Søgeresultater for
Du kan oprette artiklen "Legeme+(fysik)", men kontrollér venligst søgeresultaterne nedenfor, for at se om der allerede findes en artikel om emnet.
Hvis søgeresultaterne ikke hjælper, kan du evt. kigge på sider der henviser hertil, hjælp til søgning eller søge efter „Legeme+(fysik)“ på alle Wikipediaer via Google.
betydninger, se Legeme. (Se også artikler, som begynder med Legeme) Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum. Legemer består af stof.... |
Legeme er et flertydigt begreb: Legeme (individ) – er et individs materielle fremtoning. Legeme (fysik) – er i fysik det, der har masse og fylder rum.... |
For alternative betydninger, se Legeme. (Se også artikler, som begynder med Legeme) Et legeme er i geometrien den punktmængde, der afgrænses af en lukket... |
abstrakt objekt, som f.eks. en "uendeligt lille" (differentiel) del af et legeme. Partikelfysik fokuserer hovedsageligt på elementarpartikler. Legeme (fysik)... |
proportionalitetskonstanten er legemets masse m {\displaystyle m} . F → = m a → {\displaystyle {\vec {F}}=m{\vec {a}}} Et massivt legeme skal altså bruge mere... |
omvendt). Hvis solen og/eller legemet Q roterer, vil rumtiden blive trukket eller vredet (frame dragging) om det pågældende legeme. Dette vil påvirke den bane... |
for tyngdekraften på et legeme, og bruger betegnelsen »vægt« (af et legeme) om den masseangivelse man får, når man vejer legemet på en vægt der er kalibreret... |
også artikler, som begynder med Masse) I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme. Der er strengt taget to former for masse:... |
legemer, hvor det ene er indholdt af de andet, der altså er hult. Topos er, hvor ydersiden af det indre legeme berører indersiden af det ydre legeme.... |
Sortlegeme (omdiriger Sort legeme) lys. Alle legemer, hvis temperatur er højere end det absolutte nulpunkt (-273,15 °C eller 0 K), udsender termisk stråling, men intet legeme er i praksis... |
Det psykofysiske problem (omdiriger Sjæl-legeme problemet) og legeme kan adskilles. De har hver især en særskilt eksistens. Materialismen: Sjæl og legeme kan ikke adskilles. Alt er dybest set er af legemlig (fysisk)... |
Mekanik (omdiriger Mekanik (fysik)) basale ting såsom legemers bevægelse, kræfter og planeternes baner. Denne del af fysikken har derfor naturligt nok været i fokus hos fysikerne i mange århundreder... |
også artikler, som begynder med Stød) I fysikken betegner stød kollision mellem legemer. Ved stød bevares legemernes samlede impuls, men deres kinetiske energi... |
ligevægtslære) er den del af den mekaniske fysik, der handler om kræfter og kraftsystemer, der holder legemer i ligevægt. Et legeme er i ligevægt, når det er i ro... |
oktober 1843 i Vostrup, død 28. november 1917 på Frederiksberg) var en dansk fysiker, far til Johanne og C.P.O. Christiansen. Han var søn af gårdejer, folketingsmand... |
roterende legeme; dvs. dets modstand mod at få ændret sin rotationsbevægelse. Inertimomentet er for roterende legemer, hvad masse er for legemer, der kan... |
Gastrofysik (kategorien Anvendt og tværfaglig fysik) legeme. Som fysikere gør astronomi til astrofysik, kan gastrofysik anskues som fysikerens tilgang til gastronomi. Gastrofysik er således fysikerens kvantitative... |
Kinetisk energi (kategorien Bevægelse (fysik)) det standser. Et legeme der bliver hævet op vil lagre potentiel energi i sig, som derefter bliver udløst som kinetisk energi når legemet bliver sat i bevægelse... |
Uppsala) var en svensk fysiker, far til Knut Ångström. Ångström blev student i Uppsala 1833, Dr. phil. 1839, samme år docent i fysik ved universitetet, 1843... |
Hastighed (kategorien Bevægelse (fysik)) Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr. tid. Størrelsen (længden) af... |