Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 154

←Fortsættelse. B. Om Indfødsrettens Stiftelse ved Naturalisation.

Den danske Statsforfatningsret
Indfødsrettens Virkning.
af Carl Georg Holck

Om Indfødsrettens Ophør.→

Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)Kiøbenhavn1869

II

Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdfCarl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/1310-314

Public domainPublic domainfalsefalse

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Idet vi med Hensyn til Indfødsrettens Omraade henvisetil det i §§ 152 og 153 Bemærkede, skulle vi her omhandleIndfødsrettens Virkninger, hvorved vi kun tænke paa deVirkninger, der flyde af Indfødsretten som saadan. Det ernemlig en Selvfølge, at den Indfødte, forsaavidt han tilligeer egentlig Statsborger, er i Besiddelse af de en saadan tilkommende Rettigheder, men disse Rettigheder, om hvilkeder vil blive talt nedenfor, er der her saa meget mindreGrund til at berøre, som den Indfødte ingenlunde behøverat være egentlig Statsborger. Med Hensyn til de for Indfødsretten eiendommelige Virkninger er der i Øvrigt Anledning til at skjelne mellem dem, der ere fælles for beggeArter af Indfødsret, og dem, der ere knyttede til den vedFødselen erhvervede Indfødsret.

A. Som Retsvirkninger, der ere fælles for den ved Fødsel og den ved Naturalisation erhvervede Indfødsret, mærkesfølgende:

1. Udelukkende Adgang til Embeder og Tjenester, afhvad Navn nævnes kan, være sig ved Hoffet eller i dengeistlige, civile og militaire Stand, s. Fdn. 1776 §§ 1, 8. Dettegjælder ikke blot om de Embeder, der besættes af Kongen, s.Grl. § 17 , men ogsaa om andre Embeder og offentlige Bestillinger, s. Fdn. 1776 Præm., §§ 1,8, Pl. 15. Febr. 1776, Cirk.19. Mai 1804 § 1, jfr. Aab. Br. 22. Mai 1818 § 6. Reglen erudtrykkelig erklæret for anvendelig paa Hofembeder, s. Fdn.1776 §§ 1, 8; men i Øvrigt synes den, forsaavidt Vedkommende ikke har kongelig Udnævnelse, s. Grl. § 17, at maatte indskrænkes til den egentlige Statstjeneste, og Indfødsret kansaaledes i Almindelighed ikke antages for nødvendig til opnaaelsen af kommunale Embeder og Bestillinger. Det ermaaske af denne Grund, at Administrationen har antaget,at Indfødsret ikke udfordres for at erholde Ansættelse somSkolelærer, s. Skr. 7. Dec. 1861, jfr. den noget afvigende Kskr.25. Marts 1786 (i Registret til Reskriptsamlingen under Rubrum »Fremmede«), et Resultat, der i Øvrigt ikke kan billiges, da Skolelærernes Stilling ingenlunde kan opfattes somrent kommunal. I alle Beslutninger og Beskikkelser til Embeder eller Bestillinger, hvortil Indfødsret udkræves, skaludtrykkelig indføres, at Vedkommende har de i Fdn. omIndfødsretten fastsatte Egenskaber, s. Fdn. 1776 § 1, Pl. 15.Febr. 1776. Indfødsret udfordres ikke for at opnaae Rangeller anden Udmærkelse, s. Kabinetsordre 18. Marts 1776 B§ 2, ei heller til Konstitution i Embeder, s. Resol. 9. Dec.1820, 24. April 1827, s. fremdeles Fdn. 1776 § 9, Fundats7. Mai 1788 Kap. 5 § 6, Fdn. 9. Jan. 1824 § 6, Resol. 8. April1828.

2. Indfødsret udfordres som Betingelse for Valgret ogValgbarhed til Rigsdagen, s. Grl. §§ 30, 31, 35, 38, samt tildet færøiske Lagthing, s. Lov 15. April 1854 §§ 2, 3. Derimod er den ikke ubetinget nødvendig for Valgret og Valgbarhed til det vestindiske Kolonialraad, s. Koloniallov 27. Nov.1863 §§ 18 og 19, og kommer slet ikke i Betragtning ved detislandske Althing, s. Fdn. 6. Jan. 1857 §§ 1 og 2. Hvad dekommunale Repræsentationer angaaer, udkræves Indfødsrettil Valgret og Valgbarhed til Kjøbenhavns Borgerrepræsentantskab, s. Lov 23. Dec. 1865 §§ 1, 2, og til Sogneraadene ogAmtsraadene paa Landet, s. Kommunallov 6. Juli 1867 §§ 3, 35,hvorimod den udtrykkelig er erklæret for unødvendig medHensyn til Borgerrepræsentationerne i Kjøbstæderne, s. Lov31. Marts 1860 §§ 3, 4.

3. Adgangen til Stifter og Klostre i Kongens Stater erforbeholdt Fruer og Jomfruer, der ere i Besiddelse af foderet, s. Fdn. 1776 § 8. Herved kan dog uden Tvivl kunvære sigtet til saadanne Stiftelser, der ere bestemte forAdelige eller Privilegerede, jfr. Udtrykket »Fruer«^[1]) og Resol.for Slesvig og Holsten 9. Mai 1788.

4. Forskjellige Begunstigelser for Studerende ere betingede af Indfødsret, s. Bkg. 20. Dec. 1833 § 4, Regl. 11. Febr.1848 § 3 Nr. 1, Bkg. 28. Juli 1857 §§ 29, 31, Lov om Veterinair og Landbohøiskolen 8. Marts 1856 § 3.

5. Til at vinde Borgerskab eller Næringsbevis udfordres i Reglen, at Vedkommende enten har Indfødsret elleri 5 Aar har opholdt sig og ernæret sig ærlig her i Riget,s. Næringslov 29. Dec. 1857 § 2 Nr. 4, s. ogsaa Lov om danskeSkibes Registrering 13. Marts 1867 § 1. De Fortrin, der vedden tidligere Lovgivning vare tillagte Indfødte med Hensyntil Næringsdrift, ere derimod dels ligefrem ophævede, s.Lov 1857 § 100, dels have de tabt deres væsentligste Betydning, s. Lov 1857 § 25. Omvendt ere de Fortrin medHensyn til Næringsdrift, der tidligere tilkom Fremmede,ophævede ved Lov 1857 § 99.

6. Som andre Begunstigelser for Personer, der haveIndfødsret, kunne nævnes Regl. 22. April 1829 § 5, 27. Marts1831 § 43 og Pl. 28. Jan. 1840, jfr. Lov om Koncession paaen Jernbane 9. Febr. 1866 § 1 Nr. 17.

7. Som en særegen Forpligtelse kan mærkes, at Værnepligten paahviler alle Mandspersoner i Kongeriget, der havedansk Indfødsret, medens denne Forpligtelse for Udlændingeer betinget af fast Hjem i Riget og selv under denne Forudsætning kan bortfalde ved særegne Konventioner ellerved undersaatligt Forhold til fremmede Stater, s. Værnepligtslov 2. Marts 1861, jfr. dog Lovens § 2 og D. T. 1868. 296.

B. Særegne Retsvirkninger af den til Fødselen knyttedeIndfødsret.

Ved Naturalisationen Opnaaer Udlændingen Indfødsret,s. Grl. § 51, og skal agtes og ansees lige med Indfødte, s. Fdn. 1776 §§ 2—7. Skjøndt han altsaa maa antages ligemed de virkelig Indfødte at have Adgang til alle de Rettigheder, der ere betingede af Indfødsret, jfr. ovenfor Litra A,ligger der dog allerede i de anførte Udtryk, at han ikke erIndfødt, og at han ikke ubetinget ophører at være Udlænding. Fdn. 1776 omtaler Indfødsretten kun som Betingelsefor Adgang til Embeder og Tjenester, s. Fdn. Inskriptionog § 1, og til Stifter og Klostre, s. Fdn. § 8, og dens § 7omtaler Naturalisationsbrevet kun som en Betingelse for, atden Fremmede lige med lndfødte kan haabe sig Veien banettil Embeder. Det er ogsaa ganske naturligt, at Staten kanville tilstaae en dertil kvalificeret Fremmed Nydelsen af desæregne Rettigheder, som positivt ere knyttede til Indfødsret, uden derfor i alle Henseender at ville stille ham ligemed den, der ved selve Fødselen er knyttet til Landet. Detmaa derfor antages, at Ordet Indfødsret i Grl. § 51 er brugti den snevrere og sædvanlige Betydning som Indbegrebetaf de bestemte Rettigheder, der i Lovgivningen ere knyttedetil den nævnte Kvalifikation, s. Skr. 11. Marts 1852 og ovenfor § 151, og at den naturaliserede Udlænding fremdelesmaa være undergivet de særegne Regler, som Lovgivningenindeholder om Udlændinge eller Fremmede, forsaavidt ikkevedkommende Bestemmelses Indhold viser, at Ordet er tageti en anden Betydning, 8. Pl. 30. Nov. 1821.

1. Forsaavidt Lovene negte visse Personer Adgang tilRiget, s. nedenfor, ere disse Regler i Almindelighed uanvendelige paa danske Undersaatter, ligegyldig om de haveIndfødsret eller ikke, og om denne Indfødsret i første Faldberoer paa Fødsel eller Naturalisation, s. dog tidligere 6. 1. 3.Forsaavidt imidlertid den fremmede Undersaat, der falderind under hine Love, har Indfødsret ifølge Fødselen, vilhans Modtagelse heri Reglen ikke blive negtet, saasom naarhan udvises af den fremmede Stat paa Grund af Forbrydelser, eller fordi han ikke kan forsørge sig selv, s. Kskr.18. April 1835, 29. Nov. 1836, 23. Marts 1839, jfr. Mskr. 15. Marts 1850, 9. Jan. 1851. Derimod gjælder dette ikkeom den naturaliserede Udlænding.

2. Medens Landsforvisningsstraffen, der var anvendeligpaa alle Personer, som kunde drages for de kongerigskeDomstole, er bortfalden ved Straffelov 1866, kan Udvisningaf Riget som Politiforanstaltning endnu finde Sted, s. Fdn.30. Marts 1827 § 9, jfr. Straffelov § 309. En saadan Udvisning kan ikke finde Sted ligeoverfor den, hvis Indfødsrethviler paa Fødselen^[2]), hvorimod den efter Omstændighedernevil kunne anvendes mod den naturaliserede Udlænding.Dette gjælder navnlig i følgende Tilfælde:

a. Naar en Udlænding, der bliver trængende til Fattigunderstøttelse, ikke ved Ophold i noget enkelt Fattigdistrikti den lovbestemte Tid har erhvervet Forsørgelsesret, bliverhan at udføre af Riget, s. Pl. 14. Dec. 1810 §§ 2, 3, Fdn. 24.Jan. 1844 § 10.

b. Naar en Udlænding, der ikke i de 5 sidste Aar harhavt stadigt Ophold i den danske Stat, har gjort sig skyldigtil Strafarbeide, bliver han tillige at dømme til efter udstaaetStraffetid at bringes ud af Riget. Det Samme skal efterOmstændighederne og navnlig efter Beskaffenheden af denbegaaede Forbrydelse kunne finde Sted, naar den Paagjældende findes at have gjort sig skyldig til Straf af Fængselpaa Vand og Brød, og han tidligere i eller udenfor Kongeriget er straffet for Forbrydelser, s. Straffelovens § 16, jfr.den ældre i flere Henseender afvigende Regel i Pl. 19. April1805.

c. Med Hensyn til Udlevering til fremmede Stater paaGrund af begaaede Forbrydelser gjøres derimod i Almindelighed ingen Forskjel paa dem, der have Indfødsret ifølgeFødselen, og dem, hvis Indfødsret blot hviler paa en Naturalisation, s. Traktat 10. Dec. 1809 Separatartikl. § 2, Kundgj.16. April 1851 Art. 1, 20. Febr. 1852 Art. 1, 22. Dec. 1866Art. 2.