Norges landsdele
Søgeresultater for
Du kan oprette artiklen "Norges+landsdele", men kontrollér venligst søgeresultaterne nedenfor, for at se om der allerede findes en artikel om emnet.
Hvis søgeresultaterne ikke hjælper, kan du evt. kigge på sider der henviser hertil, hjælp til søgning eller søge efter „Norges+landsdele“ på alle Wikipediaer via Google.
Norske landsdele. Norge er opdelt i fem landsdele, hver bestående af nedennævnte 11 fylker: Nord-Norge: Nordland og Troms og Finnmark Trøndelag: Trøndelag...- som landsdele i Sør-Norge. Øgruppen Svalbard og øen Jan Mayen, som også er dele af Norge, medregnes ikke til nogen landsdel, da de norske landsdele traditionelt...
er fordelt på 5 landsdele, og er opdelt i i alt 431 kommuner. Norges landsdele Norges 25 største byområder per 1. januar 2008: De højeste bjerge er:...
Sørlandet (kategorien Landsdele i Norge)Sørlandet er en landsdel med 316.452 indb. (2023), der omfatter begge Agder-fylker. Det er den sydligste af Norges fem landsdele. Navnet Sørlandet blev...- et land; landskab, egn, landsdel. Helt frem til middelalderen fungerede mange landskaber (til tider kaldet lande eller landsdel) som selvstændige politiske...
optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst. Efter 2. verdenskrig har centralisering præget hele Norge. For Nord-Norges vedkommende...
Japan og Korea. I Europa er Østeuropa ofte betegnelsen for de lande, der tidligere lå bag Jerntæppet. I Norge er Østlandet en af Norges fem landsdele....
Befolkningen i Syd-Norge er på 4.695.062 (1. januar 2016) indbyggere, hvilket svarer til mere end 90 procent af Norges samlede befolkning. Syd-Norges samlede areal...- for, at Norges kongerække lige så godt kunne starte med Olav Tryggvason, eller med Harald Hårderåde. Kongerækken er en indfaldsvinkel til Norges historie:...
- Sørlandet, Vestlandet, Sørvestlandet, Østlandet og Nord-Norge er alle landsdele, selv om de overlapper hinanden. Agder Fosen eller Fosna Gauldalen Gudbrandsdalen...
Sønderjylland (omdiriger Sønderjydske Landsdele)Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden...- Nord- og Sør-Trøndelag, ud fra en traditionel inddeling af landet i fem landsdele. I videste betydning medtager begrebet også hele Møre og Romsdal fylke...
- Landsdel Hovedstaden er i forbindelse med folketingsvalg betegnelsen for den ene af landets tre landsdele. Den omfatter Københavns Storkreds, Københavns...
- Landsdel Sjælland-Syddanmark er i forbindelse med folketingsvalg betegnelsen for en af tre landsdele. Den omfatter Sjællands Storkreds, Sydjyllands Storkreds...
Østlandet (kategorien Landsdele i Norge)Østlandet er Norges tættest befolkede landsdel, med 2.410.630 indbyggere (pr. 1. juli 2009). Med et areal på 94.578 kvadratkilometer er denne landsdel over dobbelt...- Landsdel Midtjylland-Nordjylland er i forbindelse med folketingsvalg betegnelsen for en af tre landsdele. Den omfatter Østjyllands Storkreds, Nordjyllands...
Rørosbanen (kategorien Jernbanestrækninger i Norge)dermed Norges ældste stambane, dvs. en jernbanelinie som forbinder to landsdele. Linjen er tilknyttet Meråkerbanen, Dovrebanen og Solørbanen. Højeste...
fordel og rigets skade og dermed uværdiggjort sig selv. Norge blev, modsat de danske landsdele, hverken repræsenteret i det danske rigsråd eller på de...
Magnus Lagabøtes Landslov (kategorien Norges historie)enkelte landsdele). Lovværket er grunden til, at kongen fik tilnavnet «Lagabøte», den som forbedrer loven. Selv om lovværket gjaldt for hele Norge, bestod...
Slaget på Kalvskinnet (kategorien Påbegyndte artikler om Norges historie)dette krav i foråret 1177, da trønderne valgte ham i Øretinget, en forudsætning for at blive Norges konge på denne tid. Slaget er omtalt i Sverres Saga....
- middelalderdokumenter, Univ.forl. 1973, s. 512 "Efterdi at Norges rike nå så forringet er både av makt og formue, og Norges rikes innbyggere ikke alene formår at underholde
- "Norge" (afsnittet "Norges Historie", s. 189f) Rian, s. 293 Salmonsen "Norge" (afsnittet "Norges Historie", s. 190 Friis. s. 543f Salmonsen "Norge" (afsnittet