe sagen opi et retsfilosofisk eller politisk plan. Det erkendes, atChristiania kan pege på gode resultater, men det skyder overmålet at hævde, at Christiania er befolkningens reaktion modsamfundets tryk; dertil er den personkreds, som er positivtengageret i Christiania af for ringe omfang. De grundlæggendemenneskerettigheder skal som en bestanddel af retssystemetnaturligvis tages i betragtning i disse sager som i enhver anden sag.

Det kan ikke gøres gældende, at folketingsbeslutningerneaf 10. april 1975 og 30. marts 1976 antaster domstolenesuafhængighed, idet beslutningerne alene tilkendegiver, atfolketinget har været af den opfattelse, at Christianias brugs-ret ophører den 1. april 1976; beslutningerne indgår ikke irettens bedømmelsesgrundlag. Folketingsbeslutningen af lo.april 1975 pålægger alene forsvarsministeren at indlede for-handlinger om at fremskynde Christianias afvikling og er ikkenoget pålæg til fogden eller domstolene iøvrigt.

Ved den retlige bedømmelse af Christiania må det tagessom udgangspunkt, at Christiania er blevet til ved en ulovligbesættelse af arealet, som man kunne have imødegået med magt.Når forsvarsministeriet valgte at forhandle, måtte det ogsåvære ministeriet, der selv fastsatte vilkårene for de ind-trængendes forbliven på arealet. Forsvarsministeren tog sitstandpunkt ud fra en social vurdering uden noget ønske om atetablere et ordinært lejeforhold. Forsvarsministeriet må somgrundejer være stillet på samme måde som en privat grund-ejer og ikke som en offentlig myndighed; forvaltningsretligesynsPunkter kan herefter kun få sekundær betydning.

Det er dernæst afgørende for bedømmelsen, at Christianiaikke yder noget vederlag for brugsretten. Bestemmelsen ipunkt 6 i den foreløbige aftale af 31. maj 1972 (bilag llh)angår alene betaling for el og vand; der er slet ikke tale ombetaling for brug af bygninger og areal. Det er ubestrideligt,at Christianias eksistens sikrer bygningerne mod hærværk ogSparer det offentlige for nogle sociale udgifter. Det på-hviler imidlertid enhver bruger at bevare de pågældende loka-liteter; heri ligger ikke noget vederlag for brugsretten, og det gør der heller ikke deri, at udnyttelsen af brugsretten harsamfundsgavnlige virkninger.

Selv om en del af lejelovens bestemmelser er udtryk foralmindelige retsgrundsætninger, medfører dette ikke, at despecielle opsigelsesregler i lejelovens å IA kan finde anvendel-se på brugsretten. En brugsret, der som den nærværende ikkehenhører under lejelovens bestemmelser, må kunne opsiges medrimeligt varsel, og'i så henseende må varslet på højst 6måneder ifølge tinglysningslovens & 3 angive den yderstegrænse for længden af et sådant varsel. Dette varsel er over-holdt ved Skrivelsen af 30. september 1975 (bilag 0).

Forsvarsministeriet legaliserede en ibrugtagning af'bygningerne i den tilatand, hvori de forefandtes, og harikke påtaget sig videregående pligter med hensyn til istand-sættelse og vedligeholdelse end bestemt i pkt. 3 og 5 i denforeløbige aftale af Bl. maj 1972. Disse forpligtelser, deralene vedrører brandslukningsmateriel og toiletter, har-ministeriet opfyldt.

Ved fortolkningen af de givne løfter, som er afaheltspeciel beskaffenhed og alene beror på imødekommenhed frastaten, må man i overensstemmelse med almindelige fortolknings-principper lade løftegivers opfattelse være afgørende.

Vedrørende påstandene om Christianias afvikling har kam;meradvokaten i anledning af modpartens procedure indlednings-vis bestridt, at der forud for den foreløbige aftale af 51.maj 1972 har foreligget nogen anerkendelse af beboernes til-stedeværelse på området. Det ér rigtigt, at der på et tidligttidspunkt af forhandlingerne med Christiania hos embedsmændhar været overvejelser om Oprettelse af lejekontrakter med for-billede i de såkaldte slumstormerkontrakter. Disse kontrakter indeholdt imidlertid et ganske kort opsigelsesvarsel og på-lagde ikke udlejeren nogen genhusnings-.eller vedligeholdel-seSpligt. Derimod blev der pålagt lejebetaling og betaling-for forbrug af el og vand. Fra Christianias side viste man ik-ke nogen interesse for oprettelsen af sådanne lejekontrakter,og fra maj 1972 var der heller ikke fra statens side interessederfor.

Den foreløbige aftale af 51. maj 1972 løste blot noglepraktiske problemer; man gav ikke nærmere tilsagn om brugs-retten, endsige om varigheden deraf. Dette bekræftes også afarkitekt Per Løvetand Iversens bemærkninger i den såkaldtefødselsdagsartikel af 26. september 1972 (bilag F) og isocialrådgiver Tine Brylds rapport af december 1972 "Christianiaet samfundsekSperiment?" (bilag 301).

Det bestrides, at der på den foreløbige aftale kan støt-tes nogen generel forhandlingSpligtt og at der iøvrigt ergivet noget tilsagn derom. En sådan pligt kan heller ikkestøttes på almindelige forvaltningsretlige prinpippegf om-end partshøring nok er blevet mere og mere almindelig. Andetkan heller ikke indlægges i tidligere forsvarsminister KjeldOlesens vidneforklaring om den foreløbige aftale. En tilside-sættelse af bestående høringsforskrifter medfører iøvrigtikke uden videre ugyldighed.

Regeringsbeslutningen af 6. marts 1975 er gengivet istatsministerens redegørelse af 7. september 1976 (bilag V).Beslutningen om udskrivning af en idékonkurrence indeholderikke noget løfte til Christiania. Beslutningen om at ladearealet forblive i forsvarsministeriets eje i 3 år forud-sætter, et der efter forløbet af den tid træffes ny be-slutning. Denne vedtagelse sætter en tidsmæssig ramme for den bemyndigelse, som de 3 ministre samtidig fik til at over-veje den foreløbige anvendelse af arealet. Bemyndigelsengav ministrene en ret til at træffe de beslutninger, der blevomtalt på mødet i kulturministeriet den 14. juni 1973. Deter derfor ganske korrekt: når socialminister Eva Gredalsom vidne har forklaret, at det var på regeringsmødet den6. marts 1973, at de 3 år blev fastlagt som gældende dentid, i hvilken beboerne skulle have ret til at blive boendepå området.

Det fremgår af bladet "Ordkløveren" for den 3..marts1973 (bilag 0), at beboerne i Christiania allerede indenregeringsmødet var opmærksomme på, at der kunne ventes af-gørende beslutninger. Uagtet arkitekt Per Løvetand Iversenshukommelse ifølge hans vidneforklaring er påfaldende svagpå disse punkter, fremgår det imidlertid klart af artiklernei "Ordkløveren" for den lo. og den 16.marts 1973 og fleresenere numre af bladet (bilag A, E, R, S og 187), et der ikkei Christiania har været tvivl om, at den indrømmede brugs-ret var begrænset'til et tidsrum af 3 år regnet fra marts1973. Det er bemærkelsesværdigt, at brugsrettens varighedher ikke sættesei forbindelse med udskrivelsen af en idékon-kurrence eller andre vilkår

Når økonomi- og budgetminister Per Hækkerup i folketin-get den 14. marts 1975 (bilag Zoo, sp. h7ol) i sine suppleren-de bemærkninger til det stillede spørgsmål taler om foreløbig3 år, ligger der ikke heri, at de tre ministre kunne dispo-nere udover denne tid.

Det af kontorchef Per Hansen udarbejdede notat om mødeti kulturministeriet den lh. Juni 1973 (bilag lo) har ikkeværet bestemt til overgivelse til Christiania, og det er uoplyst, hvordan det er kommet Christiania i hænde. Ind-ledningen til notatet, hvori udtrykket "formentlig 3 år"forekommer, tjener alene til Oplysning om baggrunden formødet; det egentlige referat af, hvad der skete på mødet,findes på notatets side 2 og 3. Det er herefter klart, atdet blev understreget, at det ikke kunne forventes, atChristiania kunne fortsætte indenfor området udover de 3 år.

Kontorchef Fält-Jensens referat fra mødet (bilag ll) erikke godkendt af Kjeld Olesen og er alene kontorchefens egenhuskeseddel vedrørende mødet.

Der kan på denne baggrund og på baggrund af den seneregengivelse af Kjeld Olesens udtalelse om, at Christiania harfået 3 år", ikke lægges afgørende vægt på Niels Matthiesensudtalelse om, at Christiania kan fortsætte, indtil resultatetaf idékonkurrencen skal føres ud i livet. I Hans Løvetandsreferat af mødet (bilag M) tales der da også om "Regeringensbeslutning om 3 års ekSperiment" og "de 3 år". Heller ikke ide foreliggende aktstykker fra tiden efter den lb. juni 1973helt frem til sagsanlægget i december 1975 sættes brugs-rettens varighed i forbindelse med idékonkurrencen. En an-tydning fra professor, dr. jur. Ole Krarup under mødet medforsvarsminister Orla Møller den 9. maj 1975 (bilag 332, side7-8) bliver ikke fulgt Op, og betragtningen gøres først gæl-dende i den af ham udfærdigede stævning.

Selv om tidsfristen måtte være knyttet til idékonkur-renoen, må opgivelsen, der har været berettiget, medføre,at brugsforholdet herefter har kunnet opsiges med rimeligtvarsel. Dette er som nævnt sket.

De planlægningsmæssige forudsætninger for Christianiasafvikling er Opfyldt gennem'vedtagelse af den for Københavnskommune bindende byplan for området. Overfredningsnævnets afslag på dispensation fra beskyttelseslinjerne medfører ikke,at byplanen bliver ugyldig, men alene at bebyggelseSplanen måtillempeSf

Med hensyn til Christianias anbringender om mislighol-delse af aftalerne har kammeradvokaten som hovedsynSpunktanført, at en eventuel misligholdelse - hvad enten den gøresgældende som anbringende i forbindelse med Spørgsmålet ombrugsrettens ophør eller som begrundelse for de selvstændigepåstande 2) a) og b) - er uden betydning for bedømmelsen afsagens hovedspørgsmål, idet en eventuel misligholdelse i hvertfald ikke kan danne grundlag for en forlængelse af fristen forbrugsrettens ophør.

Der kan ikke tales om misligholdelse af statens for-pligtelse til normalisering. Dels er dette begreb i sig selvuklart, dels har forsvarsministeriet på mødet den 14. juni1973 alene givet tilsagn om at "søge" forholdene normaliseret,hvilket også er forsøgt.

Hvad angår tanken om et socialt eksperiment, må den sigesat være gennemført, hvis man bruger ordet i dets trivialebetydning. Der kan ikke være tænkt på eksperiment i videnskabe-lig forstand; man kan ikke forestille sig, et videnskabeligtuddannede offentlige underSøgere ville blive modtaget iChristiania, som stedse har hævdet at ville leve på egne be-tingelser og altid har vist modvilje mod enhver, der udøver enoffentlig funktion. Selv om der ikke er foretaget nogen egent-lig "evaluering", har eksperimentet dog vist sig at være afvæsentlig værdi, blandt andet som genstand for adskilligevidenskabelige analyser. Også for eksperimentets vedkommendegælder, at man ville "søge" at give bosættelsen i områdetkarakter af socialt eksperiment. Dette forsøg er foretaget. Omtalen af en idekonkurrence på mødet den 14. juni 1973,som gengivet i bilagene 10, 11 og M, giver ikke grundlag foren påstand om, at der er givet Christiania et tilsagn derom.Christiania var da heller ikke repræsenteret under de møder,hvor udskrivningen af idékonkurrencen blev forberedt.

Som allerede anført er de planlægningsmæssige forud-sætninger for Christianias afvikling opfyldt gennem den ved-tagne byplan. Ved indgåelsen af den foreløbige aftale af 31.maj 1972 (bilag llh) regnede man med, at afhændelsen af områ-det var nær forestående, og i så fald kunne der ikke for-ventes at foreligge nærmere planlægning vedrørende områdetsanvendelse. Nu fandt der ikke salg sted som forudset, og imellemtiden er der vedtaget en gyldig byplan!

Forsvarsministeriet har ikke nogen retlig forpligtelsetil at tilvejebringe bestemte socialpolitiske forudsætningerfor Christianias rømning. Dermed være ikke sagt, at forsvars-ministeriet ikke er indstillet på at tage sådanne hensyn ibetragtning. Det var blandt andet årsagen til afholdelsenaf mødet den 9. maj 1975 og nedsættelsen af den såkaldteGyda-gruppe. For så vidt angår beboernes almindelige bolig-behov må der peges på, at der ikke består nogen egentliggenhusning5pligt; det ville heller ikke være tilfældet, der-som grundlaget for beboelsen havde været slumstormerkontrakter.Omfanget og karakteren af de foranstaltninger, der er påkræ-vede for at hjælpe de særligt socialt udsatte, kan først be-dømmes på det tidspunkt, da rømningen skal gennemføres, idetbehovet veksler i takt med beboernes ti1- og fraflytning.Problemerne må til den tid klares efter den sociale bi-standslovgivning. Kommer det til en fogedsag, vil nutidenshumane praksis sikre en lempelig løsning. Særlig vedrørende påstand 2) a) og b) har kammeradvokatenfremhævet, at Christiania-området omfatter en række bygninger,som aldrig har været bestemt til beboelse eller til erhvervs-mæssig benyttelse men er blevet taget i brug dertil afChristianitterne. Fra Christianias side har man imidlertidikke gjort sig tilstrækkelig klart, at det følger af Københavnsbyggelovs 5 2, at bygningerne herefter i princippet skal op-fylde alle de krav, som bygningslovgivningen stiller til ny-bygninger, der bruges til sådanne formåft Det er denne situation,daværende forsvarsminister Erling Brøndum havde for øje, dahan afgav redegørelsen af 25. april 1974 (bilag 41), hvori ud-gifterne til Opfyldelse af disse krav blev anslået til ca.

19 millioner kr. De h60.ooo kr. fra Christiania-udvalgetsarbejdsgruppes undersagelse, som dannede grundlag for for-svarsminister Orla Møllers ansøgning af 17. marts 1975 (bilag78) til folketingets finansudvalg, vedrørte alene den nød-tørftige istandsættelse uden hensyn til bygningernes Ulovligebrug, jfr. Københavns byggelovs & 61.

Spørgsmålet om magtfordrejning kan overhovedet kun ind-drages i sagerne,.såfremt Christiania tilvejebringer op-1ysninger, som på forhånd peger i den retning, og det er ikkesket. Kommunens eventuelt udviste magtfordrejning, der måbestrides, ville iøvrigt falde uden for de foreliggende sager.Der kan heller ikke være tale om magtfordrejning fra for-svarsministeriets side, allerede af den grund at ministerietalene har handlet som privat grundejer.

Påstand 2) b) er i realiteten et krav om en vejledendeudtalelse fra domstolene om et abstrakt Spørgsmål. Nedrivnings-beslutningen er aldrig ført ud i livet, og ansøgningen tilfinansudvalget er for længst bortfaldet. Denne påstand børafvises.  Forsvarsministeriet kan ikke være uenig i, at den foreløbige aftale af 31. maj 1972 samt udfaldet af mødet den 14.juni 1973 udgør bindende retsgrundlag for forholdet mellemstaten og Christiania. Der er imidlertid ikke fra Christianiasside givet nogen begrundelse for, at dette anbringende gørestil en særskilt påstand, som Christiania skulle kunne kræveoptaget i en domskonklusion.

 Kammeradvokaten, der ikke mener, at spørgsmålet er afretlig betydning, bestrider ikke rigtigheden af de fremførteoplysninger om Christianias virkelighed.

 I anledning af det således fremførte skal landsretten udtale følgende:

 Der er under sagerne foretaget en omfattende dokumentation og bevisførelse til belysning af, hvorledes Christianiasbrugsret til området er blevet udnyttet, og hvilke resultater der er opnået herved. Dette skyldes, at det under argumentationen fra Christianias side har været et bærende synspunkt, at Christianias brugsret ikke blot beror på en ensidig disposition fra forsvarsministeriets side, men harkarakter af et gensidigt retsforhold, hvor begge parter harsåvel rettigheder som pligter. Det er endvidere særlig idisse sager, hvor betydningsfulde dele af bedømmelsesgrundlaget ikke er skriftligt nedfældet, af værdi at få nøje kendskab til sagernes baggrund. Endelig har Christiania væretgenstand for en så betydelig offentlig interesse, der blandtandet har givet sig udtryk i adskillelige debatter i folketinget, i videnskabelige undersøgelser og i henvendelser fraudlandet, at en klarlæggelse under judicielle former afChristianias forhold har været naturlig.

 Den stedfundne bevisførelse har peget i retning af,at Christiania i den forløbne tid har udviklet samlivsformer, hvorunder også socialt, psykisk og fysisk vanskeligtstillede personer har kunnet udfolde sig og udvikle sig ipositiv retning på en måde, der ikke har været dem mulig på egenhånd eller under hidtil anvendte behandlingsformer. Dettemedfører imidlertid ikke, at retten er friere stillet ved sinvurdering af sagernes retlige problemer, end hvad der følgeraf sædvanlige principper for bevisbedømmelse og retsanvendelse.

 Den retlige vurdering af sagerne findes at måtte foretages i lys af den kendsgerning, at bosættelsen i Christianiaoprindelig skete gennem en ulovlig besiddelsestagen, somejeren af arealet af praktiske grunde affandt sig med ogsøgte nærmere reguleret gennem forhandlinger, der førte tilden foreløbige aftale af 31. maj 1972. Denne aftale kanhverken efter sin tilblivelse eller sit nærmere indhold betragtes som en lejekontrakt eller iøvrigt ligestilles meden sådan gensidig bebyrdende aftale.

 Den i den føreløbige aftale af 31. maj 1972 omtalte forhandling om nedrivning og drøftelse af andre problemer mellem Christiania og myndighederne var et naturligt middel tilyderligere normalisering, men der kan ikke deraf udledes nogengenerel forhandlingspligt, hvis tilsidesættelse skulle kunnebevirke ugyldighed af dispositioner, som ikke er resultataf forudgående drøftelse med Christiania. Der er heller ikkegrundlag for at antage, at der med den foreløbige aftale ertilsagt beboerne en fortsat brug, indtil anden anvendelseaf arealet er blevet aktuel.

 Udfaldet af mødet i kulturministeriet den 14. juni 1973ændrer ikke forholdets ensidige karakter. Den omstændighed, at Christianias benyttelse af bygningerne på området harsikret dem mod hærværk og medvirket til deres bevaring,og at Christianias eksistens har sparet det offentlige fornogle sociale udgifter, ændrer heller ikke forholdets ensidige karakter, idet der ikke derved er ydet noget vederlagi retlig forstand.

 Ved bedømmelsen af en sådan ensidig disposition fårbetragtningerne over, hvem der bør bære den bevismæssigerisiko for mangelfuld skriftlig fiksering af retsgrundlaget,herefter mindre betydning, idet de i så henseende fraChristianias side fremførte synspunkter først og fremmestvedrører gensidig bebyrdende forhold.

 Folketingets beslutninger vedrørende Christiania indgårikke i rettens bedømmelsesgrundlag og har ikke karakter afdirektiver til domstolene.

 Sagernes hovedspørgsmål, hvorvidt Christiania kan krævesrømmet, derunder hvorvidt rømningen har kunnet kræves pr.1. april 1976, kan ikke entydigt løses på grundlag af oplysningerne om indholdet af regeringsbeslutningen af 6. marts1973 og udfaldet af mødet i kulturministeriet den 14. juni1973.

 Det fremgår af artikler i "Ordkløveren", at beboere iChristiania gennem forsvarsminister Kjeld Olesens og økonomi-og budgetminister Per Hækkerups udtalelser i folketinget -og muligt på anden måde - var bekendt med, at der af regeringen den 5. og 6. marts 1973 var truffet beslutninger omarealet, og at disse beslutninger blev forstået som en sikring af Christianias eksistens i 3 år, uden at perioden ide nævnte artikler blev sat i forbindelse med varigheden afen idékonkurrence. Da det efter bevisførelsen må lægges til grund, at direkte meddelelse om regeringens beslutningerførst er givet til Christiania på mødet den 14. juni 1975,findes der imidlertid ikke at kunne tillægges artiklerne i"Ordkløveren" væsentlig bevismæssig betydning.

 Ministrenes gengivelse på mødet den 14. juni 1973 af deaf regeringen i marts'måned trufne beslutninger findes medføje at have kunnet opfattes af Christianias repræsentantersom et tilsagn om, at Christianias beboere kunne bruge arealeti et vist tidsrum. Længden af dette tidsrum blev sat i forbindelse med varigheden af idékonkurrencen og angivet til 3år; men det kan ikke anses for godtgjort, at der på mødet fraministrenes side fremkom nogen klar tilkendegivelse om, atbrugsretten uden videre ophørte den 1. april 1976, når der varforløbet 3 år fra regeringsbeslutningen.

 Meddelelsen på mødet den 14. juni 1973 om regeringensbeslutning om udskrivning af en idékonkurrence om arealetsanvendelse er ikke noget løfte til Christiania; den senereopgivelse af idékonkurrencen er derfor ikke en misligholdelse, som Christianias beboere kan støtte nogen ret på.

 Selv om det - efter det på mødet den 14. juni 1973 passerede - havde været naturligt, om der var blevet givetChristiania meddelelse om opgivelsen af idékonkurrencen ogden dermed ændrede forudsætning for tilsagnet om brugsret tilarealet, findes denne undladelse dog ikke at kunne afskæreforsvarsministeriet fra med rimeligt varsel at opsige brugsretten til ophør med udløbet af den 3-års periode, som en idékonkurrence ville have taget. Opsigelsen kunne afgives udenforudgående forhandling, idet forsvarsministeriet - som anførtforan - ikke kan anses for at have tilsagt Christiania nogensærlig forhandlingsret, og da en almindelig forhandlings-eller høringsret heller ikke kan udledes af forvaltningsretlige grundsætninger.

 Da forsvarsminister Orla Møllers udtalelser på mødet den9. maj 1975 med repræsentanter for Christiania og i alt faldministerens skrivelse af 30. september 1975 indeholdt enutvetydig og bestemt tilkendegivelse af, at forsvarsministeriet ønskede Christianias benyttelse af området bragt til ophør med udgangen af marts måned 1976, findes brugsretten medpassende varsel at være opsagt pr. 1. april 1976.

 For så vidt det fra Christianias side er anført, at deplanlægningsmæssige forudsætninger for opsigelsens afgivelseikke har været til stede, bemærkes, at der ganske vist forelå en af kommunen vedtaget byplan, men at der endnu ikke varudarbejdet nogen bebyggelsesplan, og at det iøvrigt af forsvarsministerens redegørelse i folketinget den 19. februar1976 fremgår, at den fysiske påbegyndelse af nybyggeri kræveryderligere en tidsperiode til detailprojektering. Ud fra enrent samfundsmæssig betragtning kunne det nok forekomme betænkeligt at nedlægge Christiania med den konsekvens, atarealet derefter i nogen tid kom til at henligge uudnyttet,men en vurdering heraf ligger udenfor domstolenes kompetence.

 Når det fra Christianias side yderligere er anført, atde socialpolitiske forudsætninger for en rømning af Christianiaikke har været til stedet bemærkes, at retten ikke heri findernoget grundlag for at tilsidesætte forsvarsministeriets opsigelse af brugsretten. Der består ikke for forsvarsministerietnogen pligt til genhusning af Christianias beboere. Sagernedrejer sig om det principielle spørgsmål om brugsrettens ophør, og der kan først ved en eventuel tvangsfuldbyrdelse blivespørgsmål om den praktiske løsning af de sociale problemer,som er knyttet til en rømning af Christiania.

 Når det fra Christianias side endelig er gjort gældende,at der er sket misligholdelse af et meddelt tilsagn om atgive Christiania status af et socialt eksperiment, stemmerdette med, at der på mødet den 14. juni 1973 blev givetChristiania tilsagn om, at der skulle søges givet bosættelsenkarakter af et socialt eksperiment. Foreløbig bemærkes, aten misligholdelse i så henseende i hvert fald ikke kunne anfægte selve opsigelsen.

 Der vil herefter, for så vidt angår spørgsmålet omChristianias rømning, være at give dom i overensstemmelse medforsvarsministeriets påstande.

 Med hensyn til Christianias påstand 2) i sag nr. 443/1975bemærkes, at tilsagnet om at søge givet bosættelsen i området karakter af socialt eksperiment ikke med føje afChristiania har kunnet opfattes som vedrørende et egentligt,videnskabeligt eksperiment med heraf følgende overvågning ogregistrering ved hjælp af særligt sagkyndige og en efterfølgende evaluering. Det har derimod måttet forstås som ettilsagn om at søge gennemført et eksperiment i mere gængsforstand, således at der blev givet plads for en fri,eksperimenterende livsform og åbnet mulighed for, at interesserede fagfolk i samarbejde med Christiania kunne gøreiagttagelser. Ud fra denne forståelse af tilsagnet foreligger der ikke nogen misligholdelse fra forsvarsministerietsside.

Specielt vedrørende påstand 2) a) bemærkes, at forsvarsministeriet hverken ved den foreløbige aftale af 31. maj 1972eller på andet grundlag har påtaget sig en almindelig pligtoverfor beboerne i Christiania til at istandsætte og vedligeholde bygningerne og disses installationer. Efter brugsrettens særegne karakter tilkommer der heller ikke beboernenogen ret til selvstændig påtale vedrørende de krav, somKøbenhavns kommune som bygningsmyndighed har pålagt forsvarsministeriet som grundejer at opfylde. Det ligger udenfor denne sag at tage stilling til, om forsvarsministeriets adfærdhar været retsstridig i forhold til bygningsmyndighederne.

 Forsvarsministeriet vil herefter for så vidt være atfrifinde.

 Specielt med hensyn til påstand 2) b) bemærkes, at derikke er fremført Oplysninger, som gør det antageligt, atforsvarsministeriets beslutning om nedrivning af bygningeri Christiania har haft nogen indflydelse på det socialeeksperiment i den ovenfor fastslåede betydning. Da beslutningen dernæst ikke er ført ud i livet og nu er bortfaldet,kan Christiania efter afgørelsen af sagernes hovedspørgsmålikke have nogen retlig interesse i at få denne påstand påkendt af domstolene.

 Påstanden vil herefter være at afvise.

 Påstand 3), der er en gengivelse af forsvarsministerOrla Møllers foran citerede udtalelse i folketinget den 10.april 1975, indeholder ikke noget bestridt udsagn. Der erikke godtgjort nogen retlig interesse i, at dette udsagnoptages i dommens konklusion.

 Påstanden vil herefter være at afvise.

 Som følge af det anførte gives der dom i sagerne nr.443/1975 og a.s. nr. 142/1976 som nedenfor bestemt.

 Under hensyn til sagernes særlige karakter forholdes medomkostningerne i sagerne som ligeledes nedenfor bestemt.

 Forsvarsministeriet frifindes for de af fristadenChristiania under sag nr. 443/1975 nedlagte påstande 1) og2)a), medens fristaden Christianias andre påstande i sagenafvises.

 Fristaden Christiania tilpligtes uden varsel at rømmesamtlige arealer og bygninger indenfor fristadens område,matrikelnumrene 314 A1, 314 B, 314 C, 314 D, 397 og 397 B,Christianshavn kvarter samt umatrikulerede arealer.

 Københavns byrets fogedafdelings kendelse af 11. juni1976 - a.s. nr. 142/1976 - ændres, således at forsvarsministeriets begæring om umiddelbar fogedforretning til udsættelse af samtlige beboere indenfor fristaden Christianiasområde tages til følge.

 Ingen af parterne i sagerne betaler omkostninger tilden anden part eller til statskassen.